Ebola

Ebola er lige nu brudt ud i DR Congo. Sygdommen er en af de mest dødbringende i verden. Det er en yderst smitsom virus, som kan dræbe op til 90 procent af de smittede. Læger uden Grænser spillede en afgørende rolle i at bekæmpe det hidtil værste udbrud af ebola i Vestafrika i 2014, og vi er til stede i DR Congo lige nu for at bekæmpe sygdommen.

Hvad er ebola?

Ebola er en virussygdom med meget høj dødelighed. Det første udbrud af ebola blev registreret i 1976, og sygdommen er dukket op med jævne mellemrum lige siden.

Ebolavirussen er forholdsvis nem at dræbe med varme, klorin, blegemiddel eller endda sæbe. Men sygdommen er meget smitsom, og derfor kan et udbrud af ebola hurtigt komme ud af kontrol.

Det skete i Vestafrika i 2014 – det største udbrud af ebola nogensinde. Læger uden Grænser var fra starten på landjorden i de værst ramte lande for at nedkæmpe ebolaepidemien.

Symptomer på ebola

Det kan være svært at diagnosticere ebola.

Hvis man er smittet med ebola, kan der nemlig gå 2–21 dage, før man får symptomer, der kan minde om helt almindelig influenza: Høj feber, mathed, hovedpine, muskel- og mavesmerter.

Siden følger der opkastninger, diarré, udslæt og lever- og nyresvigt, og til sidst i forløbet kan der opstå både indre og ydre blødninger.

Ebola kaldes også for hæmoragisk feber eller blødningsfeber.

Ebolavirus smitter fra menneske til menneske, men først når personen har symptomer. Virus overføres gennem kontakt med inficerede kropsvæsker. Det kan være spyt, blod, sæd, sved og opkast, og man smittes oftest ved direkte kontakt med en smittet person.

I perioderne mellem udbrud af sygdommen er mennesket ikke bærer af ebolavirus. Hvor virussen gemmer sig mellem udbruddene, er fortsat en gåde, men frugtflagermus er under mistanke for at være de naturlige bærere af ebolavirus. 

Behandling og forebyggelse af ebola

Der findes ingen behandling mod ebola – og en effektiv ebolavaccine er endnu ikke tilgængelig.

Op til 90 procent af de smittede under et udbrud kan dø. Ebolaepidemien i Vestafrika, der begyndte i marts 2014, viste sig at have en dødelighed på omkring 50 procent.

Når der er udbrud af ebola, er en hurtig indsats altafgørende for at forhindre smittespredning. Det kræver særligt uddannet medicinsk personale, der kan håndtere situationen.

Først skal det bekræftes, at udbruddet rent faktisk er et ebolaudbrud, og det sker ved at undersøge den smittedes blod i et specielt laboratorium.

Det er nødvendigt at være ekstremt forsigtig, når man tager blodprøver for at undgå, at læger og sygeplejersker bliver smittet.

For at stoppe et ebolaudbrud er det nødvendigt at opspore og isolere patienter og mennesker, som har været i berøring med smittede. Ved at placere en smittet patient i en såkaldt isolationsenhed i et ebola-behandlingscenter forhindrer man, at ebolavirussen spreder sig.

I behandlingscentrene får patienterne støttende behandling for deres ebolasymptomer. Det kan være væske, hvis de har opkastninger eller diarré, smertestillende medicin og også mad, så man giver deres krop de bedste betingelser for selv at bekæmpe sygdommen.

Behandlingscentre bliver bygget op over en særlig skabelon, så vi sikrer, at personale, syge og smittede og besøgende bliver holdt adskilt.

Vi etablerer en højrisiko- og lavrisikozone og holder udførligt kontrol med det antal ansatte, der arbejder i højrisikozonerne, samt hvor længe de opholder sig derinde. Derudover er der lagt særlige procedurer ind for, hvordan man kommer fra afsnit til afsnit.

Personalet er nødt til at bære særlige beskyttelsesdragter på grund af den meget høje smittefare. Dragten består af et forklæde, som dækker hele kroppen, to par handsker som dobbeltbeskyttelse, mundbind, hætte, beskyttelsesbriller og gummistøvler.

