Ebola
Ebola er en yderst smitsom virus, som kan dræbe op til 90 procent af de smittede. Læger uden Grænser spillede en afgørende rolle i at bekæmpe det hidtil værste udbrud af ebola i Vestafrika i 2014-2016, og vi er til stede i blandt andet DR Congo lige nu for at bekæmpe sygdommen.
Siden er senest opdateret 18. maj 2026
Hvad er ebola?
Ebola er en virussygdom med meget høj dødelighed. Det første udbrud af ebola blev registreret i 1976, og sygdommen er dukket op med jævne mellemrum lige siden.
Ebolavirussen er forholdsvis nem at dræbe med varme, klorin, blegemiddel eller endda sæbe. Men sygdommen er meget smitsom, og derfor kan et udbrud af ebola hurtigt komme ud af kontrol.
Det skete i Vestafrika i 2014-2016 – det største udbrud af ebola nogensinde. Smitten nåede byområder og kostede mere end 11.300 mennesker livet. Læger uden Grænser var fra starten på landjorden i de værst ramte lande – Guinea, Liberia og Sierra Leone – for at nedkæmpe ebola-epidemien.
Siden da har der været en række udbrud blandt andet i DR Congo i 2018-2020 og i Uganda i 2019 og 2022. I 2026 er der igen udbrudt ebola i DR Congo.
Hvilke symptomer er der på ebola?
Det kan være svært at diagnosticere ebola. Hvis man er smittet med ebolavirus, kan der gå 2 – 21 dage, før man får symptomer, der kan minde om helt almindelig influenza: Høj feber, mathed, hovedpine og muskel- og mavesmerter.
Siden følger opkastning, diarré, udslæt og lever- og nyresvigt, og til sidst i forløbet kan der opstå både indre og ydre blødninger.
Ebola smitter fra menneske til menneske
- Ebola kaldes også hæmoragisk feber eller blødningsfeber.
- Ebolavirus smitter fra menneske til menneske, men først når personen har symptomer.
- Virus overføres gennem kontakt med inficerede kropsvæsker. Det kan være spyt, blod, sæd, sved og opkast, og man smittes oftest ved direkte kontakt med en smittet person.
- Op til 90 procent af de smittede under et udbrud kan dø.
Hvordan behandles og forebygges Ebola?
Under udbrud af ebola er dødeligheden mellem 25 til 90 procent, alt efter hvilken variant af sygdommen, der er tale om. Tidligere fandtes der ingen midler til at forebygge eller behandle ebola. I dag findes der både en forebyggende vaccine og behandlende lægemidler, men de er ikke effektive mod alle varianter af virus, blandt andet varianten Bundibugyo.
Når der er udbrud af ebola, er en hurtig indsats altafgørende for at forhindre smittespredning. Det kræver særligt uddannet medicinsk personale, der kan håndtere situationen.
Først skal det bekræftes, at udbruddet rent faktisk er et ebola-udbrud, og det sker ved at undersøge den smittedes blod i et specielt laboratorium.
For at stoppe et ebola-udbrud er det nødvendigt at opspore og isolere patienter og mennesker, som har været i berøring med smittede.
Ved at placere en smittet patient i en såkaldt isolationsenhed i et ebola-behandlingscenter forhindrer man, at ebola-virussen spreder sig.
I behandlingscentrene kan patienterne få behandling med lægemidler, der kan helbrede sygdommen. Medicinen blev udviklet under udbruddet i Vestafrika i 2014-2016 og er siden blevet anvendt under flere udbrud i DR Congo. Den er dog ikke effektiv overfor alle varianter af ebolavirussen.
Udover medicin får patienterne støttende behandling for deres ebolasymptomer. Det kan være væske, hvis de har opkastninger eller diarré, smertestillende medicin og også mad, så man giver deres krop de bedste betingelser for selv at bekæmpe sygdommen.
Behandlingscentre bliver bygget op over en særlig skabelon, så personale, syge, smittede og besøgende bliver holdt adskilt.
Personalet er nødt til at bære særlige beskyttelsesdragter på grund af den meget høje smittefare. Dragten består af et forklæde, som dækker hele kroppen, to par handsker, mundbind, hætte, beskyttelsesbriller og gummistøvler.
Det kan være skræmmende for ebola-patienter at være indlagt og isoleret. Personalet forsøger bedst muligt at give patienterne menneskelig omsorg ved øjenkontakt, kropsberøring og samtale.
De, der overlever at være smittet med ebolavirus, bliver immune over for sygdommen.
Vaccine mod ebola
- I kølvandet på ebolaepidemien i Vestafrika i 2014-2016 blev der udviklet en vaccine, som kan hjælpe med at kontrollere et udbrud.
- Vaccinen rVSV-ZEBOV blev afprøvet og derefter anvendt i en række ebolaudbrud i DR Congo.
- Sundhedspersonale i frontlinjen og personer, der har været i kontakt med ebolapatienter, prioriteres til vaccination under et udbrud.
- Vaccinen er ikke effektiv mod alle varianter af virus – bl.a. ikke Bundibugyo.
Det gør Læger uden Grænser for at stoppe ebola
Læger uden Grænser har stor erfaring med udbrud af ebola, og hvordan man får bugt med sygdommen.
