© Florian Lems/MSF
En mor kommer til Doro-flygtningelejren med sit syge barn.

“Børnene har ikke kræfter til at spise”

Vores læge Anne Louise er lige nu udsendt til Sydsudan, hvor hun arbejder i Doro-flygtningelejren og klinikker i nærheden. Her skal hun blandt andet behandle underernærede børn og patienter smittet med malaria. Det er første gang, Anne Louise er udsendt, og her kan du læse hendes beretning fra felten.

Jeg er flyttet ind i min lille hytte i Sydsudan og har allerede organiseret mig omhyggeligt i min lille rede til de næste seks måneder. 

Den mindste komfort er mig kærkommen på grund af mine lange arbejdsdage. Arbejdsmængden efterlader ikke meget rum for selvstændig tankevirksomhed, og dagene flyver afsted

Jeg har dog fundet en vis rytme i at stå tidligt op, dyrke lidt yoga, tage af sted til klinikken, komme tilbage til administrative opgaver, løbe en tur på landingsbanen tæt på og kollapse ca. kl. 23.

Udover klinikken i Doro-flygtningelejren har vi også en ambulant klinik i forbindelse med Maban County Hospital i nabobyen Bunj.

Hospitalet har fem kirurger, ultralyd og burde også have røntgen, men maskinen har været i stykker i to år. De manglende dele er gået tabt et sted i hovedstaden Juba.

For at komme til hospitalet kører vi gennem Bunj. Byen består mest af lerhytter, der kaldes tukuls, som ligger spredt omkring hovedvejen. Indbyggerne kommer omkring med æseltrukne ladvogne, til fods med tunge genstande på hovedet eller på motorcykler – ofte med to-tre personer på.

Hospitalet består af en gruppe etplans-bygninger malet i en klar blå farve. Vores ambulante afdeling køres af fire lokale sundhedsarbejdere.

De har ingen formel sygeplejebaggrund, men kan udskrive medicin for de mest almindelige sygdomme som for eksempel malaria og urinvejsinfektioner. De mere komplicerede tilfælde kan de henvise til en klinikchef på mandage eller en læge på fredage.

Her behandler vi mest patienter med kroniske lidelser, som de har gået med i årevis. De har ofte rejst langt for at for at blive undersøgt og få behandling på vores klinik.

Jeg kommunikerer med dem gennem min unge tolk Abraham. Han gør et fantastisk arbejde ved ikke blot at oversætte ordene, men også selve sammenhængen. Det er helt essentielt for at forstå patientens tilstand.

Min udsendelse falder midt i tørkesæsonen. Det – kombineret med en exceptionelt dårlig høst – betyder, at der er mangel på mad. Det mærker vi tydeligt på vores patientpopulation, som i øjeblikket består af over 50 % patienter med diarré.

Mange mødre fortæller, at børnene spiser, hvad de finder på jorden. Oven i dette ser vi en stigning i andelen af børn med alvorlig underernæring og dehydrering.

Spiser hvad de finder på jorden

De underernærede børn er svære for mig at håndtere. Vi har tvillingebrødre indlagt med akut underernæring, som vi også stabiliserer for væskemangel. Det er hjerteskærende at se dem ligge helt stille, ude af stand til at tage selv væske til sig.

Men den sværeste del er mødrene.

De er ofte ikke villige til at følge vores instrukser om, hvad og hvor meget deres barn skal spise. Jeg forsøgte at forklare moren til tvillingerne, at en af dem var nødt til at få mælken gennem en sonde i næsen. Han var for svag til at indtage noget selv.

Det ville hun ikke acceptere og ville ikke forklare mig hvorfor. Jeg fik tårer i øjnene, fordi jeg ikke kunne kommunikere direkte med hende eller få hende til at forklare, hvordan vi ellers skulle hjælpe hendes barn, hvis det nægtede at drikke noget som helst.

Til sidst accepterede hun, og vi startede ernæringsprotokollerne, som heldigvis er ret effektive. For det meste er det et helt nyt barn, der opstår, når behandlingen er fuldført.

Teenage-mødre

Mange unge mødre er blevet gift, da de var i 14-16 års alderen. De bliver mødre tidligt og er ofte ude af stand til at tage sig af et alvorligt sygt barn.

Jeg har lært, at de bliver gift tidligt af forskellige grunde. Blandt andet for at undgå sex udenfor ægteskabet, fordi sex og børn udenfor ægteskabet bliver anset for skamfuldt. Pigerne vælger deres mand ud fra et udvalg af drenge på deres egen alder, som deres tanter finder til dem.

Det har været en vanskelig opgave for Læger uden Grænser at overbevise kvinder om at føde på klinikkerne. Deres modstand skyldtes især, at de fleste lokalansatte jordemødreassistenter er mænd, hvilket kan gøre de lokale kvinder utrygge.

Desværre har kun meget få kvinder mulighed for at blive jordemødre eller sygeplejersker. Det er nemlig for farligt at sende pigerne i skole. Risikoen for at blive udsat for vold og seksuelle overgreb er for stor. På klinikken har vi to lokale kvindelige sygeplejersker, som kun kan lidt engelsk. Resten er mænd.

Indtil videre er jeg spændt på mine mange arbejdsopgaver, og jeg ser frem til at fortælle jer mere.

Historier fra vores udsendte

Georgina Woolveridge

Irak

Jeg ønskede desperat at glemme barnet”

Læs mere

Heidi Christensen

Drop vaccinemodstanden og øg vaccineadgangen

Læs mere
Irene-til-hjemmesiden.jpg

Irene Kruse

Libyen

“Kvinder fortæller, de er blevet voldtaget, slået og udsat for tortur.

Læs mere

Mårten Larsson

Nigeria

Livsfarlig sygdom forklædt som forkølelse

Læs mere
Vores sygeplejerske Anni kom tæt på den 11-årige dreng Paulus i Etiopien.

Anni Fjord

Etiopien

”Han var min lille dreng”

Læs mere

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Slangebid: Faren der lurer i græsset

Læs mere
Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.

Tahir Bakhtiary

Nauru

Her sidder de fanget på femte år: ”Det er forfærdeligt at være vidne til”

Læs mere
Muhanad brækkede sin hofte. Han fik hjælp af Læger uden Grænser i Egypten.
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Egypten

”Han troede, at de ville sætte ild til ham”

Læs mere
Kamma til Middelhavet.png

Kamma Skaarup

Middelhavet

Kammas dramatiske nat på Middelhavet: “Pludselig hører vi skrig i mørket”

Læs mere
En kvinde græder over sin otte måneder gamle søn, som er alvorligt syg i Bangladesh

Anni Fjord

Bangladesh

Sygeplejerske i verdens største flygtningelejr: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Marie Louise er uddannet antropolog, men er nu udsendt for Læger uden Grænser i DR Congo

Marie Louise Wright

DR Congo

Marie Louise redder liv på motorcykel: ”Det er det hele værd”

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

Den nyfødte dreng får hjertestop: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Kjeld Kromand i Pibor, Sydsudan

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kjelds første kejsersnit i Sydsudan: “Pludselig gik lyset ud”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Heidi med pigen Lokoli, som blev angrebet af en krokodille i Sydsudan.

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Heidis podcast fra Sydsudan: “Det her sted er for vanvittigt”

Læs mere
Et barn med vejrtrækningsproblemer får hjælp på et hospital i Yemen.
Læger uden Grænser

Josephine Obel

Yemen

Josephines podcast fra Yemen: ”Det lignede en eksplosion”

Læs mere