Jasňa Riegerová/MSF

Se billeder fra Ukraine og Tadsjikistan: Kampen mod verdens mest dødelige infektionssygdom

31. marts 2022

Sygdommen er farlig, behandlingen er besværlig, og børnene bliver mobbet. Tuberkulose er ikke for sjov. Derfor har vi i årevis behandlet børn og voksne med lungeinfektionen i Ukraine og Tadsjikistan. Det kan du se billeder fra her.

I Danmark er den dødelige lungeinfektion tuberkulose stort set historie, men i lande som Ukraine og Tadsjikistan rammer den stadig folk hårdt.

Det er den infektionssygdom, der hvert år slår flest mennesker ihjel. Den er svær at opdage i børn – og hvis den ikke opdages, går det hurtigt den gale vej. Bliver den opdaget, kan det have store psykiske konsekvenser: Børnene bliver mobbet og holdt uden for fællesskabet.

“Der, hvor vi boede før, grinede folk af os. De sagde til andre, at de skulle holde sig fra os og ikke tale med os. Jeg græd meget over det.”

Citatet ovenfor er fra en af vores patienter i Tadsjikistan, der ikke bare selv var syg. Fem af hendes børn havde også tuberkulose.

Heldigvis har vores folk i årevis gjort en kæmpe indsats for både at forbedre behandlingen og bekæmpe fordomme, så børn som Bibisoleha på seks år og hendes otteårige bror Zainidin kan få den fremtid som lærer og politibetjent, som de drømmer om.

Herunder kan du se billeder fra vores indsats mod tuberkulose og for vores patienter i Tadsjikistan og Ukraine, før krigen brød ud.

”Jeg vidste godt, at min far var syg, så jeg lod mine børn bo hos min et andet sted, så de ikke blev smittet. Derfor kunne jeg næsten ikke tro det, da Læger uden Grænser undersøgte dem og fandt ud af, at de havde tuberkulose,” fortæller Bibisolehas og Zainidins mor Sorayo.

De bor i Tadsjikistan, hvor vi har hjulpet sundhedsmyndighederne med at oprette et behandlingsprogram for børn og voksne med tuberkulose. Sygdommen kan være dødelig for alle, men børn er særligt sårbare.

”Symptomerne hos børn er anderledes end hos voksne. Når det drejer sig om et barn, kan det ligne en almindelig forkølelse eller måske bronkitis, som tit vil være dét, børnelægen så behandler dem for,” siger vores læge Zulfiya Dusmatova.

Foto: Jasňa Riegerová

Muhammad på otte år skal undersøges for tuberkulose. Han havde høj feber, og i begyndelsen troede hans læge, at han havde lungebetændelse, men nu tyder det på, at det er tuberkulose.

En måde at opdage sygdommen på er at analysere det slim, som patienterne hoster op, men det er svært for børn at gøre.

Derfor har vi anskaffet inhalatorer, som børn skal trække vejret igennem, og som får dem til at hoste slimen op. Det er ikke rart, men det er desværre nødvendigt, for opdages tuberkulose ikke i tide, eskalerer den hurtigt, og patienten kan dø.

Foto: Jasňa Riegerová

Når sygdommen så faktisk er blevet opdaget,– har børn såvel som voksne skullet igennem en overordentlig besværlig behandling. Den tager lang tid, og man skal tage mange piller dagligt.

”Det var svært at tage pillerne – mellem 21 og 23 hver dag – og nogle af dem var meget store. Jeg græd og kastede op,” fortæller Dilrabo, der fik behandling hos os i Tadsjikistan.

På billedet er det Halyna på 56, der før krigen får sine piller i Zhytomyr i Ukraine.

Foto: Oksana Parafeniuk

En ny behandling har dog gjort livet med tuberkulose nemmere. Der er kommet ny medicin, behandlingsforløbet er blevet kortere og bivirkningerne færre.

