Diana Zeyneb Alhindawi

Billedserie: To års krig i Sudan

Millioner af mennesker er flygtet fra krigen i Sudan, og sygdomme som kolera og difteri spreder sig. Alligevel leverer det internationale nødhjælpssystem kun en brøkdel af den hjælp, der er brug for.

30. april 2025
Del til:

Krigen i Sudan er gået ind i sit tredje år.

Ifølge FN, er knap 13 millioner mennesker blevet fordrevet af de brutale kampe, og over halvdelen af landets 50 millioner indbyggere har brug for humanitær bistand.

“De stridende parter i konflikten undlader ikke kun at beskytte civile – de bidrager aktivt til at forværre deres lidelser,” siger vores katastrofekoordinator Claire San Filippo.

Mange, der er flygtet, bor i overfyldte, midlertidige lejre, hvor der mangler mad, rent vand, lægehjælp og de mest basale toiletforhold.

“På grund af de dårlige levevilkår – og vaccinekampagner, som ikke bliver gennemført – er der udbrud af mæslinger og kolera, og difteri spreder sig,” siger vores katastrofekoordinator Marta Cazorla.

De stridende parter i konflikten undlader ikke kun at beskytte civile – de bidrager aktivt til at forværre deres lidelser.

Claire San Filippo
  • katastrofekoordinator

Samtidig er der erklæret hungersnød flere steder i Sudan, hvilket vil koste flere hundredtusinder af mennesker livet, hvis der ikke straks kommer hjælp.

“Lige meget hvor man kigger hen i Sudan, er behovene enorme – og der er langt fra hjælp nok. Millioner af mennesker får næsten ingen hjælp, hospitaler og sundhedspersonale angribes, og det internationale nødhjælpssystem leverer kun en brøkdel af den hjælp, der er brug for.”

Her kan du se en række af vores fotos fra de seneste to år.

Sudan
19. april 2023. Sårede fra voldsomme kampe fylder hospitalet i El Fasher, Norddarfur, hvor vores medicinske hold arbejder.
Aerial view captures the fighting and violence that erupted in Khartoum, Sudan - Sudan
4. maj 2023. Et foto fra hovedstaden Khartoum, der gennem de seneste to år har været hårdt ramt af kampene.
People cautiously keep a distance as their jerrycans wait in line at one of the few accessible water points - Sudan
11. juni 2023. Områder med mange mennesker er ofte et mål i Sudan. Derfor holder folk sig på afstand af hinanden, når de skal hente vand, og lader i stedet vanddunkene danne køen.

Millioner søger hjælp

Siden kampene startede i april 2023, har mere end 1,7 millioner mennesker søgt lægehjælp på hospitaler, sundhedsfaciliteter og mobile klinikker, som vi driver eller støtter. I perioden er mere end 320.000 mennesker blevet indlagt på vores skadestuer.

As violence rages in West Darfur, wounded people are coming in waves to Adré hospital in Chad, where they are being treated by MSF and Ministry of He - Sudan
16. juni 2023. Sårede patienter fra Sudan ankommer i bølger til nabolandet Tchad, hvor vi også giver lægehjælp. Mindst 242 sårede blev behandlet alene den 15. juni og 348 den 16. juni.
A woman shot in the neck, taken in charge in Abéché hospital - Sudan
15. juni 2023. En kvinde, der er blevet skudt i halsen, får behandling på hospitalet i Abéché.
Sudanese refugees await consultations with MSF nurses for nutritional support - Chad
2. august 2023. Sudanesiske kvinder, der er flygtet til Adré i det østlige Tchad, venter på at få vejledning, støtte og mad, så deres børn ikke bliver underernærede. Alene i dette ernæringscenter bliver omkring 300 børn behandlet for underernæring.
Nurses in the MSF-run maternity ward of El Geneina Teaching Hospital, the only referral hospital in all of West Darfur, Sudan - Sudan
19. februar 2024. Et foto af vores sygeplejersker på fødeafdelingen på El Geneina Teaching Hospital. Hospitalet er det eneste i Vestdarfur, hvortil patienter kan blive henvist.

Hospitaler under angreb

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er mere end 70 procent af sundhedsfaciliteterne i de konfliktramte områder i Sudan enten helt eller delvist lukkede, hvilket har efterladt millioner af mennesker uden adgang til lægehjælp. Siden kampene begyndte for to år siden, har vi registreret over 80 voldelige angreb mod vores personale, vores infrastruktur, køretøjer og forsyninger. Flere gange er sundhedsklinikker blevet plyndret og ødelagt, medicin stjålet, og sundhedspersonale er blevet overfaldet, truet eller dræbt.

MSF teams reassessing the damage at an MSF-supported health facility in Sudan, following a looting and storming incident - Sudan
17. april 2024. Vores hold vurderer skaderne på en af de sundhedsfaciliteter, vi støtter, efter det er blevet angrebet og plyndret.
In collaboration with the Ministry of Health (MoH), MSF is setting up and managing a 100-bed Cholera Treatment Centre (CTC) in Atbarah city, which has - Sudan
8. september 2024. I samarbejde med de lokale sundhedsmyndigheder oprettede vi et kolerabehandlingscenter med 100 sengepladser i Atbarah. Under konflikten har vandbårne sygdomme spredt sig, blandt andet på grund af manglen på hygiejne og rent vand.
Displaced people reaching Tawila locality - Sudan
10. juni 2024. Krigen i Sudan har fordrevet knap 13 millioner mennesker, hvoraf mange er blevet fordrevet flere gange. Omkring 8,9 millioner er internt fordrevet i Sudan, mens 3,9 millioner er flygtet til nabolandene.
Christopher Lockyear, Secretary General of Doctors Without Borders/Médecins Sans Frontières (MSF), spoke at the United Nations Security Council about - Sudan
13. marts 2025. ”Krigen i Sudan er en krig mod befolkningen,” sagde vores internationale generalsekretær, Christopher Lockyear, da han talte til FN’s Sikkerhedsråd i New York. Vi var inviteret for at fortælle dem om den humanitære katastrofe, der lige nu udspiller sig i Sudan.

Følg vores arbejde

Mere fra felten

Burebeiye, Gambella, Ethiopia - Ethiopia

Sydsudan: ”Mangel på hjælp kan skabe en hidtil uset humanitær katastrofe”

Christopher Lockyear, international generaldirektør for Læger uden Grænser, talte i FN’s Sikkerhedsråd om krisen i Sudan den 13. marts 2025.

Vi taler i FN’s Sikkerhedsråd om Sudan: ”En krig mod befolkningen”

An MSF vehicle is parked next to ruined buildings in Beit Hanoun - Palestinian Territories

Vi øger vores indsats i det nordlige Gaza

Fotoserie: Tusinder flygter fra kampe i DR Congo

Danmarks Indsamling 2025: Lægehjælp til børn i Sudan

Sudan