Hvert 11. sekund dør en gravid kvinde eller et nyfødt barn et sted i verden.
Ifølge FN dør næsten tre millioner gravide kvinder og nyfødte hvert år. Og de dør næsten alle sammen i verdens fattigste lande. En kvinde i et land syd for Sahara har 50 gange større risiko for at dø under fødslen end en kvinde i et mere velstående land – og hendes barn er i 10 gange så stor fare som et barn i for eksempel Danmark for at dø i deres første levemåned. Fattigdom og manglende lægehjælp besegler alt for manges skæbne.
Vi hjælper gravide og fødende kvinder og deres nyfødte over hele verden. Både mor og barn har ret til en sikker fødsel. Den indsats kan du se billeder af herunder:
Afghanistan er et af de farligste steder i verden at være gravid og nyfødt. I 2018 døde 4 ud af 10 afghanske børn ifølge FN før deres første fødselsdag.
På billedet tager en vores jordemødre sig af en nyfødt på vores fødselshospital i Khost. Vi har mange fødselshospitaler rundt om i verden, men det i Khost er et af dem, hvor vi allermest travlt. Det offentlige sundhedssystem i Afghanistan kører på pumperne – en situation, der kun er blevet forværret af den økonomiske krise i kølvandet på Talibans magtovertagelse i august 2021. Private hospitaler og klinikker koster penge, som en stor del af befolkningen ikke har. Vi har drevet fødselshospitalet i Khost siden 2012 for at give de afghanske kvinder muligheden for at få den hjælp, de har behov for, uden at skulle betale for det.
Vi har afdelinger for gravide, fødende og nyfødte i både Helmand og i Khost, hvor vi arbejder hårdt for at afværge sygdom og død hos både mødre og børn.
Foto: Oriane Zerah
Under kampene om byen Hodeidah i Yemen i 2018 åbnede vi et felthospital ikke langt fra fronten. Her behandlede vi sårede, men vi tog os også af komplicerede fødsler, der kunne være endt galt uden den rigtige hjælp.
Selvom vi ikke hører meget om det i Danmark, så raser borgerkrigen i Yemen stadig, nu i sit syvende år. Hundredtusinder er dræbt, og millioner af børn er akut underernærede.
Vi hjalp første gang i Yemen i 1986, og vi er selvfølgelig blevet under borgerkrigen for at være der for de almindelige mennesker, som altid er mest sårbare og bliver hårdest ramt i krisesituationer.
Foto: Guillaume Binet
25-årige Amatou har veer, men hun bløder. Derfor er vores jordemoder Odette her i gang med at få hende fra vores klinik i Ndu i DR Congo til vores hospital i byen Bangassou på den anden side af floden. Amatou er flygtet fra den voldelige konflikt i Den Centralafrikanske Republik og har levet i Ndu sammen med andre flygtninge.
På den anden side af floden venter vores ambulance, der kører Amatou resten af vejen til hospitalet, hvor vores personale kan operere, hvis det bliver nødvendigt.
”Amatou er i gode hænder nu,” siger Odette, der må tilbage over floden til klinikken for at fortsætte arbejdet.
Foto: Alexis Huguet
Tvillingerne på billedet er født for tidligt på vores hospital i Kutupalong, der ligger i forbindelse med verdens største flygtningelejr, Cox’s Bazar, i Bangladesh. Her lever omkring én million rohingyaer, der er flygtet fra vold og forfølgelse i Myanmar. De har meget begrænset adgang til lægehjælp, og vi er derfor massivt til stede i lejren.
Foto: Vincenzo Livieri
Det er altid farligt at være på flugt. Især hvis du flygter via Libyen, som mange mennesker, der ender på Middelhavet, gør. Men er du gravid, er det ekstra farligt. Her foretager vores jordemoder Marina en ultralydsundersøgelse på en højgravid kvinde, der er blevet reddet op af en kæntret båd på Middelhavet.
Foto: Hannah Wallace Bowman
En af vores sygeplejersker instruerer en far i den såkaldte kængurumetode på vores hospital i Kabezi i Burundi. En del af metoden er, at barnet bliver holdt tæt inde på mors eller fars nøgne hud, som en slags menneskelig kuvøse for det for tidligt fødte barn. Her er der dog to børn. Manden på billedet er netop blevet far til tvillinger, så han passer på det ene barn, mens hans kone tager sig af det andet.
Foto: Martina Bacigalupo
Fannes lille datter er født for tidligt og vejer kun 1,35 kilo. Derfor har vores personale lagt den lille pige mod Fannes bare hud, så hun både kan høre sin mors hjerterytme og føle sig tryg ved at mærke hendes hud og kropsvarme.
Hvert år dør én million for tidligt fødte på grund af komplikationer. Et tal, der i høj grad er et udtryk for uligheden i verden. I lavindkomstområder dør omkring halvdelen af de babyer, der er født to måneder eller mere for tidligt, mens næsten alle overlever i højindkomstlande.
Foto: Jean Christophe Nougaret
Her er det en af vores jordemødre og en af vores sygeplejersker i Libanon, der netop har hjulpet lille Alaa til verden og passet godt på hans mor undervejs.
Libanon har taget imod over 850.000 flygtninge fra Syrien, men landets sundhedssystem har sværere og sværere ved at dække deres og den libanesiske befolknings behov for lægehjælp. Blandt andet på grund af den politiske og økonomiske ustabilitet og den voldsomme eksplosion i 2020, der ødelagde flere sundhedsfaciliteter i Beirut.
Foto: Severine Sajous