Det har været et voldsomt år i Afghanistan. Vi har skrevet meget om, hvad vores folk i landet har set de sidste måneder: Underernærede børn, skudhuller og mangel på mad, medicin og sundhedspersonale.
En af vores læger i landet har netop sendt os en fortælling om en af hans oplevelser med en gravid kvinde, der var blevet skudt. Ajmal arbejder på Boost Hospital i Lashkar Gah, der efterhånden er det eneste hospital i området, der stadig er fuldt operationelt.
Herunder fortæller han om kvinden og situationen i Afghanistan, der kan virke håbløs. Men heldigvis arbejder Ajmal og hans kollegaer hårdt for at hjælpe den afghanske befolkning, der ikke får meget hjælp andre steder fra.
En vildfaren kugle
”De havde rejst 100 km for at nå vores hospital. Kvinden var blevet ramt i maven af en vildfaren kugle. Hun var gravid.Da kvinden og hendes familie ankom, blev de mødt af den kvindelige vagt, der øjeblikkeligt kunne se, hvor alvorlig situationen var og hjalp dem ind på skadestuen.
Jordemødrene løb hurtigt for at hjælpe kvinden. Hurtigt tjekkede de hende og ringede til fødselslægen. Det var en nødsituation, og det skulle gå hurtigt.
Desværre viste en ultralyd, at kuglen havde ramt kvindens baby, og babyen var død. Men der var stadig en chance for at redde moderen.
Heldigvis har vi to operationsstuer på vores hospital, og den ene er forbeholdt fødsler, så hun kunne blive hastet direkte ind.
Kvinden boede i en fjern landsby og havde mistet meget blod på den lange køretur, men anæstesilægen, fødselslægen og sygeplejerskerne arbejdede fik sammen stoppet blødningen.
Hun overlevede operationen. Hun havde brug for flere blodtransfusioner og antibiotika , men hun overlevede.
Kyssede jordemoderens hænder
Sygeplejerskerne og jordemødrene behandlede hende i dagene efter, skiftede hendes forbindinger og sørgede for, at hun spiste den særlige diæt, vi giver vores patienter for at hjælpe dem med at komme sig.
Hun fik det gradvist bedre, indtil hun var stabil nok til at rejse igen. Kampene rasede fortsat, men hun ville tilbage til sine andre børn.
Da det var tid til at forlade hospitalet, kyssede hun en af vores jordemødres hænder og takkede hele holdet, der havde reddet hendes liv.
Når jeg tænker på hendes historie, føler jeg mig virkelig stolt af mine folk. Fra det øjeblik, hun ankom, gjorde de et godt stykke arbejde. Men jeg er også stolt af den hjælp, vi giver. Hvis ikke Læger uden Grænser var her, ville hun have mistet livet.
Folk kæmper for at få mad
Internationale sanktioner har ført til en økonomisk krise, mangel på kontanter og har efterladt mange arbejdsgivere – inklusiv de, der yder sundhedspleje – ude af stand til at betale løn. Folk mister deres job, og priserne på markederne stiger kraftigt. Mange familier kæmper for at få råd til mad. Over hele landet er sundhedsvæsenet brudt sammen.
Samtidig er den udenlandske bistand, som det afghanske sundhedssystem var afhængig af, stort set blevet suspenderet. Mange andre sundhedsfaciliteter har ingen medicinske forsyninger, ingen midler til at betale for basale driftsomkostninger og ingen penge til at betale deres personale. De er holdt op med at fungere.
Nu er vi deres eneste håb
Her i Lashkar Gah er Boost hospital den eneste offentlige medicinske facilitet, der er fuldt operationel. Vores aktiviteter er finansieret direkte af private donationer, og det er sådan, vi har været i stand til at sikre udbetalingen af lønningerne og holde vores forsyningskæder kørende. Derfor er antallet af indlæggelser steget markant. Vi hjælper nu omkring 1.900 kvinder med at føde hver måned. Omkring 10 procent af de fødsler er akutte kejsersnit – situationer, hvor patientens liv er i fare.
Behovene her er steget voldsomt, og med flere patienter bruger vi mere medicin, og vi har brug for mere personale.
Den pleje, vi gav kvinden, der blev skudt, ville have kostet hende omkring 1.200 danske kroner på et privat hospital. Men mange af vores patienter sælger deres ejendele bare for at kunne betale for køreturen til et fungerende hospital. For nogle mennesker er vi nu deres eneste håb for lægehjælp.”
Læger uden Grænser i Afghanistan
Vi hjalp første gang i Afghanistan i 1980. I dag er vi til stede i byerne Khost, Kunduz, Herat og Kandahar samt på Boost Hospital i byen Lashkar Gah. Her driver vi blandt andet et fødselshospital i Khost, en klinik for under- og fejlernærede patienter i Herat og et behandlingsprogram for tuberkulosepatienter i Kandahar.
På Boost Hospital er der blandt andet en skadestue, et kirurgisk afsnit, et afsnit for patienter, der kræver indlæggelse, en fødegang, en neonatal afdeling, et afsnit for indlagte børn og et radiologisk afsnit.
Her hjalp vi november 2021 flere end 1.900 børn til verden, behandlede over 18.000 patienter på skadestuen og indlagde 240 børn på afdelingen for underernæring.
I Khost hjalp vi i november ved flere end 2.000 fødsler, vi indlagde over 2.400 på fødselshospitalet og indlagde over 170 babyer.
I Herat indlagde vi i november 150 børn på vores afdeling for underernæring.
Indtil 2020 drev vi også en fødselsklinik i Kabul, men den måtte desværre lukke, da vi ikke kunne garantere for de ansattes sikkerhed efter det bestialske angreb på klinikken den 12. maj 2020.
I Afghanistan er mange klinikker og hospitaler private og koster derfor penge, som den i mange tilfælde fattige befolkning ikke har. Derfor tilbyder vi gratis behandling på deres klinikker, hospitaler og projekter.
I 2020 udførte vi 130.500 ambulante konsultationer, hjalp ved 36.300 fødsler, foretog 6.900 operationer og behandlede 2.560 børn for under- eller fejlernæring.