Billedserie: det første halve år i fotos
Mennesker på flugt i Europa og i Mellemamerika. Voldsomme konflikter i Gaza, Sudan, Ukraine og Haiti. I de første seks måneder af 2024 har vi givet lægehjælp til nogle af verdens mest udsatte patienter.
Gaza. Januar 2024.
Da vores kirurg Aldo Rodriguez var tre uger i Gaza, udførte han hver dag mellem 20 og 25 operationer – størstedelen på børn under 12 år.
”Mange af patienterne var meget unge, og ofte var de de eneste fra deres familie, der havde overlevet. Der var børn på et og to år, der var blevet ramt af bomberne, som fik amputeret deres ben helt oppe ved lysken. På grund af de mange børn, der ankom til hospitalet uden deres forældre, begyndte vi at bruge akronymet WCNSF, der betyder ‘såret barn, ingen overlevende familie’ (‘wounded child, no surviving family.’)
Afghanistan. Februar 2024.
Der blev samlet 102.130.401 kroner ind, da der var Danmarks Indsamling 2024 i februar i år. En del af støtten går til vores projekt på hospitalet i Herat i Afghanistan, hvor vi arbejder med pædiatri (børnesygdomme) og underernæring. Sundhedssystemet i Afghanistan har længe været ved at bryde sammen, og der mangler uddannet personale og medicinske forsyninger. Ifølge FN er omkring 50 procent af børnene i Afghanistan i risiko for at blive underernærede, og det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.
Middelhavet. Marts 2024.
Den 16. marts 2024 sejlede et skib fra den libyske kystvagt ind foran vores redningshold, da de forsøgte af hjælpe en gruppe mennesker, der havde forsøgt at krydse Middelhavet.
”Vi var i gang med at få mennesker fra de små både over i sikkerhed på Geo Barents. Men så blandede den libyske kystvagt sig og lagde sig imellem os og båden, vi forsøgte at hjælpe. Halvdelen af passagererne var ombord, mens den anden halvdel fortsat var på havet,” fortæller Anni Fjord, som var medicinsk teamleder på Geo Barents.
Siden 2017 har EU og Italien brugt mindst 59 millioner euro (440 millioner kroner) på at støtte den libyske kystvagt, så den kan forhindre mennesker i at nå frem til Europa. I stedet for at investere i proaktiv eftersøgnings- og redningskapacitet eller koordinere med NGO-redningsfartøjer for at bringe folk i sikkerhed har EU bevidst valgt støtte tvungne tilbagesendelser til Libyen, hvor mennesker udsættes for fysisk og seksuel vold, tvangsarbejde og afpresning.
Haiti. Marts 2024.
I slutningen af februar eskalerede volden i Haiti og skabte krigslignende tilstande i hovedstaden Port-au-Prince. Bander angreb blandt andet politistationer og statsinstitutioner, og lufthavnen blev tvunget til at lukke ned. Titusindvis af mennesker flygtede fra deres hjem og fandt midlertidig beskyttelse på skoler, kirker og sportspladser. For at hjælpe det stigende antal patienter, optrappede vi vores medicinske aktiviteter i Port-au-Prince.
Sudan. April 2024.
Krigen i Sudan startede den 15. april 2023, og lige siden har vi arbejdet for at imødekomme det enorme behov for lægehjælp i landet. I løbet af det første år behandlede vores lægehold mere end 22.800 tilfælde af voldsomme skader og udførte mere end 4.600 kirurgiske indgreb.
“Mange af de steder, hvor vi arbejder, er vi den eneste humanitære organisation. Før krigens start var der snesevis af internationale organisationer, der arbejdede over hele landet. Nu er der næsten ingen tilbage,” sagde vores internationale præsident Christos Christou.
På trods af vanskelighederne viser vores tilstedeværelse i Sudan, og den lægehjælp, vi har været i stand til at yde, at det er muligt at udføre humanitært arbejde i landet.
”Der er ingen tvivl om, at der er enorme udfordringer i Sudan, men de er ikke uoverstigelige. Det er muligt at gøre noget, og det ved vi, for vi er der,” sagde Christos Christou.
Yemen. April 2024.
De seneste to år antallet af underernærede børn, gravide og mødre steget voldsomt i Yemen. Efter mere end et årti med konflikt og økonomiske kriser har mange mennesker mistet deres levebrød.
“Vi kunne ikke betale for Ahmeds behandling – vi havde nærmest ikke råd til transporten. Her er behandlingen gratis,” fortæller Ahmeds mor, Karima. De kom til vores hospital i Al Qanawis, da Ahmed var syg. Men der var lang vej til hospitalet, og rejsen havde taget tre timer på dyreryg og med bil. På hospitalet blev Ahmed diagnosticeret med lungebetændelse og fik behandling af vores personale – og for hver dag, der gik, fik han det bedre.
Vi laver opsøgende sundhedshjælp i Yemen, og giver lægehjælp til underernærede mødre, børn og gravide kvinder.
Italien. Maj 2024.
Emmanuel Tchoum* flygtede fra Cameroun, da den militante islamistiske gruppe Boko Haram ville hverve ham.
”Jeg vil ikke dræbe. Så jeg blev nødt til at flygte fra mit land,” fortæller han. Flugtruten gik over Nigeria, Niger og Libyen, hvor han betalte en mand for at skaffe ham plads på en båd til Europa. Nu bor den 43-årige mand under motorvejsbroen i den italienske by Ventimiglia, der ligger ved middelhavskysten og den italienske Riviera.
Ligesom millioner af andre mennesker har Emmanuel måttet forlade sit hjemland for at finde tryghed, beskyttelse og et liv i sikkerhed. Men modtagelsen i Europa er langt fra det, som de håbede på. Vi har udgivet en rapport, hvor vi dokumenterer, hvordan mennesker på flugt udsættes for vold fra myndighedernes side ved grænsen til eller i flere EU-lande, og hvordan EU flere steder forhindrer os i at behandle syge og tilskadekomne. (*ikke hans rigtige navn, men det er vi bekendt med)
Gaza. Juni 2024.
I to måneder har det ikke været muligt for os at få nye forsyninger ind i Gaza, og det betyder, at der er kritisk mangel på livsvigtig medicin. Da Israel indledte sin offensiv i det sydlige Gaza i starten af maj, lukkede grænseovergangen ved Rafah, og overgangen ved Kerem Shalom var derfor det eneste sted, vi kunne få nye forsyninger ind. Men grænseovergangen er voldsomt overbelastet, og der er massive køer af de lastbiler, de venter på at levere medicinske forsyninger og anden humanitær hjælp.
”Siden den 14. juni har vi haft seks lastbiler med 37 tons forsyninger ventende på den egyptiske side af Kerem Shalom-overgangsstedet. Men de må ikke krydse ind i Gaza, hvor der er brug for dem til at redde liv,” siger vores medicinske koordinator Guillemette Thomas.
”Det er som at bede en brandmand se et hus, der er fyldt med mennesker, brænde ned, mens man forhindrer ham i at slukke ilden.”
