Flygninge reddes af Læger uden Grænser i Middelhavet
Læger uden Grænser hjælper rigtig mange migranter og flygtninge i Europa

Læger uden Grænser hjælper tusindvis af migranter og flygtninge i Europa. Vi har foretaget titusindvis af medicinske konsultationer i Italien, Grækenland, på Balkan samt på redningsskibe i Middelhavet. Vi yder også psykologbehandling og uddeler nødhjælp.

 

Her på siden kan du få et indblik i, hvor og hvordan vi arbejder med flygtninge i Europa.

Her hjælper vi flygtninge i Europa

På kortet kan du se, hvor Læger uden Grænser arbejder med flygtninge i Europa.

Vil du have et overblik over, hvor Læger uden Grænser arbejder med flygtninge i Europa? Så klik her.

 

Vi er f.eks. til stede i Grækenland og på Balkan, og vi sejler med skibe i Middelhavet. 

 

Herunder er fem eksempler på, hvordan vi hjælper flygtninge i Europa (tryk på billederne).

Prev slide Next slide
  • Redningsskibe på havet

    Redningsskibe på havet

    Vi arbejder på to større skibe i Middelhavet, hvor vi redder flygtninge i havsnød. De to skibe Prudence og Aquarius sejler i farvandet mellem Libyen og Italien. 

  • Mobile klinikker

    Mobile klinikker

    På vores mobile klinikker i for eksempel Serbien og Grækenland behandler vi betændte sår, dehydrering, lungebetændelse og giver smertestillende medicin til flygtninge. Vi forsøger at rykke med på flugtruten og være der, hvor der er mest brug for os.

  • Psykologhjælp

    Psykologhjælp

    Mange flygtninge og migranter er dybt traumatiserede, når de ankommer til Europa. Nogle er flygtet fra krig og forfølgelse, mens andre er stærkt påvirkede af den farefulde flugt over Middelhavet. Vi yder psykologhjælp flere steder i Europa - blandt andet i Grækenland og Italien.  

  • Mad og tæpper

    Mad og tæpper

    Vi uddeler også nødhjælp til flygtninge i Europa - for eksempel hygiejne-kit, mad, telte, tæpper og regnfrakker.

  • Teltlejre

    Teltlejre

    Vi er med til at bygge midlertidige lejre til flygtninge der, hvor der er behov for det. I Calais i Frankrig sørger vi blandt andet for telte, latriner, rent vand og oprydning af skrald. I 2015 var vi også med til at bygge en transitlejr til flygtninge og migranter i Idomeni, Grækenland, på grænsen til Makedonien. Lejren er siden lukket.

Flygtninge i havsnød på Middelhavet

Læger uden Grænser arbejder på tre større skibe - Dignity 1, Bourbon Argos og Aquarius - som alle sejler nord for Libyen for at hjælpe flygninge og migranter i havsnød.

Læger uden Grænser har siden foråret 2015 foretaget eftersøgnings- og redningsaktioner af flygtninge og migranter på Middelhavet. Mennesker på flugt forsøger at nå i sikkerhed Europa - men mange mister livet på vejen.  

 

Vi arbejder på to større skibe - Prudence og Aquarius - som begge sejler nord for Libyen for at hjælpe flygninge og migranter i havsnød. 

En rejse mod sikkerhed med en alt for høj pris

Kamma Skaarup har været med til at redde liv på Middelhavet.

Vores sygeplejerske Kamma har været med til at redde mange flygtninge og migranter på Middelhavet.

 

Hun har behandlede mødre og børn, som i et desperat forsøg på at flygte fra krig og tortur har begivet sig ud på en livsfarlig rejse mod Europa.

 

Læs Kammas personlige historie fra havet.

Så mange har vi reddet på Middelhavet

Så mange har vi reddet på Middelhavet

(tal for 2016)

21.600

Se videoen: Flygtninge reddet på Middelhavet

Et barn bliver reddet af Læger uden Grænser på Middelhavet.

Europa vender ryggen til flygtninge i nød

En kvinde er blevet reddet af Læger uden Grænser på Middelhavet.

I marts 2016 indgik EU en aftale med Tyrkiet, der skulle stoppe flygtninge og migranter i at nå de græske øer fra Tyrkiet.

 

Det er en kynisk aftale, som har til formål at presse mennesker og deres lidelser væk fra Europas kyster. EU/Tyrkiet-aftalen bringer sårbare menneskers mulighed for at søge om asyl i fare på verdensplan. Læs vores opråb til Europas ledere og institutioner.

Forfærdelige forhold for flygtninge i Grækenland

Læger uden Grænser hjælper flygtninge og migranter flere steder i Grækenland.

Flere end 60.000 mennesker er strandet under kummerlige forhold i lejre i Grækenland.

 

De sidder fast på grund af de lukkede grænser mod Balkan samt EU's aftale med Tyrkiet, som forhindrer mennesker i at søge asyl i Europa.

 

Vi yder læge- og psykologhjælp til de flygtninge og migranter, som har brug for hjælp i Grækenland.

Syriske flygtninge

Krigen i Syrien har resulteret i cirka 11 millioner mennesker på flugt. Over fire millioner syriske flygtninge er søgt i sikkerhed uden for Syrien.

Krigen i Syrien har sendt cirka 11 millioner mennesker på flugt. Over fire millioner syriske flygtninge har søgt i sikkerhed uden for Syrien, men godt seks millioner lever som internt fordrevne. Vi driver seks hospitaler og klinikker og støtter omkring 150 klinikker og felthospitaler i Syrien. I nabolandene Jordan, Libanon, Tyrkiet og Irak hjælper vi også, og vi behandler syriske flygtninge i Europa.

Kulturtolke hjælper i felten

Vi bruger kulturtolke på vores projekter i Grækenland og Serbien. Her er vores patienter ofte langt væk hjemmefra. Derfor er der brug for nogle, der kender deres sprog og kultur, så vi kan give den bedste behandling til flygtninge.

Vi bruger kulturtolke på vores projekter i Grækenland og Serbien. Her er vores patienter ofte langt væk hjemmefra. Derfor er der brug for nogle, der kender deres sprog og kultur, så vi kan give den bedste behandling til flygtninge. 

 

Den vigtigste opgave er at oversætte for vores læger, sygeplejersker og psykologer. Læs Sarias dagbog fra stranden på Lesbos.

Flygtninge og migranter på Lesbos

Vi kæmper for, at mennesker ikke dør på deres flugt mod Europa. Derfor redder vi flygtninge og migranter ved Lesbos.

Hundredtusindvis af flygtninge og migranter forsøgte i 2015 at nå Europa via havet mellem Tyrkiet og Grækenland. Flere nåede den græske ø Lesbos - bl.a. syriske flygtninge.

 

På Lesbos behandler vi de flygtninge, som nu sidder fast pga. EU's aftale med Tyrkiet. Vi har også redningsbåde på standby, så vi hurtigt kan rykke ud på Det Ægæiske Hav og redde liv.