Vores hold i Italien er lige nu i gang med at hjælpe de overlevende fra den bådulykke, der i weekenden kostede mindst 62 mennesker livet – heriblandt 12 børn.
Båden, der kæntrede få hundrede meter fra kysten ud for Steccato di Cutro i det sydlige Italien, havde omkring 180 mennesker ombord. De fleste af dem kom fra Afghanistan, Irak og Pakistan, og de var sejlet afsted fra Tyrkiet fire til fem dage tidligere.
Alle ombord faldt i vandet omkring 150 meter fra kysten, højst sandsynligt fordi båden ramte klipperne i det hårde vejr. Liget af en af personerne ombord blev fundet mere end ti kilometer væk på grund af den kraftige strøm i området.
Mindst 20 af de overlevende er blevet indlagt på et lokalt hospital, en af dem på intensiv. Samtidig befinder omkring 60 overlevende sig i modtagecenteret for asylansøgere i Crotone. De fleste af dem kommer fra Afghanistan.
Der er en 16-årig afghansk dreng, der mistede sin søster. Han havde ikke modet til at fortælle det til sine forældre.
Mistede sin søster i ulykken
”De overlevende er voldsomt traumatiserede. Alle har mistet nogen,” siger vores psykolog Mara Eliana Tunno.
”Der er en 16-årig afghansk dreng, der mistede sin søster. Han havde ikke modet til at fortælle det til sine forældre. De var løbet væk for at hjælpe hende. Som kvinde, fortalte hendes bror os, havde hun ikke længere nogen fremtid i hendes land.”
Flere andre mindreårige har mistet forældre og familiemedlemmer i ulykken, blandt andet en 12-årig dreng, der mistede hele sin familie, samt en 17-årig, der mistede sine forældre. En anden dreng mistede sin 6-årige bror fire timer efter ulykken, da han døde af underafkøling.
Vores hold har sammenlagt givet psykologisk støtte til omkring 60 mennesker, der overlevede ulykken. Vi bliver – efter aftale med de italienske myndigheder – ved med at hjælpe dem de kommende dage.
Italienske myndigheder tilbageholder vores skib
Få dage inden ulykken, torsdag den 23. februar, blev vores redningsskib Geo Barents informeret af de italienske myndigheder om, at det tilbageholdes i 20 dage i havnen i Augusta i Sicilien. Samtidig får skibet også en bøde.
Myndighedernes begrundelse er, at Geo Barents ikke har givet dem specifikke informationer om, hvordan den seneste redningsaktion i detaljer blev gennemført, som de har spurgt efter. Specifikt beskyldes vi for ikke at ville dele data fra vores skibs VDR (Voyage Data Recorder) – noget, som vi aldrig tidligere er blevet bedt om at dele.
Vi har derimod, som vi altid gør, delt al anden information om skibet, som er relevant for redningsmissionen, for eksempel skibets logbog, ligesom alle vores redningsaktioner følger de internationale maritime love.
Vi er lige nu i gang med at undersøge, hvilke juridiske skridt vi kan tage for at klage over bøden og tilbageholdelsen af Geo Barents, så vi kan fortsætte vores livreddende arbejde i det centrale Middelhav.
Den tragiske drukneulykke viser os, at en mere restriktiv immigrationspolitik ikke får desperate mennesker til at stoppe med at flygte.
Mennesker vil fortsætte med at flygte over Middelhavet
De fleste dødsfald i Middelhavet sker stadig på ruten mellem Libyen og Italien, men gennem de seneste måneder er flere og flere mennesker begyndt at tage den yderst farlige rejse fra Tyrkiet til det sydlige Italien.
”Den tragiske drukneulykke viser os, at en mere restriktiv immigrationspolitik ikke får desperate mennesker til at stoppe med at flygte. Mennesker vil fortsætte med at risikere deres liv, fordi de ofte ikke har andre muligheder,” siger vores projektleder Sergio Di Dato.
”EU og den italienske regering må stoppe med at kriminalisere migration og humanitær assistance. I stedet skal de fokusere på at skabe sikre og lovlige kanaler for migration og forbedre de muligheder, der er for at hjælpe og beskytte mennesker, der flygter eller migrerer.”
Vi har i årevis advaret om situationen i Middelhavet, og at der mangler både eftersøgnings- og redningskapacitet. I dag er det kun humanitære organisationer, der proaktivt laver eftersøgnings- og redningsarbejde i Middelhavet, men når vi forhindres i dette arbejde, risikerer flere mennesker at dø på det, som er verdens mest dødelige migrationsrute.