Det kan være meget skræmmende for ebola-patienter at være indlagt og isoleret. Personalet forsøger bedst muligt at give patienterne menneskelig omsorg ved øjenkontakt, kropsberøring og samtale.

De, der overlever at være smittet med ebola, bliver immune over for sygdommen.

Ebolavaccine – et værn mod fremtidige epidemier?

Man er ved udvikle en ebolavaccine, som kan hjælpe med at bremse og kontrollere en epidemi – og også beskytte læger og sygeplejersker, der arbejder med ebola-patienter.

Men ebolavaccinen er endnu ikke færdigudviklet og godkendt til behandling. Og for at vaccinen skal kunne redde liv under et nyt udbrud af ebola, skal den have en pris, så de fattigste lande også har adgang til vaccinen.

Hvor udbredt er ebola?

Ebola er opkaldt efter Ebola-floden i DR Congo, hvor det første udbrud af virus blev konstateret i 1976.

Siden har der været en række epidemier i det centrale Afrika, alle inden for et bælte af 10 breddegrader fra ækvator. I 2007 var der både et udbrud i DR Congo og et i Uganda.

Men det hidtil værste ebolaudbrud fandt sted i Vestafrika fra 2014-2016.

Ebolaepidemien i Vestafrika

I marts 2014 udbrød der for første gang ebola i Vestafrika, hvor sygdommen ikke tidligere har været konstateret.

Udbruddet begyndte i Guinea og spredte sig hurtigt til flere nabolande, hvilket gør det til det hidtil største udbrud af ebola.

Flere end 11.300 mennesker mistede livet i seks lande under ebolaepidemien – herunder over 500 sundhedsmedarbejdere. Det er flere ofre end under alle tidligere ebolaudbrud tilsammen.

Læger uden Grænser spillede en afgørende rolle i at bekæmpe det voldsomme udbrud af ebola. Vi satte fra starten ind i de værste ramte lande – Guinea, Liberia og Sierra Leone – og tusindvis af liv blev reddet.

Vi byggede for eksempel en række ebola-behandlingscentre. Her blev 10.376 patienter indlagt i løbet af epidemien – heraf var 5.226 smittet med ebola.

Da epidemien var på sit højeste, var næsten 4.000 lokale og over 325 internationale medarbejdere i Læger uden Grænser med til at nedkæmpe ebolaudbruddet i Guinea, Liberia og Sierra Leone.

Livet efter ebolaepidemien i Vestafrika

Ebola-epidemien sluttede officielt i juni 2016, efter at sygdommen kortvarigt var blusset op på ny i Liberia. Et ebolaudbrud er officielt ovre, når der er gået 42 dage uden nye smittede.

Men for de mennesker, der overlevede ebola, var kampen ikke forbi. Mange døjede stadigvæk med betydelige medicinske og mentale sundhedsproblemer – for eksempel ledsmerter, kronisk træthed samt problemer med hørelse og syn.

De blev også stigmatiseret i lokalsamfundet og havde derfor brug for en specifik og skræddersyet behandling.

Læger uden Grænser tog ikke hjem, da ebola-epidemien var ovre. Vi blev tilbage og oprettede klinikker for de overlevende i de tre værst ramte lande. Her tilbød vi medicinsk og psykologisk behandling til de overlevende. Den første klinik åbnede i Monrovia i Liberia i januar 2015.

Ved udgangen af 2016 begyndte Læger uden Grænser at lukke vores medicinske og mentale sundhedsprogrammer for de overlevende og overdrage arbejdet med ebola til de lokale sundhedsmyndigheder og andre organisationer.

Hjælp Læger uden Grænser med at stoppe ebola

Læger uden Grænser har stor erfaring med udbrud af ebola, og hvordan man får bugt med sygdommen.

Når ebola-epidemien rammer, rykker vi ud med et højt specialiseret team af læger, sygeplejersker og logistikere, som er trænet i de mange strenge sikkerhedsprocedurer, vi arbejder under.

Vi er med til at stoppe ebolavirus ved at opsætte ebola-behandlingscentre, behandle smittede og lave oplysningskampagner blandt lokalbefolkningen om smitterisici.

Vi underviser også det lokale sundhedspersonale i sikker omgang og pleje af de smittede under en ebolaepidemi.