Sterline blev adskilt fra sin nyfødte datter, da hospitalet blev beskudt

I maj tvang den eskalerende vold i Haitis hovedstad over titusind mennesker til at flygte fra deres hjem. Også flere sundhedstjenester blev tvunget til at lukke ned.

4. juni 2026
Del til:

Den 4. maj ankom Sterline med veer til fødeafdelingen på hospitalet Isaïe Jeanty, der ligger i bydelen Cité Soleil i Haitis hovedstad.

Hun var jævnligt gået til kontrol under graviditeten, men på hospitalet opdagede vores personale, at der var opstået komplikationer. Sterlines barn skulle hjælpes til verden med et kejsersnit, og det for tidligt fødte barn skulle have specialiseret lægehjælp.

På hospitalet henviste de akut Sterline til Fontaine Hospital Center, der er et af de få hospitaler i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, der tilbyder neonatal pleje til for tidligt fødte spædbørn.

Fødslen gik godt, og efter et par dage blev Sterline udskrevet, mens hendes nyfødte datter stadig blev på neonatalafdelingen.

”Min mor, min bedstemor og jeg skiftedes til at besøge hende hver dag,” fortæller den nybagte mor.

Sterline
  • nybagt mor

Da skyderiet kom tættere på, begyndte alle at løbe og evakuere stedet. Men i panikken og mængden af mennesker kunne hun ikke nå frem til neonatalafdelingen for at hente min baby.

Sterline og hendes mor er på vej for at blive genforenet med Sterlines datter.

Hurtig evakuering

Seks dage efter fødslen – den 10. maj – brød der voldsomme kampe ud i Cité Soleil. Kampene var så tæt på hospitalet, hvor Sterlines datter stadig var indlagt, at en af vagterne blev ramt af en kugle, mens han var på hospitalets område. Kampene tvang tusinder af områdets beboere til at flygte.

Også på Fontaine Hospital Center blev patienter og personale tvunget til at flygte fra kampene.

”Den dag var min bedstemor på besøg på hospitalet,” fortæller Sterline.

”Da skyderiet kom tættere på, begyndte alle at løbe og evakuere stedet. Men i panikken og mængden af mennesker kunne hun ikke nå frem til neonatalafdelingen for at hente min baby.”

Skriv under: Døde læger kan ikke redde liv

Hospitaler, klinikker og ambulancer burde altid være sikre steder – også i krig og konflikt. Alligevel bliver patienter og sundhedspersonale i stigende grad angrebet. Danmark har allerede brugt sin stemme i FN’s Sikkerhedsråd til at fordømme angreb mod lægehjælp.
Men ord er ikke længere nok. Nu er der brug for handling.

On 20 November, five MSF vehicles parked in front of our clinic in Gaza city were destroyed by the intervention of the Israeli forces - Palestinian Territories

Forenet efter fem dage

Hospitalets personale evakuerede 32 patienter, heriblandt Sterlines nyfødte datter, til en anden og mere sikker sundhedsfacilitet.

”Da jeg hørte nyheden, gik jeg i panik,” siger Sterline.

”Vi forsøgte at komme tilbage til hospitalet, men det var umuligt på grund af skyderiet. Jeg prøvede at ringe, men kunne ikke komme igennem.”

Efter en kort periode lykkedes det for vores medarbejdere at lokalisere hospitalet, Sterlines datter var blevet evakueret til.

”Jeg ønsker bare at få min datter tilbage så hurtigt som muligt og holde hende i mine arme,” sagde Sterline til vores personale, da hun ankom til hospitalet, hvor hendes datter var.

Efter fem dages adskillelse blev mor og datter forenet igen.

Læger uden Grænser i Cité Soleil

Cité Soleil er et af de tættest befolkede områder i Port-au-Prince, hvor der bor omkring 300.000 mennesker. Isaïe Jeanty-fødselshospitalet, som drives i samarbejde mellem os og sundhedsministeriet, er en af de få fungerende sundhedsfaciliteter i området, hvor der gives lægehjælp til tusindvis af kvinder.

Vi har arbejdet i Haiti i 35 år, og i 2025 gav vi blandt andet 129.458 medicinske konsultationer, hjalp til ved 2.812 fødsler og gennemførte 8.469 kirurgiske operationer..

Følg vores arbejde

Mere fra felten

Ebola i udbrud: Vi forbereder storstilet indsats

Læger uden Grænser ansætter læge med stor FN- og NGO-erfaring som direktør

En fødselssygeplejerske konsulterer to nyfødte på vores hospital i Tawila.

Sudan: Sundhedssystemet er ødelagt efter tre års krig

Der er opsat nødtelte rundt i Kyiv, hvor folk kan få varmen og overnatte.

Ukraine: Ekstrem kulde rammer de mest udsatte patienter

Laila, en 34-årig mor, holder sit barn på vores fødselshospital i Khost, Afghanistan.

Danmarks Indsamling: Vi samler ind til mødre og babyer i Afghanistan