Når ebola-epidemien rammer, rykker vi ud med et højt specialiseret team af læger, sygeplejersker og logistikere, som er trænet i de mange strenge sikkerhedsprocedurer, vi arbejder under.
Vi er med til at stoppe ebolavirus ved at opsætte ebola-behandlingscentre, behandle smittede og lave oplysningskampagner blandt lokalbefolkningen om smitterisici.
Vi underviser også det lokale sundhedspersonale i sikker omgang og pleje af de smittede under en ebolaepidemi.
Vi etablerer en højrisiko- og lavrisikozone og holder udførligt kontrol med det antal ansatte, der arbejder i højrisikozonerne, samt hvor længe de opholder sig derinde.
Derudover er der lagt særlige procedurer ind for, hvordan man kommer fra afsnit til afsnit.
Personalet er nødt til at bære særlige beskyttelsesdragter på grund af den meget høje smittefare.
Dragten består af et forklæde, som dækker hele kroppen, to par handsker som dobbeltbeskyttelse, mundbind, hætte, beskyttelsesbriller og gummistøvler.
Det kan være meget skræmmende for ebola-patienter at være indlagt og isoleret. Personalet forsøger bedst muligt at give patienterne menneskelig omsorg ved øjenkontakt, kropsberøring og samtale.
De, der overlever at være smittet med ebolavirus, bliver immune over for sygdommen.
Flere end 250.000 mennesker er blevet vaccineret mod ebola gennem såkaldt “Ring-vaccination”. En metode, hvor man forsøger at nå alle de personer, som en ebola-patient har været i kontakt med.
Men adgangen til vaccinen skal øges for at sikre, at hele befolkningsgruppen i risikozonen får vaccinen.
Det er fremskridt som disse, der er akut behov for, hvis vi skal forhindre, at epidemien varer endnu et år.
Man er ved at udvikle en ebola-vaccine, som kan hjælpe med at bremse og kontrollere en epidemi – og også at beskytte læger og sygeplejersker, der arbejder med ebola-patienter.
Men ebola-vaccinen er endnu ikke færdigudviklet og godkendt til behandling. Og for at vaccinen skal kunne redde liv under et nyt udbrud af ebola, skal den have en pris, så de fattigste lande også har adgang til vaccinen.
I marts 2014 udbrød der for første gang ebola i Vestafrika, hvor sygdommen ikke tidligere har været konstateret.
Udbruddet begyndte i Guinea og spredte sig hurtigt til flere nabolande, hvilket gør det til det hidtil største udbrud af ebola.
Flere end 11.300 mennesker mistede livet i seks lande under ebola-epidemien – herunder over 500 sundhedsmedarbejdere. Det er flere ofre end under alle tidligere ebola-udbrud tilsammen.
Læger uden Grænser spillede en afgørende rolle i at bekæmpe det voldsomme udbrud af ebola. Vi satte fra starten ind i de værste ramte lande – Guinea, Liberia og Sierra Leone – og tusindvis af liv blev reddet.
Vi byggede for eksempel en række ebola-behandlingscentre. Her blev 10.376 patienter indlagt i løbet af epidemien – heraf var 5.226 smittet med ebola.
Da epidemien var på sit højeste, var næsten 4.000 lokale og over 325 internationale medarbejdere i Læger uden Grænser med til at nedkæmpe ebola-udbruddet i Guinea, Liberia og Sierra Leone.
Ebola-epidemien sluttede officielt i juni 2016, efter at sygdommen kortvarigt var blusset op på ny i Liberia. Et ebola-udbrud er officielt ovre, når der er gået 42 dage uden nye smittede.
Men for de mennesker, der overlevede ebola, var kampen ikke forbi. Mange døjede stadigvæk med betydelige medicinske og mentale sundhedsproblemer – for eksempel ledsmerter, kronisk træthed samt problemer med hørelse og syn.
De blev også stigmatiseret i lokalsamfundet og havde derfor brug for en specifik og skræddersyet behandling.
Læger uden Grænser tog ikke hjem, da ebola-epidemien var ovre. Vi blev tilbage og oprettede klinikker for de overlevende i de tre værst ramte lande.
Her tilbød vi medicinsk og psykologisk behandling til de overlevende. Den første klinik åbnede i Monrovia i Liberia i januar 2015.
Ved udgangen af 2016 begyndte Læger uden Grænser at lukke vores medicinske og mentale sundhedsprogrammer for de overlevende og overdrage arbejdet med ebola til de lokale sundhedsmyndigheder og andre organisationer.
Læger uden Grænser har stor erfaring med udbrud af ebola, og hvordan man får bugt med sygdommen.
Når ebola-epidemien rammer, rykker vi ud med et højt specialiseret team af læger, sygeplejersker og logistikere, som er trænet i de mange strenge sikkerhedsprocedurer, vi arbejder under.
Vi er med til at stoppe ebolavirus ved at opsætte ebola-behandlingscentre, behandle smittede og lave oplysningskampagner blandt lokalbefolkningen om smitterisici.
Vi underviser også det lokale sundhedspersonale i sikker omgang og pleje af de smittede under en ebolaepidemi.
