Spørgsmål og svar

Her finder du spørgsmål og svar om donationer, PBS, fradrag og andet i forbindelse med din støtte til Læger uden Grænser.

 

Du kan også tage direkte kontakt til Donorservice.

 

Spørgsmål om skat, skattefradrag og CPR-nummer

Spørgsmål om betalingsmåder og -aftaler

Andre spørgsmål om donationer og gaver

 

Spørgsmål om skat, skattefradrag og CPR-nummer

 

Hvad kan jeg få i fradrag for min donation?

I 2017 er donationer op til 15.600 kr. fradragsberettigede. Læger uden Grænser indberetter alle gaver til SKAT via CPR-nummer (privatpersoner) eller CVR-nummer (virksomheder). Du behøver kun at oplyse dit CPR- eller CVR-nummer én gang.

 

Har I indberettet min donation?

Læger uden Grænser indberetter automatisk dine gaver til SKAT, efter at du har oplyst dit CPR-nummer. (Du kan også tjekke din skattemappe.)

 

Hvordan trækker man fradrag fra?

Når du eller din virksomhed støtter Læger uden Grænser økonomisk, er det muligt at opnå (ligningsmæssigt) skattefradrag for donationen. Alt du behøver at gøre er at oplyse dit CPR-nummer her. Virksomheder bedes oplyse CVR-nummer her.

Der gælder særlige regler for fradrag for donationer via MobilePay. Læs nærmere her.
 

Hvad bruger Læger uden Grænser mit CPR-nummer til?
Hvis du ønsker fradrag for dine donationer, skal Læger uden Grænser have dit CPR-nummer for at kunne indberette til SKAT. Derudover skal du også oplyse dit CPR-nummer, hvis du ønsker at støtte Læger uden Grænser via en PBS-aftale.

 

Lær mere om Skattefradrag her

 
 

Spørgsmål om betalingsmåder og -aftaler

 

Kan jeg støtte Læger uden Grænser via girokort?

Hvis du vil støtte os med giro, skal du bruge følgende oplysninger:
Kort type: 01. Konto: 008 1000

 

Du kan også bestille et girokort ved at skrive til donorservice@msf.dk.

 

Kan jeg støtte Læger uden Grænser via SMS?

Hvis du sender SMS "medicin" til 1414 støtter du Læger uden Grænsers generelle nødhjælpsarbejde med 150 kr. Beløbet + almindelig SMS-takst, trækkes over mobilregningen.

 

Kan jeg støtte Læger uden Grænser via MobilePay?

Du kan sende et valgfrit beløb til Læger uden Grænsers generelle nødhjælpsarbejde via MobilePay til 41777444. 

 

Kan jeg støtte Læger uden Grænser fra udlandet?

Hvis du vil overføre penge fra en udenlandsk konto skal du bruge IBAN-nummer og SWIFT. Du finder de nødvendige oplysninger på siden for betalingsmåder.

 

Hvordan kan jeg tilmelde mig en fast betalingsaftale?

Hvis du ønsker at støtte Læger uden Grænsers generelle nødhjælpsarbejde hver måned, kan du oprette en PBS-aftale via vores hjemmeside.

 

Hvis du foretrækker at støtte én, to eller fire gange om året, skal du tage direkte kontakt til donorservice@msf.dk eller ringe 3977 5656 mellem 10-16. 

 

Kan jeg framelde mig min PBS-aftale?

Hvis du vil framelde dig din PBS-aftale, kan du tage direkte kontakt til donorservice@msf.dk eller ringe 3977 5656 mellem 10-16. PBS-aftalen kan også frameldes i din netbank.

 

 

Andre spørgsmål om donationer og gaver

 

Hvordan kan jeg donere penge til Læger uden Grænser i forbindelse med en mærkedag?

I forbindelse med en mærkedag/mindehøjtidelighed kan et bidrag til Læger uden Grænser være et fint alternativ til gaver eller blomster. Læs mere her

 

Kan jeg købe "Gavebevis" hos Læger uden Grænser?

I vores webshop kan du købe forskellige gavebeviser. Du vælger selv beløb og design. 

 

Kan man donere medicin eller hospitalsudstyr?

Læger uden Grænser Danmark modtager desværre ikke medicin, hospitalsudstyr, proteser, tøj eller andre materielle donationer.

 

 

Indsamling til Læger uden Grænser

 

Hvordan kan jeg være med til at arrangere en indsamling?

Hvis du/I vil organisere en indsamling, en event eller har en anden idé til et støtteinitiativ, tag kontakt til os med en med en beskrivelse af idéen. 

 

Læs mere på vores sider om indsamlinger og støtteinitiativer eller send en e-mail til info@msf.dk.

 

 

 

Vi har doneret penge til Læger uden Grænser. Kan vi benytte jeres logo?

Her finder du en oversigt over logo og grafik, som kan benyttes i forbindelse med omtale af Læger uden Grænser og vores arbejde. Alle billeder skal krediteres som angivet på siden.

 

Kan vi få et online støttelogo til vores virksomhed?

Virksomheder, der støtter med over 6.000 kr, bliver Erhvervspartner - og kan illustrere socialt ansvar og demonstrere et globalt udsyn gennem et online støttelogo for Læger uden Grænser.

 

Læs mere på vores sider om virksomheders muligheder for at støtte Læger uden Grænser, eller tag kontakt til os på tlf.: 39 77 56 56 eller virksomhed@msf.dk.

 

 

Spørgsmål om post

 

Sender I post hjem til mig?
Hvis du ønsker fysisk post fra Læger uden Grænser, modtager du post cirka hver anden måned: dels vores nyhedsmagasin Journalen, og dels breve om vores arbejde. 

 

Behøver jeg modtage post fra Læger uden Grænser?

Nej, det gør du ikke, også selv om du støtter os økonomisk. Her kan du oplyse, om du ønsker fysisk post fra Læger uden Grænser.

 

Jeg er flyttet. Kan jeg ændre min adresse?
Ja, det kan du. Du kan ændre dine adresseoplysninger her.

 

Kan jeg få post på e-mail?

Hvis du ønsker nyhedsbrev på e-mail, kan du registrere din e-mailadresse her.

 

Kan jeg ændre min e-mail-adresse?
Du kan ændre din e-mail-adresse her.

 

 

Andre spørgsmål om Læger uden Grænser

 

Jeg har brug for informationer om Læger uden Grænser til en skoleopgave. Kan I hjælpe?

denne side kan du finde forskellige slags informationer om organisationen, vores arbejde, sygdomme vi behandler og anden inspiration til opgaver.


Læger uden Grænsers indsamlinger 

Her kan du læse vores anerkendelse fra indsamlingsnævnet