Juan Haro

“Tre timer efter fødselsafdelingen åbnede, blev den første baby født”

Morten Møllgaard kom i januar 2024 hjem efter tre måneder i Tchad, hvor han blandt andet var med til at opstarte og vedligeholde en sundhedsklinik i flygtningelejren Metché, der ligger cirka 25 kilometer fra grænsen til Sudan og huser 40.000 mennesker.

”Der var ikke andet end en bar mark, da vi startede vores arbejde. Vores førsteprioritet var at få etableret fødeafdelingen, og så arbejdede vi på at åbne et fuldt felthospital med forskellige afdelinger som på et rigtigt hospital,” fortæller Morten Møllgaard, der arbejdede som leder af logistikken.

Vores hold i lejren fik blandt andet også etableret bedre vandforsyning, ligesom de lavede nye latriner og forbedrede lejrens toiletforhold.

”Jeg kommer aldrig til at glemme de lange køer, som lejrens beboere stod i, mens de ventede på at fylde deres dunke med vand, inden vi fik etableret bedre vandforsyning,” fortæller Morten Møllgaard.

”De kunne stå der i mange timer i bagende sol, og nogle gange stillede de dunkene over natten, så den holdt deres plads i køen. Dagen efter kom de tilbage og stillede sig i køen igen.”

MOrten Mølgaard leder logistikken

Morten Mølgaard er udannet tømrer og har også en uddannelse indenfor økonomi.

Udsendelsen til Tchad var hans femte udsendelse for Læger uden Grænser.

Tidligere har han arbejdet i Afghanistan, Venezuela , Bolivia og Zimbabwe.

I april 2024 tager han til Etiopien på din sjette udsendelse.

Arbejdet som et fristed

En stor del af byggearbejdet blev udført af beboere fra lejren, som Morten Møllgaard – der selv er gammel tømrermester – var med til at ansætte.

”Jeg trænede dem blandt andet i forskellige færdigheder inden for byggeri, og også kvinderne fra lejren var med. De arbejdede på lige fod med mændene, og de blev glimrende tømrere,” fortæller han.

”Indbyggerne i lejren brugte arbejdet på byggepladsen som et fristed, hvor de for en tid kunne glemme den situation, de stod i. Her var der mange smil og grin, selvom baggrunden var meget alvorlig. Og så kunne vi se, hvordan arbejdet nyttede, for allerede 3 timer efter åbningen af fødselsafdelingen, blev en lille pige født derinde,” fortæller Morten Møllgaard, der i april skal udsendes for os til Etiopien i ni måneder.

Følg vores arbejde

Mere fra felten

Danmarks Indsamling 2025: Lægehjælp til børn i Sudan

Ortopædkirurg Peter Tingberg var i efteråret 2024 i Haitis hovedstad, Port-au-Prince. Her kan du læse uddrag fra hans dagbog.

Vores læge Peter i Haiti: ”De hev patienterne ud af ambulancen og henrettede dem”

Geo Barents stoppede sit arbejde på Middelhavet i december 2023.

Vi indstiller Geo Barents’ aktiviteter på Middelhavet

Her er de kriser, vi glemte i 2024

Akut hjælp til titusinder i Syrien Den seneste tids uroligheder har sendt tusinder på flugt i Syrien.

Akut hjælp til titusinder i Syrien

Tchad