frivilliggruppe aarhus
Mød vores frivilliggruppe i Aarhus og se, hvordan du bliver en del af os.
Historie
Frivilliggruppen i Aarhus er den ældste i Danmark uden for hovedstadsområdet og blev grundlagt i 2008. Vi har pt. frivillige både fra Aarhus samt andre byer i Midtjylland som Kolding, Herning og Skanderborg, da vi arbejder på at udvide viden om Læger uden Grænser til hele regionen.
Vores aktiviteter
Vores aktiviteter er både baseret ud fra témoignage – det at bære vidnesbyrd og fortælle om arbejdet i felten – og almindelig fundraising. Vi har et højt aktivitetsniveau og samarbejder med lokale organisationer, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og Aarhus Kommune.
Vores aktiviteter rummer bl.a. temadage på Dokk1 (Aarhus Hovedbibliotek), deltagelse i Folkets Møde ved Aarhus Kommune, foredrag til Aarhus Festuge og meget mere.
Kom med!
Vi har kontor midt i Aarhus Midtby og mødes ca. en gang om måneden, hvor vi planlægger arrangementer over en kop kaffe og en småkage.
Vi er altid på udkig efter nye frivillige, der er klar til at udbrede viden om Læger uden Grænser og gøre en forskel, så send os endelig en mail!
Praktisk information
- Koordinator: Astrid Tausen og Julian Schuetz
- Kontakt: aarhus@copenhagen.msf.org