Af Mohammad Bashir, læge og vores medicinske vice-koordinator for Læger uden Grænser i Sudan.
“Jeg er læge fra Sudan, og jeg har arbejdet for Læger uden Grænser gennem flere år. Men jeg har aldrig før set lidelse som den, befolkningen i mit land udsættes for lige nu.
Konflikten er altødelæggende. Den har fordrevet mere end syv millioner mennesker i Sudan og i nabolandene. Mennesker, der flygter fra volden, befinder sig nu i lejre, hvor de ingenting har. Heller ikke min familie og jeg er blevet skånet i konflikten.
Kronisk syge patienter mangler medicin
De seneste måneder har jeg arbejdet sammen med vores hold på to hospitaler i Khartoum-staten og et i Um Rakuba-flygtningelejren.
Når man tænker på de medicinske behov, der er i en konflikt, så tænker man ofte, at patienterne er såret af kugler eller bomber. Men jeg oplevede, hvordan flere og flere patienter havde brug for akut lægehjælp, fordi der opstod komplikationer på grund af ubehandlede kroniske sygdomme. Patienterne har i årevis selv håndteret deres diabetes eller astma, men på grund af krigen kan de ikke længere få den medicin, de har brug for, for at overleve.
Det er et spørgsmål om liv og død, at parterne i konflikten i Sudan anerkender det eneste formål, vi har med vores arbejde: at give gratis lægehjælp til de allermest sårbare mennesker.
“jeg forbliver dedikeret til denne sag”
Mohammad Bashir er læge og har arbejdet for Læger uden Grænser i flere år. Han har blandt andet arbejdet på Umdawnban- og Alban Aljadeed-hospitalerne i sommeren 2023. På Umdawnban-hospitalet arbejder vores hold især med pædiatri og sundhedspleje til gravide og fødende. Aljadeed-hospitalet er det eneste offentlige fungerende hospital i sit område, og her støtter vi skadestuen og operationsstuen, hvor vi har givet mere end 12.000 akutte ambulante konsultationer siden august 2023.
Assisteret ved 1500 fødsler
Der er et enormt behov for hjælp til gravide og fødende, især til de kvinder, der skal føde akut eller har brug for kejsersnit. Det er derfor, at vores lægehold på hospitalet i Umdawnban har assisteret ved 1500 fødsler siden juli sidste år.
Men manglen på hjælp til gravide og fødende har mange andre steder i landet efterladt kvinderne med livstruende komplikationer uden adgang til hjælp. Og der, hvor, det stadig har været muligt at få hjælp, er hjælpen ofte ikke tilstrækkelig.
Livsvigtige vacciner
Som både borger og læge er jeg dybt bekymret, når jeg tænker på, hvordan behovet for lægehjælp vokser i mit hjemland. Behovet var stort før, men alt er blevet forværret af konflikten.
Gennem historien har Sudan været ramt af gentagne udbrud af mæslinger og meningitis. Det er voldsomt smitsomme sygdomme, men de kan forebygges med vacciner. Uden vacciner kan de være dødelige, især for små børn. Med et sundhedssystem, der er brudt sammen, og hundredtusinder af mennesker, der er flygtet fra volden og nu lever i overfyldte lejre, er vaccinations- og ernæringsprogrammer livsvigtige.
Arbejder i kampzonen
I Sudan er de fleste af de områder, vi arbejder i, stadigvæk aktive kampzoner. Det gør vores arbejde farligt og udfordrende – men det gør os også mere vedholdende.
Da konflikten startede, var det ikke sikkert, at det stadig ville være muligt for os at arbejde i landet. Men på grund af vedholdenheden hos vores hold, har vi nu givet uafbrudt lægehjælp gennem hele konflikten. Sidste år gav vi 40.000 lægekonsultationer, og vi hjalp 507 kvinder med at føde.
Vedholdenheden gælder ikke kun os hos Læger uden Grænser. Den gælder for alle de fællesskaber, der står sammen og støtter hinanden. I Um Rakuba-lejren i det østlige Sudan har jeg selv set, hvordan lokale frivillige og jordemødre spiller en afgørende rolle i arbejdet med patienterne.
Alt for at hjælpe
Men nogle gange er beslutsomhed ikke nok. Som læge har jeg aflagt en ed på, at jeg vil gøre alt for at hjælpe mennesker, der har brug for lægehjælp. Og i min rolle som medicinsk vice-koordinator betyder det ikke kun, at jeg skal hjælpe de enkelte patienter, men også, at jeg skal koordinere hjælpen i en større skala og sikre, at der er personale og forsyninger der, hvor der er mest brug for dem.
Men hvordan kan jeg hold mit løfte om at hjælpe, når vi er i en situation, hvor ressourcerne mangler, og dem, der hjælper hele tiden udsættes for farer? Det er et spørgsmål, der kører rundt i mit hoved dag og nat.
Det er et spørgsmål om liv og død, at parterne i konflikten i Sudan anerkender det eneste formål, vi har med vores arbejde: at give gratis lægehjælp til de allermest sårbare mennesker. Vi har brug for beskyttelse af vores hold, og vi har brug for adgang til vores forsyninger. Ikke i morgen, men nu. De liv, vi prøver at redde, afhænger af det.
SÅDAN HJÆLPER VI i sudan
Læger uden Grænser har arbejdet i Sudan siden 1979 og var allerede i landet, da voldsomme kampe brød ud 15. april sidste år.
Lægehjælp i Sudan
Vores hold arbejder i 11 stater i Sudan, hvor vi blandt andet yder akut behandling og kirurgi, sundhedshjælp til mødre og spædbørn, driver mobile klinikker for fordrevne og donerer medicin og udstyr til landets sundhedsfaciliteter.
Hjælp i flygtningelejre
Vi hjælper desuden i flygtningelejre i nabolandene Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og Tchad.
Vi fortsætter med at tilpasse og opskalere vores nødberedskab i områder, som vi kan få adgang til, for at imødekomme de mest akutte humanitære og medicinske behov.