msf332052high scaled
Ricardo Garcia Vilanova

Syv børn døde på én uge i syrisk flygtningelejr

COVID-19 gør det svært at få lægehjælp i den syriske flygtningelejr Al-Hol. På bare én uge døde syv børn, mens deres mødre gik fra klinik til klinik for at få hjælp.

Der er næsten ingen lægeklinikker åbne i den syriske flygtningelejr Al-Hol på grund af restriktioner i forbindelse med COVID-19. Det får store konsekvenser for de mere end 65.000 mennesker, der sidder fanget bag lejrens pigtråd. Størstedelen af dem er kvinder og børn.

På bare én uge i august døde syv børn – alle under fem år. Deres mødre gik fra klinik til klinik for at finde en, der var åben, og som kunne hjælpe dem.

Vi har netop bekræftet det første tilfælde af COVID-19-smitte i lejren, men nedlukningen har altså været i gang længe. I maj var der 24 klinikker åbne i lejren, i begyndelsen af august var der 15, nu er der kun fem klinikker, der stadig holder åbent – blandt andet vores klinik. Fem klinikker til flere end 65.000 mennesker.

Vi forsøger at følge med som en af de eneste klinikker, der stadig har åbent. Men vi er bekymrede for fremtiden, hvis ikke Al-Hol får mere hjælp.

COVID-19 rammer sundhedspersonale hårdt

Udover nedlukning og strenge rejserestriktioner har COVID-19 ramt sundhedspersonalet i regionen hårdt. En femtedel af de positive tests, der bliver lavet, er fra blandt andet læger og sygeplejersker.

De er derfor i karantæne – men det er alle de kollegaer, de har været i kontakt med, også. Derfor er personalemangel en anden grund til, at det er svært at holde klinikkerne åbne.

Derfor får COVID-19, uanset om det spreder sig i lejren eller ej, katastrofale konsekvenser. Blandt andet har vi lige nu et stort udbrud af diarré i lejren, og især små børn er sårbare. I juli så vi en stigning på 71 procent i antallet af indlæggelser, der skulle behandles for fejlernæring, der kan være en konsekvens af diarré.

700.000 er afhængige af humanitær hjælp

Behovet for lægehjælp forsvinder ikke. Og samtidig er lejren ikke forberedt på et udbrud af COVID-19. Det er svært at vaske hænder og holde afstand, isolationsfaciliteterne er ikke klar til brug, og der er ikke nok personale, der er trænede i at håndtere en smitsom sygdom.

Derudover har vi identificeret 1.900 mennesker i lejren, der er særligt udsatte, hvis de skulle blive smittede med COVID-19. Det kan være mennesker, der har blandt andet har diabetes eller astma. Dem skal vi kunne hjælpe, hvis smitten spreder sig.

Lige nu er omkring 700.000 på flugt i det nordøstlige Syrien, hvor Al-Hol ligger. De fleste af dem er fuldstændig afhængige af humanitær hjælp for at have et sted at overnatte, få mad, vand og – ikke mindst – lægehjælp. Det er en humanitær katastrofe, der har udfoldet sig over længere tid, og som et udbrud af COVID-19 kan sætte på spidsen.

Læger uden Grænser i Syrien

Borgerkrigen i Syrien har raset siden 2011 og sendt millioner på flugt. Læger uden Grænser har hjulpet i det borgerkrigsramte Syrien siden 2012, men har ellers arbejdet i landet siden 2009. Vi driver hospitaler og mobile klinikker, der kan nå ud til de lejre, hvor mange af de fordrevne syrere lever. Vi støtter også flere klinikker og felthospitaler, så de kan fortsætte deres vigtige arbejde.

msb105905high

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

msf214485high

Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”

msf186420high

Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”

msf315459high

Kvinder og børn mister livet i Al Hol

beskaaret syrien billedserie banner

Det er vanvittigt – borgerkrigen i Syrien har varet i 10 år

msb32816high

På flugt i Idlib: Endnu en hård vinter i et hullet telt

msf306369high

COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”

msf306364high

Tidobling af COVID-19-smittede i det nordvestlige Syrien

msf311717high

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

msf306365high

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

msf300683high

En tragisk dag i Idlib i Syrien

msf162952high

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

msf304829high

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

msf304830high

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

msf300681high

Nye kampe i Syrien: Vi risikerer en menneskelig katastrofe

Syrien

Syrien

Indbyggere: 23,2 mio.

Forventet levealder m/k: 69/76 år

Børnedødelighed: 22 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2022: 765

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Syrien i 2009.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO