SUDAN: Sundhedssystemet er ødelagt efter tre års brutal krig

Over 13 millioner mennesker er på flugt efter flere år med voldsom krig i Sudan.

16. april 2026
Del til:

Den brutale krig i Sudan er gået ind i sit fjerde år. Konflikten eskalerede i april 2023, hvor voldsomme kampe brød ud i Khartoum. Volden spredte sig hurtigt over det meste af landet, og tusinder af mennesker er sårede og dræbte, mens flere end 13 millioner er tvunget på flugt.

Krigen har også haft store konsekvenser for Sudans sundhedsvæsen, der næsten er kollapset, og befolkningen har kun meget ringe adgang til lægehjælp, selvom behovet er enormt.

Alene i 2025 har vores lægehold behandlet flere end 7.700 patienter, der har været udsat for fysisk vold, herunder skudskader. Vi har gennemført mere end 250.000 akutte konsultationer og givet mere end 4.200 konsultationer relateret til seksuel vold.

I samme periode har vi indlagt mere end 15.000 børn under fem år på grund af akut underernæring.

Dødelige sygdomsudbrud

Også muligheden for at give livsvigtige vacciner er blevet forhindret af konflikten i Sudan. Det betyder, at flere sygdomme har spredt sig hurtigere, og at det er blevet vanskeligere at opdage epidemier.

Vores medarbejdere har blandt andet været vidne til gentagne udbrud af dødelige, men forebyggelige, sygdomme i hele Sudan. I 2025 behandlede vi blandt andet mere end 12.000 patienter for mæslinger og næsten 42.200 for kolera. Udbruddene rammer de mest sårbare, især børn og gravide kvinder.

“Min lille pige blev født for tidligt, fordi krigen tvang os til at flygte fra Omdurman, mens jeg var gravid,” siger Ferdos Salih. Hun er mor til en 11 måneder gammel baby, der lider af mæslinger og svær akut underernæring, der er indlagt på El Geneina Teaching Hospital i Vestdarfur.

“Hun har lidt meget og har været indlagt flere gange. På grund af krigen kunne hun heller ikke blive vaccineret.”

Oveni konflikten kommer flere traditionelle donorlandes voldsomme nedskæringer i udviklingshjælpen. Konsekvensen af nedskæringerne er, at flere mennesker nu bliver syge eller dør af årsager, der kan forebygges, fordi hverken de sudanesiske myndigheder eller det internationale samfund formår – eller har ressourcer til – at hjælpe.

Ferdos Salih
  • mor til 11 mdr. gammel pige

Hun har lidt meget og har været indlagt flere gange. På grund af krigen kunne hun heller ikke blive vaccineret.

Det gør vi i Sudan

Pr. april 2026 driver vi to hospitaler og to klinikker og støtter 13 hospitaler og 17 sundhedscentre i ni af Sudans 18 delstater.

Vi yder blandt andet kirurgisk og akut behandling, sårpleje, fysioterapi, fødselshjælp, ernærings- og børnesundhedstjenester, primær sundhedspleje og mental sundhedsstøtte. Vi etablerer også brønde og latriner samt uddeler mad og vand i lejre for internt fordrevne personer.

En fødselssygeplejerske konsulterer to nyfødte på vores hospital i Tawila.

Lægehjælp under angreb

Heller ikke sundhedsklinikker og hospitaler er gået fri af Sudans brutale konflikt.

Siden april 2023 er mere end 2.000 mennesker blevet dræbt, og 720 blevet såret i 213 angreb på sundhedsfaciliteter i hele landet. I samme periode har vi dokumenteret 100 voldelige hændelser rettet mod vores personale, faciliteter vi støtter, og mod medicinske forsyninger.

Så sent som den 2. april blev 10 mennesker dræbt under et angreb på Al Jabalain-hospitalet, heriblandt syv sundhedsarbejdere. Kun to uger tidligere, den 20. marts, kostede et angreb på El Daein-hospitalet i Østdarfur 70 mennesker livet. 15 af de dræbte var børn.

Droneangreb mod civile

I de seneste måneder har vores medarbejdere i Sudan observeret en foruroligende ændring i den måde, der føres krig på: droner er blevet et normalt våben at bruge for begge krigens parter. Drone-angrebene finder ofte sted langt fra frontlinjerne og rammer logistisk infrastruktur og tætbefolkede områder, hvor der er civile.

Siden februar har vi behandlet omkring 400 personer for skader fra droneangreb, efter at civile områder i det østlige Tchad, samt forskellige områder i Darfur, blev ramt. Ifølge FN har droneangrebene dræbt over 500 civile fra 1. januar til 15. marts i år.

“Vi modtager patienter med forfærdelige skader: gennemgående sår, manglende lemmer, voldsomme forbrændinger — mange er allerede døde, når de når hospitalet,” siger Muriel Boursier, der er vores katastrofekoordinator i Darfur.

“Omfanget af volden og de grusomheder, vi er vidne til, er ubærligt.”

“En kollektiv politisk fiasko”

Krisen i Sudan er ikke kun en humanitær katastrofe – den er også en kollektiv politisk fiasko. Efter tre år med det, der er blevet verdens største humanitære krise, har reaktionen fra regeringer og internationale organisationer ikke levet op til selv de mest grundlæggende forventninger.

Siden konflikten eskalerede i april 2023, er næsten 14 millioner mennesker flygtet fra deres hjem, og mange har måttet flygte flere gange. De to parter i krigen, som tidligere udgjorde Sudans regering, nedbryder landets evne til at beskytte, helbrede og opretholde sin egen befolkning.

“Tre års krig har allerede kostet Sudan umådeligt meget. Hvis denne udvikling fortsætter, risikerer en hel generation at blive dømt til en ødelagt fremtid,” siger Amande Bazerolle, der er vores landechef i Sudan.

Følg vores arbejde

Mere fra felten

Der er opsat nødtelte rundt i Kyiv, hvor folk kan få varmen og overnatte.

Ukraine: Ekstrem kulde rammer de mest udsatte patienter

Laila, en 34-årig mor, holder sit barn på vores fødselshospital i Khost, Afghanistan.

Danmarks Indsamling: Vi samler ind til mødre og babyer i Afghanistan

Israels nye registreringskrav truer vores arbejde i Gaza

Billedserie: De bedste fotos fra 2025

Eman Ahmed og hendes tre børn ankom til Tawila-hospitalet fra El Fasher den 11. oktober. Hendes to-årige datter var alvorligt underernæret. Eman selv havde skudsår og sår fra granatsplinter, som var inficerede; hun blev opereret dagen efter.

Ekstrem underernæring i Sudan: Børn tvinges til at spise dyrefoder

Sudan