Fabrice Caterini/Inediz

Kriserne, der blev glemt i 2023

2023 var præget af nyheder om jordskælv i Tyrkiet og Syrien, krigen i Ukraine og den tragiske konflikt mellem Hamas og Israel. Men mange andre kriser blev glemt i nyhedsstrømmen, blandt andet de voldsomme kampe i Sudan, der har sendt over fire millioner mennesker på flugt.  

Infektionen fra den tropiske sygdom noma kan klares med helt almindelig antibiotika, men uden behandling dræber den ni ud af ti smittede inden for de første to uger.

Betændelsen spreder sig fra tandkødet og til resten af ansigtet, og her udvikler den sig til åbne, betændte sår, der går helt ind til knoglerne. Patienterne får svært ved at spise, se, tale og trække vejret. Oftest er det børn under syv, der rammes af sygdommen.

Alligevel er noma den medicinske krise, der har fået mindst opmærksomhed blandt danskerne i 2023. Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Læger uden Grænser.

På listen får noma selskab af blandt andet parasitsygdommen kala-azar, flygtningekriserne i Tchad og i Cox’s Bazar i Bangladesh og ubehandlede kroniske sygdomme i konfliktområder som Ukraine og Gaza.

Vibeke Brix, der er læge og vores medicinske rådgiver, har flere gange været udsendt for os, og hun har mærket frustrationen i sin egen krop, når hendes arbejde i fx Sierra Leone, Afghanistan og Sudan ikke har fået opmærksomhed i medierne og hos befolkningen.

”Jeg kan godt føle en dyb afmagt, for jeg er ret sikker på, at det ville gøre en større forskel, hvis medierne var bedre til at dække flere sundhedskriser i de fattigste dele af verden,” siger hun.

De fire mest oversete kriser i 2023 har det tilfælles, at de findes i verdens mest udsatte lande, hvor der ikke er midler til at give patienter fyldestgørende lægehjælp.

”Nummer et og to på listen, infektionssygdommen noma og parasit-sygdommen kala-azar, er i høj grad de fattiges sygdomme. De får nemlig kun alvorlige konsekvenser, der hvor der ikke findes et velfungerende sundhedssystem, der er i stand til at yde den tilstrækkelige behandling,” siger Vibeke Brix.

Her kan du læse mere om de kriser og sygdomme, der blev overset i 2023:


1. Noma: betændelsen, der æder ansigter

Aisha A. på 6 år er på vores noma-hospital i Sokoto i Nigeria sammen med sin mor Hauwa. Vores kirurger har rekonstrueret hendes kind, og hun kan næsten ikke vente, til hun skal starte i skole igen.

Infektionen noma kan let behandles med antibiotika, hvis det påbegyndes i tide. Alligevel dør op mod 90 procent af de inficerede inden for to uger, hvis de ikke får medicin. De 10 procent, der overlever, efterlades ofte med voldsomme sår, der gør det svært at spise, tale, se og trække vejret.

De fleste tilfælde findes i lavindkomstområder i Afrika og Asien, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at noma hvert år rammer 140.000 børn.

WHO har netop sat noma på deres liste over oversete tropiske sygdomme, hvilket er en god nyhed, når sygdommen skal bekæmpes.

”Vi har arbejdet for, at WHO skulle inkludere noma på listen over oversete tropiske sygdomme, fordi øget opmærksomhed kan give flere ressourcer til at bekæmpe den,” siger vores læge og medicinske rådgiver Vibeke Brix Christensen.


2. Parasitsygdommen Kala-azar

Vores medarbejdere tilser Mekuanent, der har kala-azar, på vores klinik i Abdurafi i Etiopien.

Kala-azar er den anden mest dødelige parasitsygdom i verden – kun overgået af malaria. Sygdommen kaldes også for sort feber, og hvert år rammes mellem 50.000 og 90.000 mennesker af sygdommen, især i lande som Brasilien, Etiopien, Indien, Kenya, Somalia, Sydsudan og Sudan.

Kala-azar spredes af sandfluer og er næsten altid dødelig, hvis den ikke behandles.


3. Cox’s Bazar: Verdens største flygtningelejr i Bangladesh

På grund af manglende donationer er madrationerne i Cox’s Bazar blevet skåret voldsomt ned i 2023.

Cox’s Bazar i Bangladesh er verdens største flygtningelejr, og levevilkårene for lejrens én million indbyggere bliver hele tiden værre. 40% af beboerne lider af hudsygdommen fnat, og i år har der været en høj stigning i patienter med kolera.

Antallet af beboere i lejren steg voldsomt i 2017, da tusindvis af rohingyaer flygtede fra forfølgelse i Myanmar, og sidste år gav vi mere end 750.000 ambulante konsultationer og indlagde flere end 22.000 patienter på vores klinikker i lejren.

Men sundhedsfaciliteterne er under voldsomt pres, og på grund af dårlige sanitære forhold, stillestående vand og overfyldte latriner, er der ofte udbrud af denguefeber, fnat og kolera.

“I kraft af, at omverdenen har glemt krisen, er den årlige støtte fra det internationale samfund faldet markant. Det betyderblandt andet, at FN’s fødevareprogram har været nødt til at skære i madrationerne, som menneskerneer dybt afhængige af,” siger Trine GrøndahlPetersen, der af tre omgange har været udsendt til Cox’s Bazar som ledende jordemoder og medicinskkoordinatorforos.


4. Mennesker på flugt i Tchad

Der bor knap 40.000 mennesker i Metche-lejren i Tchad. De modtager hver dag seks liter vand – men det er langt under de 20 liter vand per person, som det anbefales. Vi uddeler blandt andet vand og etablerer nye vandposter i lejren.

Selvom borgerkrigen i Sudan nåede de danske nyhedsudsendelser, da den brød ud i foråret, er det meget lidt, danskerne hører om, hvordan det er gået de civile, som er blevet fordrevet. Et af nabolandene, mange er flygtet til, er Tchad. Her bor 450.000 mennesker i overfyldte flygtningelejre, og samtidig forventes det, at over en halv million flere mennesker på flugt vil ankomme fra Sudan.

Vi giver lægehjælp i flygtningelejrene i Tchad og bekæmper blandt andet især malaria, infektioner og diarré, ligesom vi arbejder med at skaffe rent drikkevand i lejrene.


5. Ubehandlede kroniske sygdomme under kriser og konflikter

Siwar på seks år er flygtet fra Syrien til Libanon med sin familie, hvor vores lægehold behandler hende for type 1-diabetes. Mange andre på flugt eller i konfliktzoner har ikke samme mulighed for at få behandling.

Den sidste krise på årets liste skiller sig ud fra de andre. Den dækker nemlig over en lang række kroniske sygdomme som diabetes, epilepsi og forhøjet blodtryk, der bliver overset og underprioriteret under katastrofer og konflikter. Det betyder, at sygdommene i lavere grad behandles, og det kan forværre patienternes tilstand betydeligt. Ifølge WHO skyldes syv ud af ti dødsfald på verdensplan kroniske sygdomme, og 80 procent af dødsfaldene sker i lav- og mellemindkomstlande.

I blandt andet Ukraine og Gazastriben er der lige nu et stort fokus på de voldsomme krigsskader, som mange i befolkningen er udsat for. På grund af det overbelastede sundhedsvæsen flyttes fokus derfor fra behandling af kroniske sygdomme til de mere akutte behandlinger som amputationer og krigskirurgi.

Men de kroniske sygdomme kan også slå ihjel, hvis de ikke behandles. Derfor har vi hos Læger uden Grænser oprettet sundhedstilbud, der har fokus på kroniske sygdomme under naturkatastrofer, krige og væbnede konflikter.

Sådan gjorde vi

Analyseinstituttet Voxmeter har lavet en rundspørge blandt 1.000 danskere for at finde ud af, hvilke fem af ti udvalgte kriser og katastrofer, danskerne har hørt mindst om i 2023.

Listen med de ti kriser er udvalgt af os ud fra en vurdering af, hvilke af vores projekter rundt om i verden der får mindst opmærksomhed i medierne og blandt befolkningen sammenlignet med krisens omfang.

Resultaterne af rundspørgen blev:

3,2 procent af de adspurgte har hørt om Noma i 2023.

3,9 procent af de adspurgte har hørt om kala-azar i 2023.

10,6 procent af befolkningen har hørt om Cox’s Bazar i 2023.

17,5 procent af de adspurgte har hørt om flygtningekrisen i Tchad i 2023.

20,7 procent af de adspurgte har hørt om problemet med ubehandlede kroniske sygdomme under katastrofer og konflikter i 2023.