Tilbage/Print/Send

Tvunget til et liv udenfor

Hvert år driver naturkatastrofer, krige og konflikter millioner af mennesker væk fra deres hjem og ejendele. Ikke alene har de mistet familiemedlemmer og venner. Fælles for dem er desuden, at de ikke længere har et hjem, hvor de kan følge sig trygge, og at de lever i uvished om, hvornår de kan genoptage deres daglige liv.

I dette nummer af Nyhedsjournalen kan du læse om konsekvenserne af at leve uden tag over hovedet. Læs om den indsats som Læger uden Grænser (MSF) yder for at hjælpe de mange mennesker, der er forsamlet i midlertidige teltlejre og flygtningelejre verden over.

 

Det handler dels om at give dem adgang til helt basale ting som vand, mad, hygiejneudstyr, medicin og lægehjælp. Samtidig fokuserer Læger uden Grænser på at skabe et udgangspunkt for at begynde forfra for de mennesker, som er fordrevet fra deres hjem. Den konstante forfølgelse og mangel på beskyttelse sætter dybe psykiske spor, og derfor er den psykologiske støtte helt central.

 

Læs pdf-udgave i lav opløsning (1,3 MB) eller høj opløsning (2,95 MB).

 

/ss