Malaria

Malaria er en livstruende infektionssygdom. Den skyldes en parasit, som overføres til mennesker af myg. Det er især børn under 5 år, der har fået malaria, som dør af sygdommen. Se vores film om malaria og læs om sygdommen her.

Symptomer på malaria

Hvis man bliver bidt af en myg, der bærer en malariaparasit, udvikler man malaria. I starten får man feber og kulderystelser, er meget utilpas med hovedpine og muskelsmerter, og senere får man diarré, kvalme og opkastninger. Hvor kraftige symptomerne er, afhænger af hvilken parasit, man er smittet med.

 

Der findes fire forskellige parasitter, der giver malaria, og de overføres alle til mennesker via bid af Anopheles myggen. Den farligste parasit hedder Plasmodium falciparum, og den er skyld i langt de fleste dødsfald. Her får man symptomer mellem en uge og tre måneder efter man er blevet stukket, og hvis patienten ikke kommer i behandling, kan det medføre lavt blodtryk, chok, forgiftning på grund af nyresvigt, blodmangel og eventuelt blødninger i hud og slimhinder.

 

Parasitten kan også ramme hjernen og resten af centralnervesystemet, hvilket er meget alvorligt. Her sker der ændringer i bevidstheden, som for eksempel sløvhed, kramper, lammelser og dyb bevidstløshed, som er en tilstand, patienten hurtigt vil dø af.

 

I de områder hvor malaria findes naturligt hele året, udvikler man selv en beskyttelse mod sygdommen i løbet af fire – fem år. Derfor er det især børn under fem år, der får malaria, og det er også dem, der oftest dør af sygdommen.

 

Man kan meget hurtigt finde ud af, om en patient har malaria ved at lave en kvik-test, hvor man tager en lille bloddråbe fra fingeren og tester blodet for parasitter. Det tager omkring 15 minutter, og så kan man se, om personen er smittet og skal i behandling.

 

Behandling og forebyggelse af malaria

Der findes medicin mod malaria, men den farligste malaria-parasit har i store dele af verden udviklet resistens over for de mest almindelige malariamidler. Siden 2001 har WHO anbefalet en kombinationsbehandling med flere typer medicin, men der er stadig lande, der ikke har råd til at lave kvik-test eller give patienterne den korrekte behandling. 

 

Den mest effektive måde at undgå malaria er ikke at blive stukket. Det gør man ved at sove under myggenet, bruge myggemiddel og sprøjte mod den myg, som bærer malaria parasitterne. Da myggene kommer så snart mørket falder på, kan det også hjælpe at dække arme og ben. 

 

Sygdommens udbredelse

Halvdelen af jordens befolkning er i risiko for at få malaria. Man skønner, at der hvert år er op til 300 millioner tilfælde af malaria i verden, og at op mod en million mennesker dør af sygdommen.

 

Malaria findes især i de afrikanske lande syd for Sahara, hvor 90 procent af alle tilfælde forekommer. Her er det især børn under fem år, der bliver smittet, og op mod 800.000 børn under fem år dør hvert år på grund af malaria. Tallene er usikre, da langt fra alle tilfælde bliver registreret.

 

I de senere år har den forbyggende indsats over for sygdommen båret frugt og antallet af malariadødsfald er faldet, også blandt børn. Alligevel dør der omtrent et barn i minuttet af malaria.

 

Det gør Læger uden Grænser

I 2013 behandlede vi mere end 1,8 millioner mennesker for malaria rundt om i verden, langt de fleste i Afrika.

 

Som en del af vores arbejde rådgiver vi sundhedsmyndighederne i de ramte lande, og uddanner lokalt sundhedspersonale i de små landsbyer til at diagnosticere og behandle sygdommen effektivt. På den måde kan patienterne behandles tidligt i forløbet, så de ikke udvikler komplikationer.

 

I nogle af de hårdest ramte lande arbejder vi med en forebyggende indsats, hvor børn får antimalaria medicin i fire måneder i regnsæsonen. Men vi arbejder også med at forebygge malaria ved at uddele myggenet og sprøjte hytter med et insektmiddel, der forhindrer myggene i at yngle.

 

Læger uden Grænser arbejder hele tiden på at sætte fokus på behandling og forebyggelse af tropiske sygdomme, herunder malaria, blandt andet gennem påvirkning af politikere og beslutningstagere. Det gør vi blandt andet gennem Access-kampagnen, som Læger uden Grænser lancerede i 1999, efter at vi vandt Nobels Fredspris.

 

 

Tilføj kommentar

Hold en god tone når du debatterer. Læs vores kommentarpolitik her