”Jeg tænkte, kan mennesker virkelig bo så tæt?

Vores farmaceut Pernille Miller er lige kommet hjem efter tre måneder i flygtningelejre i Bangladesh. Her oplevede hun, hvor svære forhold de hundredevis af rohingyaer lever under, og hvordan det at komme til lægen er en kæmpe udfordring. Men hun så også små glimt af glæde og barnlig uskyld.

”Det første, jeg bemærkede, da jeg kiggede op på bjergene, var, at naturen er gudeskøn. Der er simpelthen så smukt. Men da jeg sænkede blikket ned over den enorme flygtningelejr Nayapara, så jeg et kæmpe område, hvor folk bor så tæt, som jeg aldrig før har set.

Jeg tænkte: ”Kan mennesker virkeligt bo så tæt – det er jo bare små skure, der ligger klods op ad hinanden.

Jeg var på besøg i lejren for at se de mennesker, vi behandler, og for at opleve den forskel, som vores hjælp gør. Som farmaceut ser jeg jo ikke patienterne så ofte, som vores læger gør, så det var rigtigt rart at blive mindet om, hvorfor jeg var der.

Før jeg besøgte lejren, havde jeg diskuteret med nogle kollegaer, hvorfor vi ofte ikke ser så mange patienter, som vi egentligt burde, og hvorfor patienterne bliver væk fra opfølgningsbehandlinger. Vi talte om, hvorfor patienterne ofte først kommer, når de er meget syge. Vi forstod det ikke helt.

Mudder og jordskred

Men at gå en tur i lejren var en øjenåbner for mig. Det ændrede fuldstændigt mit perspektiv på, hvorfor folk ikke altid kommer til vores klinikker, før det er for sent. Det var midt i monsunsæsonen, så det regnede og regnede, og der var mudder og jordskred overalt. Der var virkelig vådt, og det var svært at komme frem.

Jeg havde gummistøvler på, men jeg sad fast i mudderet, sank ned i det og skulle hele tiden kæmpe for at finde fodfæste. Jeg er ung, velernæret og i relativt god form, og alligevel var det en kæmpe udfordring for mig at komme frem.

Tænk engang at skulle gå igennem det, hvis man er syg eller har et sygt barn på armen? Hvad hvis man er gammel og afkræftet, udmattet, syg og dårlig? Hvordan skal man så komme igennem lejren og hen til klinikken? Så gør man det nok bare ikke. Eller også gør man det, men så kommer man måske for sent til sin aftale, og så kommer man ikke til. Min gåtur i lejren fik mig virkelig til at overveje, hvad rohingyaerne skal gå igennem for at få hjælp. Vi gør vores bedste og foretager også hjemmebesøg, så vi gør alt, hvad vi kan. Livet i lejrene er hårdt.

Flere end 700.000 børn og voksne er flygtet til Bangladesh

Bangladesh

Vi er massivt til stede og har over 2.000 læger, sygeplejersker og jordemødre til at hjælpe.

Børneliv og fodbold

Men der er også lyspunkter. På et tidspunkt stod jeg på en høj og fik øje på nogle børn, der spillede fodbold. Halvdelen af børnene havde tøj på, og den anden halvdel havde ikke. Jeg tænkte, at de nok ikke havde noget tøj, men så fandt jeg ud af, at de havde taget tøjet af for at kunne se, hvem der var på hold med hvem. Det var kreativt, og det fik mig til at tænke på, at børn altid finder løsninger, når der er udfordringer.

Der var helt vildt vådt, og alt var mudret til. Børnene var mudrede fra top til tå, men de elskede bare at løbe rundt og sparke til bolden. Det var så livsbekræftende og rart at opleve, for selv om børnene står i den situation, de står i, så er der alligevel en eller anden hverdag, der har indfundet sig.

Det betød rigtigt meget for mig at være i lejren og se, hvorfor jeg har knoklet så hårdt i så mange måneder. Vi arbejder jo ikke for sjov, så det var enormt bekræftende at blive mindet om, at vi gør en forskel.

Historier fra vores udsendte

Kamma til Middelhavet.png

Kamma Skaarup

Middelhavet

Kammas dramatiske nat på Middelhavet: “Pludselig hører vi skrig i mørket”

Læs mere
En kvinde græder over sin otte måneder gamle søn, som er alvorligt syg i Bangladesh

Anni Fjord

Bangladesh

Sygeplejerske i verdens største flygtningelejr: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Marie Louise er uddannet antropolog, men er nu udsendt for Læger uden Grænser i DR Congo
Læger uden Grænser

Marie Louise Wright

DR Congo

Marie Louise redder liv på motorcykel: ”Det er det hele værd”

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

Den nyfødte dreng får hjertestop: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Kjeld Kromand i Pibor, Sydsudan

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kjelds første kejsersnit i Sydsudan: “Pludselig gik lyset ud”

Læs mere
Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.

Tahir Bakhtiary

Nauru

Her sidder de fanget på femte år: ”Det er forfærdeligt at være vidne til”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Heidi med pigen Lokoli, som blev angrebet af en krokodille i Sydsudan.

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Heidis podcast fra Sydsudan: “Det her sted er for vanvittigt”

Læs mere
Et barn med vejrtrækningsproblemer får hjælp på et hospital i Yemen.
Læger uden Grænser

Josephine Obel

Yemen

Josephines podcast fra Yemen: ”Det lignede en eksplosion”

Læs mere
Tidligere var Moria-lejren et stoppested på vejen videre, men nu er lejren blevet en forfærdelig endestation, fortæller vores sygeplejerske Mie fra den græske ø Lesbos.

Mie Terkelsen

Grækenland

”Hun står bare og holder om mig og græder”

Læs mere

Mads Geisler

DR Congo

Lægen Mads fik ebola-vaccinen: ”Det føltes rart og sikkert”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Psykoterapi hjælper børnesoldater videre til et nyt liv

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

“Der skulle foretages kejsersnit – ellers ville moren og babyen dø”

Læs mere

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kejsersnit i mobillysets skær

Læs mere

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Et mirakel i Sydsudan: Pige angrebet af krokodille

Læs mere
Sune-til-hjemmesiden.jpg

Sune Jauffred

Burundi

Fra Køge til traumecenter i Burundi

Læs mere

Et år efter flugten fra Myanmar lever hundredetusinder af rohingyaer stadig under kummerlige forhold

Knap en million rohingyaflygtninge fra Myanmar bor i dag i overfyldte og uhygiejniske flygtningelejre i Bangladesh. Mangel på mad, lægehjælp og medicin betyder, at fremtiden for det forfulgte folkeslag ser dyster ud. I telte lavet af bambus og plastik, på gulv af mudder og jord lever flere end 950.000 rohingyaer uden ordentlige toiletforhold og adgang…