Vores sygeplejerske Sarah Vinberg får en klump i halsen, da hun hører om branden. Branden var enorm og raserede flygtningelejren den 22. marts. Ifølge FN er mindst 15 mennesker døde, omkring 560 såret, og flere end 45.000 mennesker står uden tag over hovedet. For at gøre ondt værre er blandt andet hospitaler også blevet skadet i branden, og en af vores klinikker i lejren er brændt ned til grunden.
”Det er næsten ikke til at holde ud. De havde næsten ikke noget med sig, da de flygtede, og nu har de endnu mindre. Og nu bliver de endnu mere afhængige af hjælp fra organisationer som os,” siger Sarah Vinberg, der var udsendt som sygeplejerske til Cox’s Bazar i 2020.

Der lever omkring 900.000 flygtninge i Cox’s Bazar, der er både overbefolket og nedslidt. Mange af flygtningene i lejren er rohingyaer, der er flygtet fra voldelig forfølgelse i Myanmar.
Hvem kæmper for rohingyaerne?
Sarah Vinberg arbejdede på en af vores klinikker i lejren, hvor rohingyaerne kan få almen lægehjælp, blive vaccineret eller føde. En hjælp, som de ikke kan få andre steder. De har nemlig meget svært ved at få lov til at forlade lejren.
Mange af rohingyaerne flygtede fra Myanmar i 2017, da myndighederne indledte væbnede operationer imod dem. Siden har de siddet fast i Cox’s Bazar i Bangladesh, hvor de kun kan arbejde, gå i skole eller komme til lægen, hvis der er en organisation i lejren, der tilbyder den slags hjælp.
”De her mennesker er ved at blive glemt. Vi taler om en hel befolkningsgruppe, der er blevet tabt på gulvet. De har været i lejren i årevis, uden at deres situation er blevet løst, og der er fortsat massivt behov for hjælp. Deres situation er uden tvivl meget kompleks, og de lader til at mangle, at der er for alvor er politisk vilje til at kæmpe deres sag,” siger Sarah Vinberg.
Flyttes ud på en øde ø
Lige nu lader løsningen fra Bangladeshs myndigheder til at være at flytte mange af rohingyaerne ud på en øde ø. En ubeboet ø, hvor der ikke er hverken skadestue eller fødselsklinik, og som ligger tre timer fra fastlandet.
Umiddelbart mener vi ikke, at det er en løsning. Rohingyaerne har ventet i tre år på at få afklaret deres situation. Nu er mange af dem bare hjemløse i en nedbrændt lejr eller flyttet ud på en øde ø, hvor de er endnu nemmere at glemme.
Verdens største flygtningelejr
Før 2017 drev vi både klinikker og hospitaler i Cox’s Bazar, så flygtningene kunne få adgang til både basal lægehjælp og akut hjælp. Siden 2017, da antallet af flygtninge steg voldsomt, har vi øget vores indsats i lejrene.

Mellem 2017 og 2019 udførte vi over 1.35 millioner lægekonsultationer til mennesker i Cox’s Bazar.
I samme periode havde vi 27.700 individuelle psykologsamtaler med traumatiserede og psykisk sårbare mennesker.Vi forsyner også beboerne med vand og sanitet ved bl.a. at køre vand ind i lejrene og installere pumper, brønde og latriner. Mellem 2017 og 2019 havde vi forsynet beboerne med over 388 millioner liter klorbehandlet vand.