Frivilliggrupper

Sydsudan
Sydsudan

Der er flere måder at bidrage med frivilligt arbejde hos os. Det er helt op til den enkelte, hvor meget man vil engagere sig. Vi deler vores frivillige ind i nedenstående grupper.

Frivillige på kontoret

Vi har ca. 40 frivillige tilknyttet vores kontor på Chr. Havn. Som frivillig på kontoret arbejder du i en af vores afdelinger. Langt de fleste frivillige siddder med administrative opgaver, men de kan også være en del af vores fundraising-, kommunikation- eller HR-afdelinger. Arbejdstiden ligger som regel i dagtimerne, en eller flere dage om ugen. Det varierer meget hvor travlt vi har og derfor kan det være nødvendigt at komme meget i perioder og mindre i andre. Vi bruger også frivillige til at hjælpe med en række arrangementer, der udbreder kendskabet til Læger uden Grænser og samler penge ind til vores arbejde. Ønsker du at være frivillig på kontoret, så hold øje med vores ledige opslag her.

 

Frivillige i Aarhus, Aalborg, København og Odense

Vi har frivilliggrupper, som planlægger og realiserer en række arrangementer for at udbrede kendskabet til vores arbejde. De mødes en gang om måneden. De har blandt andet været på Skanderborg Festivalen, markeret World Aids Day, arrangeret foredrag og filmfremvisninger. Vil du være frivillig for Læger uden Grænser, send da en mail til henholdsvis koebenhavn@msf.dkaarhus@msf.dkodense@msf.dk eller aalborg@msf.dk 

 

Stud. Med. MSF

Er du medicinstuderende og er interesseret i at lære vores organisation at kende, så er denne gruppe noget for dig. Den holder til på Panuminstituttet og holder løbende planlægningsmøder på vores kontor på Chr. Havn. De udbreder kendskabet til vores arbejde blandt deres medstuderende. De arrangerer foredrag og andre events både interne og eksterne. Er du interesseret, så send en mail til stud.med@msf.dk.