© Sara Picot/MSF
Det kan være svært at komme frem på de ujævne veje i DR Congo. © Sara Picot/MSF

“Jeg ville ikke turde krydse de veje med veer”

I DR Congo hjælper vores jordemoder Claire gravide kvinder før og efter fødslen. Men de ujævne veje kan gøre det vanskeligt for hende at komme frem til patienterne.

“I morgen skal jeg tidligt op, for jeg skal ud på min ugentlige besøgstur.

En stor del af mit arbejde er at have ansvaret for vores arbejde inden for seksuel- og reproduktiv sundhed på vores fire sundhedsklinikker.

De ligger alle på bjergskråninger i udkanten af byerne. I morgen tager jeg min vandflaske og hopper ind i Land Cruiseren for at køre en ujævn tur til en af klinikkerne. Der er også et mobilt hold med i bilen, så vi får ikke problemer med at fylde pladsen ud i bilen.

Vi kører to eller tre biler sammen, så vi undgår at sidde fast i mudderet.

Jeg har aldrig set veje som disse. På en af turene kører vi gennem en flod. Jeg har ingen idé om, hvordan vores chauffører formår at køre den vej hver dag uden at ødelægge bilerne.

Jeg har flere gange sagt til chaufførerne, at jeg har meget respekt for dem.

En af vores lokale jordemødre er en del af det mobile hold. Hun tager oftere på tur end mig. Hun holder mig opdateret om behovene på klinikkerne, da jeg ikke selv kan være der hver dag. Hun har meget erfaring og er bestemt en, jeg kan stole på.

Jeg planlægger mine ture, så det passer med den dag, klinikken tager imod før-fødselsbesøg. På den måde kan jeg følge op med klinikkens ansvarlige for seksuel- og reproduktiv sundhed, som ofte er en sygeplejerske.

Hver klinik reserverer en dag om ugen til før-fødselsbesøg, en anden dag til besøg for opfølgninger og en tredje til efterfødselsbesøg og familieplanlægning. Der er også et fødselscenter for lavrisiko kvinder i hver klinik, og holdet skal følge strenge kriterier for at overføre kvinder til hospitalet i Walikale.

Personligt ville jeg aldrig have modet til at trodse vejene i vores område, hvis jeg havde veer, men det gør kvinder her ofte.

Heldigvis bygger mit projekt et midlertidigt opholdssted, hvor gravide kvinder kan være, indtil de skal føde. Det skal ligge lige ved hospitalet. Jeg er virkelig glad for, at kvinderne snart får den mulighed.

Mens jeg er på klinikken, gennemgår jeg også sager med seksuel eller kønsbaseret vold, der er blevet behandlet af holdet. Jeg sørger også for, at de har de rette forsyninger.

Jeg kommer typisk hjem sent om eftermiddagen, og så er jeg udmattet. Efter en pause løber min supervisor – vores frygtløse medicinske leder – og jeg patienterne og behovene på klinikkerne igennem.

Derefter er det tid til at tage en øl og nyde solnedgangen.”

Fra felten

Yemen

Den humanitære krise i Yemen: Tiden løber ud

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

“De næste timer afgør, om drengen overlever”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere

Læger uden Grænser og Grundfos indgår vitalt partnerskab

Læs mere
Tchad

Mæslingeudbruddet i Tchad er ude af kontrol

Læs mere

To sygeplejersker fra Læger uden Grænser modtager hædersmedalje

Læs mere
Myanmar (Burma)

“De kastede alle børnene på bålet”

Læs mere
Syrien

Børn dør i deres telte af underernæring og høje temperaturer

Læs mere
Læger uden Grænser

Dorte Møller Hansen

Bangladesh

”Der skal ikke meget regn til, før husene kollapser”

Læs mere

Hvem hjælper dem, der hjælper andre?

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere

Heidi Christensen

Venezuela

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

Læs mere
Syrien

Kampene raser i Syrien: 125.000 på flugt

Læs mere
Mozambique

Mistede sin mand og alene med tre børn: Jobbet som sygeplejerske hjælper mig gennem sorgen

Læs mere
Malawi

“Sexarbejde er den bedste mulighed, jeg har.”

Læs mere
Kenya

Kejsersnit i containere

Læs mere