Ebola

Ebola er en virussygdom med meget høj dødelighed, hvor op til 90 procent af de smittede kan dø. Det første udbrud af ebola blev registreret i 1976, og sygdommen er dukket op med jævne mellemrum lige siden. Se vores film om ebola og læs om sygdommen her. 

Symptomer på ebola

Hvis man er smittet med ebola, kan der gå 2–21 dage, før man får symptomer, der kan minde om influenza: høj feber, mathed, hovedpine, muskel- og mavesmerter. Siden følger der opkastninger, diarré, udslet og lever- og nyresvigt, og til sidst i forløbet kan der opstå både indre og ydre blødninger.

 

Ebola kaldes også for hæmoragisk feber eller blødningsfeber.

 

Ebolavirus smitter fra menneske til menneske, men først når personen har symptomer. Virus overføres gennem kontakt med inficerede kropsvæsker. Det kan være spyt, blod, sæd, sved og opkast, og man smittes oftest ved direkte kontakt med en smittet person. 

 

I perioderne mellem udbrud af sygdommen er mennesket ikke bærer af virus. Hvor virus gemmer sig mellem udbruddene, er fortsat en gåde, men frugtflagermus er under mistanke for at være de naturlige bærere af virus.  

 

Behandling af ebola

Op til 90 procent af de smittede under et udbrud dør. Ebola-epidemien i Vestafrika, der begyndte i marts 2014, har vist sig at have en dødelig på omkring 50 procent. Læs alt om epidemien i Vestafrika her. 

 

For at stoppe et ebolaudbrud er det nødvendigt at opspore og isolere patienter og mennesker, som har været i berøring med smittede. Ved at placere en smittet patient i en såkaldt isolationsenhed forhindrer man yderligere smitte.

 

Her får patienterne støttende behandling for deres symptomer. Det kan være væske, hvis de har opkastninger eller diarré, smertestillende medicin og også mad, så man giver deres krop de bedste betingelser for selv at bekæmpe sygdommen. 

 

Personalet er nødt til at bære isolationsdragter på grund af den meget høje smittefare, og det kan opleves som meget skræmmende at være indlagt og isoleret. Personalet forsøger bedst muligt at give patienterne menneskelig omsorg ved øjenkontakt, kropsberøring og samtale.

 

De, der overlever at være smittet med ebola, bliver immune over for sygdommen. 

 

Sygdommens udbredelse

Ebola er opkaldt efter Ebola-floden i DR Congo, hvor det første udbrud af virus blev konstateret i 1976. Siden har der været en række epidemier i det centrale Afrika, alle inden for et bælte af ti breddegrader fra ækvator. I 2007 var der både et udbrud i DR Congo og et i Uganda.

 

I marts 2014 udbrød ebola for første gang i Vestafrika, hvor sygdommen ikke tidligere har været konstateret. Udbruddet begyndte i Guinea og spredte sig til nabolandene Sierra Leone og Liberia, hvilket gør det til det største udbrud af ebola på nuværende tidspunkt. Udbruddet er siden stoppet de fleste steder. Læs mere om epidemien her. 

 

Det gør Læger uden Grænser

Når der er udbrud af ebola, er en hurtig indsats altafgørende for at forhindre smittespredning. Det kræver særligt uddannet medicinsk personale, der kan håndtere situationen.

 

Først skal det bekræftes, at udbruddet rent faktisk er et ebolaudbrud, og det sker ved at undersøge den smittedes blod i et specielt laboratorium. Det er nødvendigt at være ekstremt forsigtig, når man tager blodprøver for at undgå, at læger og sygeplejersker bliver smittede. Herefter kommer identifikation og isolation af smittede eller potentielt smittede.

 

Vi er med til at opsætte isolationscentre, pleje og behandle smittede og lave oplysningskampagner blandt lokalbefolkningen om smitterisici.

 

Vi underviser også det lokale sundhedspersonale i sikker omgang og pleje af de smittede.