Jordemoder i Nigeria fortæller: Læger uden Grænser reddede min bror – nu redder jeg andre

Da hun som otteårig sad i en flygtningelejr, drømte Aisha ikke om, at hun en dag skulle rejse verden rundt og hjælpe andre mennesker. Heldigvis fik hun og hendes familie hjælp, dengang de havde brug for den, så hun i dag kan gøre en forskel fra andre.

For 30 år siden så en otteårig pige i en flygtningelejr sin bror blive akut behandlet for underernæring af Læger uden Grænsers medarbejdere. I dag er hun en af dem og hjælper selv mennesker i lejre som den, hun selv boede i som barn. Vores jordemoder Aisha Akello fortæller her om vejen fra én flygtningelejr til en anden.

“Jeg har arbejdet på Læger uden Grænsers hospital i lejren for fordrevne mennesker i Ngala i det nordøstlige Nigeria siden maj 2019.

Men da jeg var barn, var jeg ligesom dem – en af de fordrevne.

Min bror blev syg i lejren

Min historie med Læger uden Grænser begyndte, da jeg var otte år. Jeg er fra det nordlige Uganda, og dengang i 1988 rasede konflikten også i min landsby.Om natten kom rebellerne for at berøve og kidnappe folk, så vi sov på vejen udenfor landsbyen, for at de ikke kunne finde os.

Efter et stykke tid blev vi nødt til at forlade vores landsby og blev flyttet til en lejr for fordrevne mennesker. Vi boede ni børn sammen med vores forældre i en lille hytte af mudder og strå – ligesom dem, folk bor i her i Ngala i dag. En af mine brødre blev alvorligt underernæret. Han var meget syg. Han blev bragt ind på den klinik i lejren, som Læger uden Grænser drev dengang. Takket være behandlingen kom min bror sig og kunne lege med os igen.

Når Læger uden Grænsers biler kørte forbi os, råbte vi: ”Giv os Plumpy Nut”, som er en næringsrig jordnøddepasta, som vi giver til underernærede børn. Det vidste jeg allerede som otteårig.

Ved at tisse i bukserne af frygt

Jeg gik i skole udenfor lejren i en skole for fordrevne børn som mig.

Jeg fik et legat, så jeg kunne uddanne mig som sygeplejerske og jordemoder. Til at begynde med brød jeg mig ikke om at hjælpe til ved fødsler – det gjorde mig bange. Den første gang var jeg så bange, at jeg var lige ved at tisse i bukserne! Det blev heldigvis bedre efter et stykke tid.

Det var her, jeg kom i kontakt med Læger uden Grænser igen.

Ngala lejr for internt fordrevne
Vejen ind til vores hospital i lejren Ngala i regnsæsonen.

Hospitalet, hvor jeg fik min uddannelse, lå tæt på min landsby og lejren. Læger uden Grænser drev en klinik for underernærede børn i nærheden og overførte gravide kvinder til os, så de kunne føde hos os. Jeg modtog de patienter og arbejdede tæt sammen med Solomon, en af Læger uden Grænsers oversættere, og en udsendt sygeplejerske.

En dag kom en af Læger uden Grænsers sygeplejersker og sagde: ”Folk fortæller mig hele tiden om dig, Aisha. De siger, at du tager dig godt af patienterne.”

Det var min vej ind i Læger uden Grænser.

Min mor er meget stolt

Fordi jeg stadig var under uddannelse, begyndte jeg som assisterende sygeplejerske. Da jeg blev færdig som jordemoder, blev jeg ansat som sygeplejerske og var der i fire år, indtil projektet lukkede i 2007.

Derefter var jeg jordemoder hos Læger uden Grænser fra 2010 til 2012. Og derefter ansøgte jeg om at blive udsendt, så jeg kunne hjælpe som jordemoder over hele verden. Og det har jeg gjort lige siden.

Her i Nigeria er det mit ansvar at hjælpe de ansatte med at udvikle og forbedre deres evner og kapaciteten, så fødslerne bliver sikrere.

Da jeg som barn boede i lejren for fordrevne mennesker, drømte vi om at røre ved en af Læger uden Grænsers biler. Folk vidste, at det var en organisation, der hjalp og reddede vores folk, når vi havde mest brug for hjælp.

Min mor er meget stolt over mit arbejde og har T-shirten med det røde logo på. Min bror, der blev behandlet af Læger uden Grænser dengang, er i dag 32 år og har en selv søn.

Dengang drømte jeg ikke om, at jeg ville opnå det, jeg har.

Situationen i lejren er stadig dårlig, men jeg er taknemmelig for, at jeg kan få lov til at arbejde for mennesker, der har brug for hjælp – ligesom jeg selv havde for 30 år siden.”

Aisha Akello er vores jordemoder i lejr for fordrevne mennesker i Nigeria
Aisha Akello er en af vores mange dygtige jordemødre, der hjælper gravide kvinder verden over, i blandt andet flygtningelejre og lejre for internt fordrevne mennesker.

Syrien: Næsten 80 børn døde i Al-Hol sidste år

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Europas glemte flygtninge: ”Det gør mig så vred, at mennesker bliver behandlet sådan”

Sæbebobler og krigskirurger i Ukraine: “Det her er ikke ligesom i Syrien”

Børn på flugt reddet op af vandet

Tine på Lesbos: Det er svært at hjælpe børnene, når de lever bag pigtråd

82 mio. mennesker er på flugt: Derfor hjælper vi langs flygtningeruterne

Libyen: Tusinder bliver tilbageholdt og udsat for vold

82 millioner mennesker er på flugt lige nu

Fanget i Libyen: Mor gav nyfødt fast føde for at undgå, at babyen sultede

Her er, hvad vi har set i EU’s umenneskelige flygtningelejre: ”Det, jeg oplevede, var gruopvækkende”

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Flygtning i Libyen: ”Hvem tvinger et andet menneske til at leve sådan her?”

På flugt gennem Italiens snedækkede bjerge: ”Du er i livsfare, hvis dine fødder bliver våde”

Samos: ”Det her er ikke et sted for børn – det er ikke et sted for nogen”

Nigeria

Indbyggere: 216,7 mio.
Forventet levealder m/k: 55/57 år
Børnedødelighed: 114 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år
Medarbejdere i 2021: 2.286

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Nigeria i 1996.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO