Maria i Ukraine: Pigen blev ramt under missilnedslag
Vores sygeplejerske Maria arbejdede i to måneder på vores hospitalstog, som evakuerer patienter og pårørende fra det østlige til det vestlige Ukraine. Det var nogle hårde skæbner, hun mødte. Et af krigsofrene var en lille pige på seks år.
”På en af turene evakuerede vi en familie. En seksårig pige var kommet voldsomt til skade og blev indlagt sammen med sin mor og far, der var med som pårørende. De to andre børn var blevet tilbage hos bedstemoren i en by tæt på Kherson. Familien var flygtet til Polen og havde været der under det meste af krigen, men efter svære overvejelser besluttede forældrene sig for at vende hjem til Ukraine.
To dage efter de var kommet hjem, legede moren og datteren i haven, mens faren og de to andre børn befandt sig inde i huset. Der var ikke noget varsel, ingen sirener, da et missil pludselig ramte haven.
Moren blev såret af granatsplinter, men datteren fik sprængt store dele af sine underben af. Hun blev indlagt på det lokale hospital og fik underbenene amputeret. Hospitalet kunne ikke klare den efterfølgende behandling, og derfor måtte pigen evakueres med vores tog. Hun skulle forberedes til videre specialbehandling i vest for at få proteser senere.
Der var ikke noget varsel, ingen sirener, da et missil pludselig ramte haven.
Jeg var med til at behandle den seksårige pige i vores sengeafdelings-vogn. Hun havde ondt og var bange.
Det lokale hospital havde startet en god behandling op med en smertepumpe, som giver kontinuerligt smertestillende til det område, der skal opereres. Men vi løb tør for smertestillende, fordi det lokale hospital ikke havde givet os nok med til togturen, som tog ca. 22 timer. Det var ret trist og frustrerende.
Vi måtte finde på et alternativ for, at hun ikke skulle have ondt. Vi har ikke alle former for medicin til rådighed på toget.Det svingede, hvor meget vi fik med fra hospitalerne til patienterne. Det lykkedes os at smertedække hende delvist.Børnehospitalerne var ellers gode til at give den rette medicin med, men måske havde de ikke nok denne gang. Det svingede alt efter lager og forsyningskæder. Det er svært, når man i Danmark er vant til et fuldt lager, og her varierede det meget. Det var ret frustrerende.
Deres historie ramte mig, for forældrene skal leve med deres beslutning om at vende hjem, selvom det ikke er deres skyld, at deres datter kom til skade. Og værst af det hele var de ikke enige om det. Men det er nogle af de konsekvenser, der er af krig. Det var barsk og ret trist, for man kunne tydeligt se, at de var i en presset situation.
Den lille pige skal nu leve i et land, som er hårdt spændt for i deres sundhedsvæsen med få ressourcer til genoptræning til at dække hendes behov.
En usikker fremtid for børnene i Ukraine
Vi har haft flere børn og teenagere ombord på toget. Flere af dem var lamme fra livet og ned på grund af skader efter missilnedslag. De var bare det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvilken fremtid de får. For selvom Ukraine på mange måder er et velfungerende land, når det gælder hospitaler, mangler der generelt ressourcer til rehabilitering.
Der er et enormt behov for specialiseret behandling, længerevarende pleje og genoptræning. Det er nok kombinationen mellem et presset sundhedsvæsen, der skal behandle traumer og akutte situationer og drænes for ressourcer, samt at sundhedsvæsnet før krigen heller ikke havde midlerne. Ukrainerne vil gerne gøre deres bedste, og der er virkelig nogle ildsjæle, der arbejder hårdt, men når de økonomiske og materielle ressourcer mangler, kan det være svært. Efter krigen kommer der til at være et enormt efterslæb på deres sundhedsvæsen netop med fokus på genoptræning og rehabilitering.
Bedsteforældre sagde farvel
En af turene, der påvirkede mig mest, var min sidste tur, hvor vi skulle evakuere familier ud af Ukraine i samarbejde med sundhedsministeriet og andre organisationer.
Det var både familier med børn med syndromer og lidelser, som ikke kunne få den rette behandling i Ukraine, men også familier, som måtte forlade deres hjem, fordi de ikke kunne forsørge sig selv. Når der ikke er en indkomst, er det umuligt at brødføde sig selv.
Det er så unødvendigt med den lidelse, de udsættes for – den er menneskeskabt.
Vi kørte ind på perronen. Her så jeg, at der stod 50 mennesker på stationen og sagde farvel. Det var bedsteforældre, der sagde farvel til deres døtre og børnebørn, som alle skulle evakueres. Fædre, der tog afsked med deres koner og børn uden at vide, hvornår de kunne se hinanden igen. Det er så unødvendigt med den lidelse, de udsættes for – den er menneskeskabt.
Det gjorde stort indtryk. For alle de her mennesker er det så livsforandrende, og de er uden skyld.
Enormt givende at arbejde i Ukraine
Det var enormt givende at arbejde ombord på toget og en vild oplevelse at være tilbage i Ukraine. Jeg var også udsendt dertil i 2021, før krigen brød ud. Når man arbejder ombord på Læger uden Grænsers tog, er det som at være en del af en familie. Og til trods for vores forskellige roller er vi alle afhængige af hinanden og skal i et tæt samarbejde få toget til at fungere. Alle er gode til hurtigt at få inddraget en i livet ombord.
Vores ukrainske personale var dygtige og havde et enormt højt niveau. Vi var i alt ca. 35 sygeplejersker og sygeplejerske-assistenter og fem læger, hvor de lokale arbejdede på skift. En del af de lokale kollegaer var selv internt fordrevne, og vi havde alle base i Lviv. På vores togture fortalte de om, hvordan deres verden var blevet vendt op og ned. Det gjorde et stort indtryk på mig. De viste patienterne den største varme og empati, selvom de selv stod i en tung situation.”
En del af de lokale kollegaer var selv internt fordrevne.
Vores arbejde i ukraine
I 2022 havde vi 685 lokalansatte og 116 internationalt ansatte. Vores medarbejdere er blandt andet medicinsk personale som læger, kirurger og sygeplejersker.Vi giver lægehjælp til befolkningen i nogle af de hårdest ramte områder, hvor vi tager ud med mobile klinikker.Vi forsyner hospitaler med medicin og udstyr og uddanner det medicinske personale til at håndtere et stort antal sårede.Vores hospitalstog evakuerer syge og sårede fra hospitaler tæt på frontlinjen til hospitaler i mere sikre områder.I 2022 evakuerede vi i alt 2.701 patienter fordelt på 87 ture.