”Sammenlignet med den medicin, der tidligere blev brugt, er det en kæmpe forskel. Før fik børnene indsprøjtninger, der både gjorde ondt og havde bivirkninger som for eksempel nedsat hørelse. Andre medikamenter gav kvalme, opkast og diarré. Den nye medicin har enten ikke de bivirkninger, eller også er de meget mindre,” fortæller vores læge i Tadsjikistan Zulfiya Dusmatova.

På billedet tester vores sygeplejerske Olena 78-årige Lidiias hørelse. Hun blev før krigen behandlet for tuberkulose af os i Zhytomyr i Ukraine.

Foto: Oksana Parafeniuk

Vi har arbejdet i Ukraine siden 2014, blandt andet med at behandle tuberkulose og hiv/aids. Sergey og Natasha herover er to af vores patienter, som fandt livet og kærligheden igen, da de fik behandling.

Da krigen brød ud, blev det for farligt for både patienter og medarbejdere at bevæge sig ud, hvis de overhovedet kunne nå frem til hospitalet, og arbejdet kunne derfor ikke fortsætte. Vi sørgede i stedet for, at vores patienter fik et lager af deres medicin, så de kan fortsætte behandlingen, uanset om de bliver, hvor de er, eller bliver nødt til at flygte.

Foto: Nitin George

Den gamle behandling betød, at børnene blev nødt til at blive på hospitalet, så behandlingen blev udført korrekt, men sådan behøver det heldigvis ikke længere at være.

”Vi har flyttet behandlingen hjem til familierne. Vi besøger familierne i deres hjem og forklarer forældrene, hvilken medicin børnene skal have, hvornår de skal have den, og hvordan de skal opbevare medicinen korrekt. Før i tiden skulle vi overbevise forældrene om at lade deres børn blive på hospitalet. Og det var svært, for hospitalet kunne ligge langt fra deres hjem, og forældrene havde ikke altid råd til at tage turen til hospitalet, så de kunne besøge deres indlagte barn. Og så er et hospital altså også bare et hospital – der er ikke nogen, der har lyst til at være der i tre eller fire måneder,” fortæller Zulfiya Dusmatova.

Vi undersøger patienten hver måned, men vi sørger også for, at de har både medicin, mad og psykologstøtte, så både børn og forældre kan gennemføre behandlingen.

På billedet viser vores medarbejdere en familie, hvordan de skal give børnene deres medicin.

Foto: Sabir Sabirov

Surayo, der er mor til Bibisoleha og Zainidin, fortæller, at da hendes børn blev diagnosticeret, forsvandt legekammeraterne:

”Vores naboer ville ikke lade deres børn lege med mine – de sagde til dem, at de skulle holde sig væk.”

Tuberkulose er ikke bare farlig, hvis den ikke bliver behandlet. I Tadsjikistan er der også en hel del stigma forbundet med sygdommen. Selvom de ikke smitter, oplever mennesker med tuberkulose, at deres nærmeste ikke længere vil have noget med dem at gøre. Børn får at vide af deres forældre, at de skal holde sig væk fra en legekammerat, der har fået tuberkulose. Skoler bortviser børn, selvom de ikke smitter.

Sygdommen er smitsom, men den bliver ikke ved med at smitte, når først behandlingen har været i gang i nogle uger. Derfor er det ikke farligt at lege med eller gå i skole med børn, der bliver behandlet for tuberkulose.

Foto: Jasňa Riegerová

For at hjælpe vores patienter bedst muligt har vi ikke bare forbedret behandlingen af tuberkulose, vi har også sat ind over stigmaet. Blandt andet fortæller vores medarbejdere, at de tager ud til for eksempel skoler og forklarer dem, at børnene ikke smitter og derfor sagtens kan gå i skole.

”Siden vi begyndte vores arbejde her i regionen, er der sket store fremskridt. Det er et helt unikt projekt,” siger Zulfiya Dusmatova.

Foto: Sabir Sabirov