En barndom i skyggen af tuberkulose
Da Kristine Syversen var barn, mistede hun fire af sine seks søskende til tuberkulose. Hun blev født i Oslo i 1921. Dengang var tuberkulose en folkesygdom. Hele hendes liv var påvirket af sygdommen. Da Kristine gik bort i 2020, valgte hun at testamentere en del af sin arv til Læger uden Grænser. De næsten fire millioner kroner er nok til, at vi kan give livreddende behandling til flere tusinde patienter, som i dag er ramt af sygdommen med millioner af liv på samvittigheden. Kom med tilbage i tiden og læs Kristines historie.
“Kristine bar smerten med sig til det sidste”
Efter en barndom, hvor Kristine mest havde været klædt i sort, havde hun endelig fået en rød sweater, og nu skulle hun snart med sine venner på tur. Hun glædede sig meget til at tage af sted og til at have den nye, røde sweater på. Men nogle dage inden de skulle afsted, overhørte hun en samtale i køkkenet. Det var moren til en af Kristines venner, der fortalte, at Kristine alligevel ikke måtte komme med på turen. Hun var bange for, at Kristine ville smitte de andre med tuberkulose.
”Den oplevelse må have stukket meget dybere end blot skuffelse. Det føltes som en afvisning, og Kristine bar smerten med sig til det sidste,” siger Marianne Hagen, der igennem mange år var en af Kristines veninder.
Tuberkulosen hang som en skygge over Kristines liv. Allerede som fire-årig mistede hun sin storesøster, Elise, og da hun var syv, døde hendes storebror Kolbjørn. Og med under en måneds mellemrum døde både storesøster Kjellaug og Ingeborg. Som 10-årig havde Kristine mistet fire af sine søskende til tuberkulose.
Et foto fra Kristines konfirmation i 1935, da hun var 14 år gammel. På dette tidspunkt havde hun mistet fire af sine søskende til tuberkulose.
Tuberkulose – en folkesygdom
Tuberkulose var meget i udbredt i Danmark og Norge for 100 år siden, da Kristine var barn. Dårlige leveforhold og mange mennesker på lidt plads var skyld i, at sygdommen let kunne sprede sig. Antibiotikaenes udbredelse i efterkrigstiden var med til at inddæmme sygdommen herhjemme.
Men ude i verden er situationen en helt anden. Ligesom for Kristine, er sygdommen også i dag definerende for mange menneskers tilværelse. Tuberkulose dræber stadig 1,5 millioner mennesker om året. Det svarer til 4.000 om dagen. Tre mennesker hvert minut.
Du kan læse mere om Læger uden Grænsers arbejde med at bekæmpe tuberkulose her.
DRØMME, SOM BLEV KNUST
Kristine mistede sin far som 13-årig, og hun drømte om at blive lærer ligesom ham. Men da hun var færdig med realskolen, fik hun afslag på læreruddannelsen. Årsagen til afslaget var endnu en gang tuberkulose. De var bange for, at Kristine bar rundt på sygdommen og ville smitte de andre studerende.
Da Kristine var i 40erne, mødte hun sin mand Signor på en sporvogn i Oslo. Efter mødet tog hun pænt tøj på, og troppede op ved hans dør og sagde: ”Her er jeg. Tag mig, hvis du vil have mig!”
Parret boede i en lejlighed i Oslo, men hver gang de havde tiden, tog de op til Kristines barndomshjem, der var blevet deres sommerhus. Kristine holdt meget af børn, og det var en stor sorg for hende, at hun aldrig selv fik nogen. Men i sommerhuset vrimlede det altid med børn fra de andre huse i området – en af dem var Marianne Hagen, der husker sin barndom ved Kristines sommerhus som et paradis, hvor der altid var sol og sommer.
Lever videre
Coronapandemien blev den sidste prøvelse for Kristine, der som ældre var flyttet ind på et plejehjem i Oslo. Hun længtes efter venner og familie – og ikke mindst sommerhuset. Den 13. juli 2020, kun et halvt år inden hun ville være fyldt 100 år, døde hun.
I almanakken for 2020 havde hun nedskrevet digtet “Jeg finner nok fram” af den norske digter Kolbein Falkeid:
Døden er ikke så skremmende som før.
Folk jeg var glad i
har gått foran og kvistet løype.
De var skogskarer og fjellvante.
Jeg finner nok fram.
Kristine valgte at testamentere sin lejlighed i Oslo til Læger uden Grænser. Den indbragte næsten fire millioner kroner, og pengene bliver blandt andet brugt på kampen mod tuberkulose og vil i lang tid fremover give børn og voksne en lysere fremtid.
Hos Læger uden Grænser er vi dybt taknemmelige for Kristines ønske om at give en del af sin arv til os. Med hendes arv, og arven fra de mange andre mennesker, der vælger at betænke lægehjælp i deres testamente, kan vi sørge for, at deres ønske om at hjælpe andre lever videre.
Læger uden Grænser i dit testamente
Mange vælger at testamentere en del af deres arv til vores arbejde – og dermed er de med til at sikre fremtidens lægehjælp for nogle af verdens mest udsatte børn og voksne. Du kan få gratis advokathjælp til at oprette dit testamente, når du betænker Læger uden Grænser.