Opdatering fra Ukraine: Vores mobile klinikker kører ind i krigen

Vi har fået katastrofe-hold, udstyr og medicin ind i Ukraine, og nu kører vores mobile klinikker ind over grænsen frem mod krigen for at hjælpe sårede og syge mennesker. Her kan du blive opdateret om vores indsats og se videoer med vores folk.

Vi er i gang både i Ukraine og i alle nabolande med at hjælpe. Vi får folk og forsyninger frem og hjælper over det meste af landet – det kan du blive opdateret om under videoerne.

Herunder kan du se en af vores katastrofe-koordinatorer, fortælle fra grænsen mellem Polen og Ukraine. Hun er på vej ind i Ukraine med mobile klinikker for at hjælpe sårede og syge mennesker:

Vi var allerede i Ukraine, da krigen begyndte den 24. februar. Derfor har vi siden kunnet omstille vores arbejde fra at hjælpe kronisk syge mennesker til at få katastrofe-hold frem.

I videoen herunder gør vores logistiker Thomas de mobile klinikker klar og fortæller om indsatsen, mens han kører ind over grænsen til Ukraine:

Her er, hvad vi ved lige nu:

Vi er i kontakt med hospitaler over hele Ukraine. De rapporterer om et stigende antal mennesker, der er såret som et direkte resultat af konflikten: Krigssårede, skader fra granatsplinter osv. De mennesker har brug for akut behandling og/eller kirurgiske indgreb.

Samtidig rapporterer hospitalerne, at de er ved at løbe tør for forsyninger til at behandle de alvorlige skader og til behandling af kroniske sygdomme som diabetes.

Vi har allerede givet hospitalerne størstedelen af det udstyr og den medicin, vi allerede havde i landet, og oveni har vi indtil videre også fået 120 kubikmeter nye medicinske forsyninger ind i Ukraine. En tredjedel af dem direkte til Kyiv. Og vi er i gang med at få flere forsyninger afsted.

I Lviv hjælper vores folk byens hospitaler med at håndtere et stort antal sårede, når de bliver bragt ind på samme tid. De viser også personalet, hvordan de skal behandle krigsskader.

Vi forbereder også hospitalerne i Odessa på, hvordan de skal tage sig af sårede, hvis fronten når frem til havnebyen. Vi vil oprette små skadestuer, der kan yde førstehjælp til sårede, før de bliver transporteret ind til hospitalerne.

Der er hverken medicin, mad, varme eller elektricitet i Mariupol, der er blevet hårdt ramt af granatangreb. Noget af det mest bekymrende er, at der heller ikke er rent vand. Vores personale i byen fortæller, at de må smelte sne og samle regnvand for at få drikkevand.

Ukraine er den flygtningekrise, der udvikler sig hurtigst. Ifølge FN er 2,3 millioner mennesker flygtet ud af Ukraine, siden krigen begyndte for to uger siden. Vi er til stede i alle Ukraines nabolande for at hjælpe flygtningene. Både i Polen, Ungarn, Moldova, Slovakiet, Belarus og i Rusland.

Vi har personale på jorden i Kyiv, Kharkiv og Mariupol, hvor nogle af de foreslåede humanitære korridorer skal gå. Korridorerne kan virke som gode løsninger, men de kan være farlige. De lægger pres på de civile for at flygte, og man går ud fra, at dem, der bliver tilbage, kan beskydes. Men dem, der bliver tilbage er tit de ældre, mennesker med handicap og de syge – og vores kollegaer, der bliver tilbage for at hjælpe. Det skal være frivilligt at flygte, og civile skal kunne forlade byerne, når de vælger det. Krigens regler skal respekteres, så civile bliver beskyttet, og nødhjælp kan komme ind.