Mariupol Ukraine
© Evgeniy Maloletka/AP Photo

Ukraine: Her er det sidste, vi hørte fra vores folk i Mariupol

Det lykkedes nogle af Mariupols beboere at slippe ud af den belejrede havneby tirsdag den 15. marts. Nogle af vores folk ledsagede dem ud af byen, men siden har vi ikke siden kunnet komme i kontakt med alle vores medarbejdere i byen. Her er det sidste, vi hørte fra dem om situationen inde i Mariupol, hvor størstedelen af befolkningen stadig sidder fanget.

Folk er nødt til at bygge bål inden i deres huse, hvis de vil varme sig selv eller deres sparsomme mad, fordi elektriciteten er gået.

Det er skræmmende nok, men sygdomme som kolera og polio risikerer også at sprede sig blandt den i forvejen sårbare befolkning, der er tilbage i byen.

Sådan fortæller Kate White, der leder vores katastrofeindsats i Ukraine. Hun har sendt os en opdatering fra vores medarbejdere inde fra byen. Den er det sidste, vi har hørt fra dem:

”Vores hold i Mariupol fortæller, at mange familier hverken har nok vand, mad eller medicin. Det kan især være farligt for små børn. I modsætning til voksne kan deres kroppe ikke klare store udsving i føde- og vandindtag, og derfor er de i høj risiko for at blive dehydrerede. Drikker de forurenet vand, kan det give dem diarré, som igen kan starte en ond cirkel, hvor diarré fører til yderligere dehydrering. Det kan være livsfarligt.

Hør vores sidste telefonopkald med en medarbejder inde i Mariupol.

Forurenet vand kan også føre til en række andre sygdomme, herunder hudinfektioner og fnat. Oveni er folk i Mariupol nødt til at leve tæt sammen, mens de gemmer sig for beskydning og eksplosioner, så de kan for eksempel ikke vaske hænder eller få frisk luft. Det kan give luftvejsinfektioner og sprede få smitsomme sygdomme som COVID-19 til at bryde ud.

Vi er især bekymrede for kolera. Der var et udbrud af kolera i Mariupol i 2011, så vi ved, at de bakterier, der forårsager kolera, er til stede i regionen. Desuden har vaccinedækningen i Ukraine været lav, så der er en høj risiko for, at andre vaccineforebyggelige sygdomme, herunder mæslinger og polio, spreder sig.

Er nødt til at bygge bål indenfor

Mariupol er en moderne by, men når der som nu mangler brændsel, er befolkningen nødt til at brænde træ, hvis de vil lave mad, i huse, der ikke er bygget til det. Derfor er der en overhængende risiko for, at der udbryder brande, alvorlige forbrændinger og luftvejssygdomme. Og i en situation som den her, hvor sundhedssystemet bogstaveligt talt er kollapset, kan skader og sygdomme være dødbringende.

De hospitaler og klinikker, der eventuelt stadig er funktionelle, kan folk ikke komme frem til, fordi det er farligt at bevæge sig rundt i byen.

Der er mange ældre mennesker

Der er en høj procentdel af ældre mennesker i det østlige Ukraine, hvor Mariupol ligger. Det er en direkte konsekvens af den otte år lange konflikt. Mange unge mennesker flygtede nemlig, da krigen brød ud i 2014. Men nogle ældre mennesker er mindre mobile, så der er større sandsynlighed for, at de bliver. Mange af dem har underliggende helbredsproblemer, herunder forhøjet blodtryk og diabetes.

Mariupol Ukraine
Størstedelen af Mariupols befolkning er stadig fanget i byen. Foto: AP Photo/Evgeniy Maloletka

Krigen har undergravet de samfundsstrukturer, som har været afgørende for at kunne dække ældre menneskers behov for sundhedspleje. Før krigen havde vi et netværk af frivillige, som hjalp dem med at komme til lægen, blive diagnosticeret og få deres medicin. Men nu har krigen drevet meget af sundhedspersonalet i området på flugt eller i skjul.

Krigen vil få langvarige helbredskonsekvenser

Vi ved fra årtiers erfaringer, at krig har store konsekvenser for menneskers mentale helbred. Mange menneskers følelse af sikkerhed er blevet taget fra dem. Venner og familie er flygtet. De fysiske omgivelser er blevet ødelagt. Der er ikke sikkert, der hvor de er lige nu.

Hus ramt af granat i Mariupol
Resterne af et hjem, der blev ramt af en raket under et angreb på Mariupol. Foto: Lorenzo Meloni

I Mariupol i dag er der ikke længere sikkert at være. Lyden af skud, eksplosioner og bombardementer er allestedsnærværende.

Det kan tage flere år, før konsekvenserne for folks mentale helbred begynder at vise sig, men de kræver øjeblikkelig hjælp. Vi kommer til at tage os af efterdønningerne af denne krig i årevis.”

Situationen i Ukraine

Vi har blandt andet mobile klinikker i Ukraine, og vores katastrofehold har været der siden krigens begyndelse for at behandle befolkningen og hjælpe hospitaler med medicin og udstyr.

I Kyiv, Lviv og Odessa har vi brugt vores erfaring fra krige og katastrofer verden over til at træne læger og kirurger på hospitalerne i at behandle krigssårede, i at fjerne kugler og granatsplinter, stoppe indre blødninger, rense sår – og i at håndtere situationen, når der kommer et stort antal sårede ind på skadestuen.

