msf335125high scaled
MSF/Mohamed Dayfour

Det kræver en timelang kanotur – men vaccination er vigtig

Mæslinger kan være en livsfarlig sygdom. Derfor er mødre i Mali villige til at rejse langt for at få deres børn vaccineret – med kano i regntiden.

Du skal tage dit barn på ryggen og rejse i timevis med kano på oversvømmede floder for at nå frem. Men du gør det, fordi det er vigtigt. Fordi det handler om dit barns ve og vel.

Det handler om en mæslingevaccine.

”Nogle mennesker bor langt væk. Og når vandet er så højt, som det er nu, er det meget svært for dem at komme frem. Alligevel lykkedes det dem at nå herhen for at få deres børn vaccineret i dag,” siger Mariam Hammadoun Maïga, der venter uden for vores vaccinationsklinik i Tassakane – en by i nærheden af Timbuktu i Mali – med sin 16 måneder gamle søn, Amadou.

Vaccination mod mæslinger i Mali
Amadou bliver vaccineret mod den meget smitsomme virussygdom, der kan være livsfarlig men også kan give varige skader som blindhed. Vores vaccinationskampagne skal nå ud til størstedelen af børnene i området, der er mellem seks måneder og 14 år. /Mohamed Dayfour

Vaccination mod mæslinger på den modsatte side af floden

Siden februar har der været flere mæslingeudbrud i området. I september besluttede vi sammen med sundhedsministeriet at indlede en vaccinationskampagne, der skal nå størstedelen af børn mellem seks måneder og 14 år.

Vi har sendt medarbejdere ud i de ramte områder til sundhedscentre og skoler, der kan omdannes til vaccinationsklinikker for en dag.

Nogle klinikker ligger i byer, der er lette at komme til, mens andre ligger på den modsatte bred af Nigerfloden, hvor stillestående vand og søer gør det svært at komme frem.

”Det tager op til halvanden time at nå frem i kano. Folk bor ofte spredt, da de har marker og græssende kvæg. Og det betyder, at vi er nødt til at tage ud til dem for at kunne vaccinere dem,” fortæller Tuo Songoufolo, der er vores medicinske rådgiver på projektet.

Vaccination mod mæslinger i Mali
Vores medarbejdere er på vej ud til de mere afsidesliggende egne af Mali for at oprette vaccinationsklinikker. Her foregår turen i kano for at komme gennem de oversvømmede områder omkring Nigerfloden. /Mohamed Dayfour

Lejede en kano for at nå frem til vaccination

Kampagnen falder desuden sammen med begyndelsen på regntiden. Den forhøjede vandstand betyder, at floden er den eneste måde at komme frem på.

Det afskrækker dog ikke mødrene. De er meget opmærksomme på prikker og mærker på børnenes hud og på den feber, der er begyndelsen på et mæslingeudbrud.

Nogle rejser fra omgivende landsbyer. Aïssata Ibrahim har lejet en kano, så hun kan transportere sin fireårige datter til vaccinationsklinikken.

Der er travlt i vaccinationsklinikken i Tassakane. Vores medarbejdere har gjort klar i et klasselokale, hvor dagens lektion stadig står skrevet med kridt på tavlen bag dem. Udenfor går mødre og børn rundt og venter på at komme ind. Andre gør sig klar til rejsen hjem med deres gule vaccinationskort i lommen.

Bedre at forebygge mæslinger end at behandle

Mæslinger er en meget smitsom virussygdom. Symptomerne begynder som regel 10 dage efter, at man er blevet udsat for smitte og kan være høj feber, udslæt, løbende næse, hoste og øjenbetændelse. Et barn med mæslinger kan hurtigt blive underernæret og udvikle alvorlige komplikationer i deres øjne eller hjerne.

Men der er en sikker, billig og effektiv vaccine. Udfordringen er at nå de børn, der endnu ikke er blevet vaccineret, og at sikre, at vaccinen hverken bliver for varm eller for kold under transporten.

Amadou sidder på sin mors skød og kigger varsomt på sygeplejersken, mens hun vaccinerer ham. Han græder ikke.

”Jeg kom her, fordi vaccinen er livsvigtig,” siger Mariam. ”Vi siger, at forebyggelse er bedre end behandling, og derfor er det bedre at vaccinere sine børn end at behandle dem.”

Mali

Indbyggere: 23,3 mio.
Forventet levealder m/k: 59/61 år
Børnedødelighed: 97 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år
Medarbejdere i 2022: 1.403

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Mali i 1992.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO