Sudan: Bureaukrati og usikkerhed forhindrer medicinsk nødhjælp
Behovet for medicinsk nødhjælp er enormt i Sudan, og vi har blandt andet udført krigskirurgi på over 1000 patienter. Men regler og bureaukrati forhindrer os i at hjælpe endnu flere af de mennesker, der har allermest brug for det.
Mens den voldelige konflikt i Sudan går ind i sin tredje måned, vokser behovet for sundhedshjælp i hele landet, især i hovedstaden Khartoum og Darfur.
Vi arbejder stadig i Sudan – men omfattende administrative og bureaukratiske restriktioner sætter en stopper for, at vi kan hjælpe endnu flere mennesker.
Hvis situationen ikke ændrer sig, bliver det umuligt for os at give den medicinske og humanitære nødhjælp, der desperat er brug for.
”Mennesker dør, og landets sundhedssystem er ved at bukke under på grund af det overvældende behov, der er for hjælp,” siger Jean Nicolas Armstrong Dangelser, der er vores katastrofekoordinator i Sudan.
“De stridende parter i Sudan viser en fuldstændig foragt for menneskeliv. De udsætter mennesker for vold i chokerende grad, og de forhindrer medicinske organisationer i at hjælpe.”
De stridende parter i Sudan viser en fuldstændig foragt for menneskeliv. De udsætter mennesker for vold i chokerende grad, og de forhindrer medicinske organisationer i at hjælpe.
Lægeteam forhindret i at hjælpe
I de 11 stater i landet, hvor vi er til stede, prøver vi konstant at udvide vores aktiviteter. Men vores forsøg bliver konsekvent forhindret af konfliktens stridende parter. Det sker på trods af, at de offentligt siger, at de vil gøre det lettere at give humanitær bistand.
Vores team af læger, der blandt andet består af erfarent akutmedicinsk personale, blev blandt andet forhindret i at rejse fra Port Sudan til områder, hvor der er store medicinske behov. I stedet etablerede holdet blandt andet vand- og sanitetsprojekter i nogle af de lejre, hvor der bor mennesker, som konflikten har fordrevet.
Men hvis lægerne i teamet havde fået tilladelse til at rejse, kunne de havet hjulpet mange flere mennesker. I stedet fik teamet ikke lov til at behandle én eneste patient.
“Hvorfor blev vores tilladelser til at rejse afvist igen og igen? I flere uger sad hele mit hold i Port Sudan og ventede, og der var både medicinske, logistiske og operationelle kolleger,” siger vores læge Javid Abdelomoneim.
Vores arbejde i Sudan
På trods af de vanskelige forhold i Sudan har vi, siden kampene startede, støttet hospitalet i El Fasher i det nordlige Darfur. Her har vi udført over 600 operationer på krigssårede mennesker og kvinder, der har behov for akut fødselshjælp.
Vi yder også pædiatrisk, underernærings- og mødresundhedshjælp, driver mobile klinikker og giver fordrevne lægehjælp, ligesom vi har vand- og sanitetsydelser.
På bare fem uger behandlede vores kirurgiske team, der arbejdede på hospitalet i Bashair i det sydlige Khartoum, 1.169 patienter, heraf over 900 med voldsomme traumer.
I Khartoum arbejder vi blandt andet også på Det Tyrkiske Hospital, hvor vores kirurgiske og medicinske teams opererer traumepatienter og behandler patienter med kroniske sygdomme. Derudover leverer vi medicinsk og generelt udstyr og støtter forskellige hospitaler og klinikker i Khartoum.
Langt fra hjælp nok
Selv om det er uklart, om det er et bevidst forsøg på at begrænse vores arbejde, er resultatet, at befolkningen langt fra får den hjælp, de har brug for.
Konflikten har skabt en desperat situation, hvor befolkningen lever med konstante kampe, luftangreb, beskydning, drab, seksuel vold og kriminalitet. Patienter, der er flygtet fra Darfur til Tchad, hvor vi har behandlet dem, beskriver, hvordan mennesker er blevet skudt og dræbt, da de forsøgte at flygte fra volden i statens hovedstad El Geneina.
Samtidig kæmper Sudans sundhedssystem med at kunne følge med de enorme behov for sundhedshjælp, som konflikten har skabt, men som ikke er direkte relateret til kampene.
Hospitaler og sundhedscentre mangler personale og forsyninger, og i nogle områder fungerer de knap nok. Kampe gør det samtidig vanskeligt for store dele af befolkningen at få adgang til den sundhedshjælp, der stadig findes.
Chikane forhindrer hjælp
Selv om behovene hos befolkningen i Sudan er overvældende, oplever vi:
- At myndigheder nogle steder forhindrer transport af humanitært og medicinsk personale og forsyninger, både mellem og inden for stater. Anmodninger om rejsetilladelser er blevet forsinket, afvist, tilbagekaldt eller åbenlyst ikke respekteret. Alt sammen uden en klar begrundelse.
- Selv når vi får tilladelser, er vores medarbejdere i nogle tilfælde blevet sendt tilbage af vagter ved kontrolposter. Flere gange er vores medarbejdere blevet chikaneret, truet eller tilbageholdt.
- Nogle steder har vi fået at vide, at vi skal bruge en bevæbnet eskorte, når vi transporterer forsyninger. Det vil ødelægge vores mulighed for frit at bevæge os rundt og underminerer samtidig humanitære organisationers uafhængighed og neutralitet.
- Selv om vi gentagne gange har sendt ansøgninger, har myndighederne udstedt betydeligt færre visa, end vi har brug for, hvis vi skal sende personale ind i Sudan. Og selv om nogle visa er blevet udstedt, er processen inkonsekvent og upålidelig. Denne usikkerhed gør det svært at planlægge en opskalering af aktiviteter og risikerer at bringe vores nuværende aktiviteter i fare
- Hvordan de stridende parter i konflikten fysisk forstyrrer vores arbejde. Blandt andet er vores forsyninger blevet konfiskeret, og væbnede grupper har plyndret vores faciliteter og tævet og truet vores personale.