Nødhjælp Ukraine
En af vores kirurger med krigserfaring hjælper på oprationsstuen på Okhmatdyt Hospital i Kyiv. Foto: MSF

Siden krigen i Ukraine begyndte, har der ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO været 43 angreb på hospitaler, klinikker og ambulancer. Mindst 12 er blevet dræbt og 34 såret i angrebene, der kun gør en allerede farlig situation værre, da befolkningen får endnu sværere ved at få lægehjælp.

Der har været over 4.000 fødsler i landet siden krigens begyndelse, og flere end 80.000 kvinder forventes at skulle føde over de næste tre måneder.

Der mangler medicin og udstyr på hospitaler over hele landet. Blandt andet mangler der blandt andet insulin, bedøvelse og ilt. Vi er i kontakt med mange af hospitalerne og har givet dem alle de forsyninger, vi havde i Ukraine ved krigens begyndelse. Siden da har vi fået nye medicinske forsyninger ind i landet, blandt andet til Kyiv.

Hjælp til Ukraine
Her er nogle af de første medicinske forsyninger, vi fik ind i Ukraine. Foto: MSF

Flygtningekrisen udvikler sig ekstremt hurtigt. Omkring 3 millioner mennesker er flygtet ud af Ukraine. Næsten 2 millioner af dem er i Polen, hvor vores medarbejdere fortæller, at det store spørgsmål er, hvordan situationen skal håndteres på lang sigt. Når de frivillige kræfter ved grænsen skal tilbage på arbejde, og det polske system skal rumme det enorme antal flygtninge. Hvordan skal sundhedssystemet for eksempel håndtere en stor stigning i antallet af patienter, der skal have medicin for diabetes, epilepsi eller psykiske sygdomme?

Flygtninge fra Ukraine
Her er vi i gang med at oprette en klinik ved en af grænseovergangene fra Ukraine, så de mange flygtninge kan blive tilset. Foto: Maxime Fossat

Hver dag flygter omkring 10.000 mennesker fra Ukraine til Slovakiet. Vi samarbejder med sundhedsmyndighederne og træder til, hvor den lokale indsats ikke kan dække behovet. Blandt andet er vi gang med at få et mobilt hold i gang, der kan yde psykisk førstehjælp, få sendt akutte patienter til behandling og tage sig af de mest sårbare flygtninge. Lige på den anden side af grænsen, i den ukrainske by Uzhgorod, opretter vi en base, hvorfra vi kan hjælpe med blandt andet at få medicinske forsyninger frem.

Ved grænsen mellem Ukraine og Ungarn er vi i gang med at hjælpe særligt sårbare flygtninge.

Flygtninge fra Ukraine ved grænsen til Moldova
Ukrainske flygtninge hviler sig i et opvarmet telt ved grænsen mellem Ukraine og Moldova. Foto: Maxime Fossat

Vi ser hele familier og ældre mennesker stå i kø i timevis i minusgrader for at krydse grænsen til Moldova. Blandt andre mødte vi Sergei, som vi behandlede for hepatitis C i hans hjemby i Ukraine før krigen, og som på grund af sygdommen blev kasseret som soldat i den ukrainske hær. Ved grænsen har vi hver dag behandlet flere mennesker med kroniske sygdomme, der var blevet forværret under flugten.


Fra felten

Oversvømmelser i Pakistan
Pakistan

Shahid i oversvømmede Pakistan: “Det er hjerteskærende at se”

Læs mere
Læger uden Grænser i Litauen

Louise Svendsen

Vores psykolog Louise i Litauen:“Chokerende at opleve i EU”

Læs mere

Akut hjælp til katastrofen i Pakistan

Læs mere
Læger uden Grænser i Yemen

Anni Fjord

Yemen

Anni i krigsramte Yemen: Jeg kunne allerede mærke tårerne

Læs mere
Læger uden Grænser i Afghanistan

Billedserie: Et hårdt år for børnene i Afghanistan

Læs mere
Underernæring

Camilla Midtgaard Eriksen

Sydsudan

Camilla i Sydsudan: ”Den lille pige var for udmattet til at spise”

Læs mere

Marcus Bech

Kenya

Marcus i Kenya: Den her krise har været overset alt for længe

Læs mere

Hun blev hastet ind i ”den røde zone”: Smitsom sygdom spreder sig blandt små børn i Afghanistan

Læs mere

Kamma Skaarup

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Læs mere
Læger uden Grænser

Maja Rymer

Maja i Afghanistan: Fødende kvinde fik hjertestop

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Cæcilie i Ukraine: ”Mine kollegaer har selv mistet alt og hjælper alligevel andre”

Læs mere

Retten til at bestemme selv: Derfor hjælper vi piger og kvinder, der vil have en abort

Læs mere

Europas glemte flygtninge: ”Det gør mig så vred, at mennesker bliver behandlet sådan”

Læs mere
Børn i Ukraine får lægehjælp

Mens bomberne falder i Kharkiv: Lisa hjælper under jorden

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper gravide og fødende i Khost i Afghanistan

Billedserie: Nødhjælp til fødende og nyfødte verden over

Læs mere
Læger på vej ned i metroen i Kharkiv i Ukraine for at hjælpe mennesker på flugt fra angreb

Morten er gået under jorden for at behandle syge og sårede i Ukraine: ”Jeg har set mennesker falde sammen i rædsel”

Læs mere