Millioner på flugt i Sydsudan fra borgerkrig, konflikt, oversvømmelse
© Tetiana Gaviuk/MSF

En 10 år lang tragedie: Sydsudans årti som selvstændigt land

Patienter er blevet dræbt på hospitaler. Civile har mistet livet i etnisk motiverede angreb. 176 nødhjælpsarbejdere er blevet slået ihjel. Og i den værste periode døde 3-5 børn dagligt i lejre for internt fordrevne – af sygdomme, der kunne være undgået. Volden har haft ekstreme konsekvenser i de 10 år, hvor Sydsudan har været uafhængigt.

Der er ikke meget opmuntrende ved historien om Sydsudan. Det er 10 år siden, at landet blev selvstændigt, og siden da har befolkningen levet med borgerkrig, angreb, sygdom og ekstrem vold.

Som vores sydsudanske medarbejder Mundri formulerer det: ”Det værste ved at være sydsudaner er frygten.”

Omkring 400.000 er blevet dræbt i den 5 år lange borgerkrig, der brød ud i 2013. Nogle af dem på steder, hvor de burde have været sikre, som f.eks. hospitaler.

1,6 millioner er fordrevet fra deres hjem, men er stadig i landet. 2,2 millioner er på flugt i Sydsudans nabolande. 8,3 millioner mennesker har behov for humanitær hjælp og beskyttelse. Da det var værst, oplevede vi, at mellem 3 og 5 børn døde hver dag i lejre for internt fordrevne af sygdomme, der kunne have været forebygget, f.eks. malaria.

176 nødhjælpsarbejdere er blevet dræbt. 24 af dem var vores medarbejdere.

Hospitaler i Sydsudan angrebet og plyndret
I 2016 udbrød der kampe i FN’s beskyttede zone i byen Malakal. Vores folk arbejdede hele natten for at behandle de sårede, men 18 døde – 2 af dem var vores sydsudanske medarbejdere. Foto: MSF

Sundhedsfaciliteter er blevet angrebet og plyndret, patienter er blevet dræbt på hospitaler, og medarbejdere er blevet dræbt, mens de udførte deres arbejde.

Det er ekstreme vilkår at arbejde under, mens vi hjælper. Sådan her fortæller en af vores medarbejdere om en dag i Sydsudan i 2017:

”Det er et farligt arbejde, vi udfører som sundhedsmedarbejdere. Vi følger befolkningen, hvor de er og tager hen. På et tidspunkt brugte jeg otte timer sammen med andre i et sumpområde, hvor vi gemte os fra bevæbnede mænd. Fem mennesker blev skudt og døde omkring mig i den periode. Jeg kan huske, at jeg så en mor, der holdt sit barn og forsøgte at amme ham. Hun vidste ikke, at barnet var dødt.”

Millioner på flugt i Sydsudan fra borgerkrig, konflikt, oversvømmelse
En af vores medarbejdere undersøger en lille patient i vores klinik i Pibor, hvor der har været både kampe, oversvømmelser og udbrud af malaria og mæslinger de sidste år. Foto: Tetiana Gaviuk/MSF

Sydsudan erklærede sin selvstændighed fra Sudan i 2011 efter en over 20 år lang krig, men konflikten fortsatte. Og kun 2 år efter selvstændigheden udbrød der borgerkrig i det nye land, hvor etniske massakrer, rekruttering af børnesoldater, angreb på civile og voldtægter blev hverdag.

Borgerkrigen sluttede endelig i 2018, men der finder stadig kampe sted over det meste af landet. Sydsudan befinder sig i en humanitær krise.

Ofre for konflikt i Sydsudan får hjælp
Per Chan på 60 år blev skudt i benet, da han flygtede fra bevæbnede mænd, der angreb hans landsby i 2015. Her forbereder vi ham til en operation.
”Jeg blev skudt, mens jeg var i sumpen. Jeg svømmede, og da jeg kom op, kravlede jeg, indtil jeg fandt andre mennesker,” fortæller han. Foto: Dominic Nahr/MAPS

Vi har været i det område, der i dag er Sydsudan, siden 1983. Og selvom situationen er kritisk, så fortsætter vi med at hjælpe. I de 10 år, der er gået, siden Sydsudan blev selvstændigt, har vi bl.a. lavet over 9 millioner ambulante konsultationer, behandlet 2,3 millioner tilfælde af malaria og givet 635.000 vaccinationer mod mæslinger. Vi har også udført 53.000 psykolog-konsultationer, behandlet 47.000 patienter for fysisk vold og foretaget 52.500 kirurgiske indgreb.

Vi bliver der, fordi der er mennesker, der har behov for vores hjælp.

Du kan læse vores rapport om situationen i Sydsudan på engelsk her:

Fra felten

Middelhavet

”Jeg ringer i morgen tidlig”

Læs mere
Haiti

Vores nye hospital i Haiti hjælper gravide og nyfødte

Læs mere
Frankrig

Billedserie fra Frankrig: Vi giver medicinsk nødhjælp til mennesker på flugt

Læs mere

Vores Mini-Labs tager kampen op mod resistente bakterier

Læs mere
Sudan

Kaos i Sudan: Vi skruer op for hjælpen

Læs mere
Læger uden Grænsers hospital i Khost Afghanistan
Afghanistan

“På fødegangen kan man høre kvinder græde, når de får en pige”

Læs mere
Serbien

”EU-lande prioriterer at beskytte deres grænser frem for at beskytte mennesker”

Læs mere
Ukraine

Maria i Ukraine: Pigen blev ramt under missilnedslag

Læs mere
En patient behandles af vores læge
Sydsudan

Vores læge Isaac: ” Første gang jeg så Abdo, var han for svag til at gå”

Læs mere
Mexico

Terapihunden Onnie hjælper mennesker med traumer

Læs mere
Syrien

Lene oplevede jordskælvet: ”Det føltes som en evighed”

Læs mere
Læger uden Grænser i Donetsk Ukraine
Ukraine

Ukraine: Smadrede hospitaler efterlader tusinder uden lægehjælp

Læs mere

Vores jordemoder Elin: ”Jeg har set kvinder med forbrændinger i underlivet”

Læs mere
Haiti

Haiti: ”Volden kommer tættere og tættere på

Læs mere
Middelhavet

Middelhavet: Fortællinger fra kvinder på flugt

Læs mere
Bangladesh

Mindre mad skaber håbløshed og sygdom i verdens største flygtningelejr

Læs mere