© /MSF
Et barn modtager behandling på en af vores klinikker. Foto: Læger uden Grænser

“De næste timer afgør, om drengen overlever”

I fire år har en krig hærget Yemen. Hospitaler er ødelagte, folk kan ikke få adgang til lægehjælp og børn dør som følge af den koleraepidemi, der på tredje år har spredt sig til de fleste byer og landsbyer. Luftbombardementer falder hyppigt over den hårdt prøvede befolkning. Vores læge Mads Geisler arbejder på at opdæmme koleraudbruddet – en patient ad gangen.

“Jeg er i modtagelsen, da drengen bliver båret ind på hospitalet af sin mor. Hun kommer skrigende ind ad døren. Hendes lille otteårige søn hænger slapt og uforstående i hendes arme. Hans øjne er indsunkne, og hans hud er voksagtig og stiv. Han har haft massive vandige diarréer i cirka 12 timer. Jeg laver den hurtigste test for dehydrering, der findes. Jeg niver i maveskindet, og det bliver stående som en lille pyramide af hud. Drengens tilstand tyder på kolera med svær dehydrering.

Elasticiteten i huden forsvinder med væsken. Det er en test, jeg forsøger at indprente hos alle vores sygeplejersker.

De næste timer er afgørende for, om drengen overlever. Jeg begynder at give ham væske med drop. Han skal have ti procent af sin kropsvægt pumpet ind i kroppen. Oven i det skal han indtage den mængde, han kommer til at kaste op, og den overraskende store mængde diarré, hans lille krop producerer.

Det er okay, hvis han brækker sig

Han ender med at få over to liter væske på to timer. Jeg skal hurtigst muligt have ham til at drikke selv. Så optager kroppen hurtigere de vigtige salte og mineraler. Jeg forklarer personalet og hans mor, at hun skal få ti-tyve milliliter i ham ad gangen. Selvom han kaster op i mellemtiden.

Det går godt med den lille dreng, og efter 36 timer er han udskrevet. Det føles godt, men mit fokus er egentlig, om vi giver den rigtige standardbehandling til alle de patienter, vi modtager. For han er ikke den eneste lille dreng, der gik i chok og havde brug for hjælp.

Vi får cirka 35 patienter ind om dagen. Typisk fra den fattige del af byen, hvor drikkevandet er beskidt og toiletterne uhumske. Kloakeringen er dårlig, der er oversvømmelser i regntiden og forholdene for spredning af kolera er ´gode´. Desværre.

Situationen i Yemen

Mange hospitaler er ødelagte, og de, der stadig er åbne, har akut brug for lægemidler og medicinsk udstyr. Indbyggerne kæmper for at få råd til mad og benzin, samtidig med at arbejdsløsheden og priserne stiger hånd i hånd.

Kombineret med luftangreb og skyttegravskrig har det gjort konflikten til en af de værste menneskeskabte humanitære kriser i verden.

Luftangrebene brummer

Når der er luftangreb, kan man høre flyene, der brummer. Du kan ikke høre hvor eller se dem, men du kan høre motorerne. Det er en helt særlig lyd, der fylder bjergdalen omkring Sanaa. Så kommer der med mellemrum fem-seks smæld, og så kommer røgsøjlerne. Dem kan man se fra vores tag. Derefter laver vi en vurdering af, om hvorvidt vi kan tage på arbejde. Hvis der er tvivl, bliver vi inden døre, men ellers kører vi på arbejde med tæt telefonkontakt til vores sikkerhedsansvarlige.

Hverdagen starter sent her, for det er ramadan. Når vi har lastet bilerne, kører vi til hospitalet. Vi har materialer og medicin med, skemaer og stande til at holde det sterilt. Vi gennemgår alle patienter, der er indlagt, og sørger for at behandlingen er korrekt.

Så laver vi en plan for den næste uge. Hvordan skaffer vi rent drikkevand, hvordan organiserer vi sygeplejerskerne, rengøringsfolk og hvordan kommer vi bedst af med afføring og urin fra kolerapatienterne. Ved 17-tiden tager vi hjem, men arbejder videre fra vores hus, for vi er konstant bagefter på grund af ramadanens begrænsninger af arbejdet. Det er svært rent praktisk, fordi kolera-epidemier kræver meget logistik. Det bliver nemmere, når ramadanen slutter, for så åbner butikkerne og medarbejderne vender tilbage til normalt vagtskema.

Regntid

Det er regntid, og det gør forholdene for spredning af kolera perfekte. Der er store byger næsten dagligt, og kloaksystemet er dårligt. Gaderne er mange steder oversvømmede og fulde af skrald, og der er mange tiggere og hjemløse. På trods af det er der positive tegn. Mange indbyggere har tidligere haft kolera, hvilket gør, at de måske kan stå imod det, hvis de bliver smittet igen.

Der renses af, før man forlader kolera-centret. På den måde undgår vi, at sygdommen spreder sig uden for hospitalet. Foto: Nuha Haider

Der har været flere vaccinationskampagner i landet, og så er der lidt mere struktur omkring forsyning af behandlet drikkevand. Vi håber derfor på at kunne undgå et tredje peak i epidemien, så vi holder spændt øje med antallet af nye tilfælde dagligt og ugentligt.

Vi håber på, at vi på trods af dårlige kloakker, beskidt drikkevand, krig og internt fordrevne kan undgå endnu et udbrud som det i 2017, hvor måske hundrede tusinder eller millioner får sygdommen.

Det er en bekymring, for Yemen vil ikke kunne kapere det, men vi gør vores bedste, og vi håber.”

Historier fra vores udsendte

Nigeria

”Jeg troede, at vi ville miste hende”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Dorte Møller Hansen

Dorte Møller Hansen

Bangladesh

”Der skal ikke meget regn til, før husene kollapser”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere

Heidi Christensen

Venezuela

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

Læs mere
Mozambique

Mistede sin mand og alene med tre børn: Jobbet som sygeplejerske hjælper mig gennem sorgen

Læs mere
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Libanon

Rasmus hjælper flygtninge i Shatila-lejren i Libanon: “Drengen ville dø uden behandling”

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Irak

Genåbning af hospital i nordirak: “Her er mennesker stadig mærket efter grusomme overgreb”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Kunne drengens liv være reddet?

Læs mere