Ukraine: Smadrede hospitaler efterlader tusinder uden lægehjælp
Tusinder af mennesker i Ukraine kan ikke få den lægehjælp eller medicin, de har brug for, fordi kampe og angreb har smadret sundhedsfaciliteter i deres område.
Ukraine har omkring 1.000 km frontlinje. Omkring den og i områder, hvor magten har skiftet hænder flere gange under krigen, lider mange civile, fordi de ikke kan få den lægehjælp og medicin, som de har brug for.
For ødelæggelserne af hospitaler og andre sundhedsfaciliteter er omfattende, og i russisk-besatte områder er adgangen til lægehjælp minimal.
Det er konklusionen, efter vi har undersøgt de medicinske og humanitære behov i 161 byer og landsbyer i regionerne Donetsk og Kherson.
Her har personalet haft omkring 11.000 konsultationer på godt tre måneder og lavet interviews med patienter og ukrainsk sundhedspersonale.
Ødelæggelser i Ukraine ligner Mosul og Groznyj
”Nogle af byerne og landsbyerne, hvor vi arbejder, er fuldstændigt ødelagte. Langs de 1.000 km frontlinje i Ukraine er der områder, som simpelthen er blevet slettet fra landkortet.
Efter 25 års arbejde i krigszoner har der kun været et eller to tilfælde, hvor jeg har set lignende ødelæggelser – steder som Mosul og Groznyj,” siger Christopher Stokes, vores programansvarlige i Ukraine.
Flere gange sidste år var vores personale selv vidne til angreb, der ramte hospitaler. Og efter at ukrainske styrker har genvundet kontrollen med områder ved fronten, har vi kunnet komme frem til adskillige sundhedsfaciliteter, som enten har taget så meget skade, at de ikke længere kan bruges, eller som er blevet plyndret.
Også ambulancer er ødelagte, og i to faciliteter har vi set våben og sprængstoffer, ligesom der også er fundet landminer på tre fungerende hospitalsområder.
Landminer på hospitaler
”Brugen af landminer er udbredt ved frontlinjen, men at vi ser dem placeret på medicinske faciliteter er chokerende – en bemærkelsesværdigt umenneskelig handling. Det sender et klart signal til dem, der har brug for medicin og behandling om, at hospitaler ikke er et sikkert sted,” siger Vincenzo Porpiglia, vores projektkoordinator i Donetsk.
I 10 forskellige områder i Kherson og Donetsk, hvor stort set ingen bygninger står tilbage, har vi opstillet containere, som bruges som midlertidige sundhedsklinikker, så lokale igen kan få lægehjælp.
Januar 2023: Et bombet hospital i Kherson-regionen
Uden behandling i månedsvis
Både patienter og sundhedspersonale fortæller, at mens russerne havde besat deres områder, var det nærmest umuligt at få adgang til livsvigtig medicin, behandling og sundhedsfaciliteter.
Enten fordi de ikke kunne bevæge sig frit rundt, på grund af massive ødelæggelser, eller fordi russerne ikke kunne hjælpe dem. Størstedelen af de civile, der ikke kunne flygte, er ældre, dårligt gående eller lider af kroniske sygdomme som højt blodtryk og diabetes.
Mange kroniske sygdomme har derfor været ubehandlet i månedsvis, mens mangel på mad har forhindret patienter i at kunne kontrollere deres diæt. Det har ført til problemer med mobilitet, syn og muskelfunktion.
Krigens ødelæggelser er så massive, at det lammer den medicinske infrastruktur. Det kommer til at have en langsigtet påvirkning på befolkningen.
Vi opfordrer derfor indgående krigens parter til at overholde krigens regler og beskytte civile og civil infrastruktur. Hospitaler og sundhedsfaciliteter må aldrig blive et mål i krigen, ligesom parterne skal tillade uhindret adgang til livsvigtig medicin og uafhængig humanitær hjælp til dem, der har brug for det.