Alle kvinder fortjener den bedste fødselshjælp
Vores jordemoder Hannah er udsendt til DR Congo. Sammen med sine kollegaer kæmper hun for at give gravide kvinder fødselshjælp, for i DR Congo er risikoen for, at mor og barn dør, alt for høj.
”Min dag starter med, at jeg får en overlevering fra natten.Det var været en almindelig nat med tre fødsler. Både mødre og børn har detgodt.
Omkring 40 kvinder er kommet til deres første konsultation,og min rolle er hovedsageligt at hjælpe og uddanne de lokale jordemødre med atundersøge kvinderne. Med så mange kvinder at se til kan jeg ikke undgå athjælpe til.
Nogle kvinder er hos os i fem timer. Jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor de tålmodigt venter i så lang tid under solen, indtil jeg kommer i tanke om, at før Læger uden Grænser kom, var der ingen jordemoderkonsultationer eller fødselshjælp.
Det projekt, jeg arbejder på, har været her i syv år, men vihar kun støttet det her sundhedscenter i Nyange i syv måneder.
Mødredødeligheden er høj, og kvinder vil gerne have hjælp. Kvinderneved, at de kan få en god behandling her, og de kommer derfor fra landsbyer, derligger mange kilometer væk, for at føde.
Ligger bevidstløs på gulvet
En nat ringer oversygeplejersken til mig. Han fortæller, aten fødende kvinde er bevidstløs, men han kommer ikke med nærmere detaljer.
Klokken er 01.00, men jeg vækker to sygeplejersker fra mithold, for jeg fornemmer, at jeg får brug for hjælp. Jeg ringer til vores basefor at tjekke sikkerhedssituationen, og så kører vi hen til sundhedscentret. Detligger lige ved siden af, men sikkerheden har altid førsteprioritet.
Det første jeg ser, da jeg kommer frem, er kvindens familie,der nervøst står uden for døren. Nogle ting er det samme verden over. Inde påfødestuen finder jeg kvinden, der ligger på en madras på gulvet. Hun er stadigbevidstløs, men i løbet af et minut begynder hun at vride sig.
Jeg spørger familien, om kvinden har epilepsi eller hartaget traditionel medicin. De svarer nej til begge dele. Hendes blodtryk blivernormalt, og vi diagnosticerer svær svangerskabsforgiftning. Vi skynder os atgive hende magnesiumsulfat, og jeg er igen så taknemmelig for, at med voreshjælp kan min patient få adgang til den slags medicin.
”Nogle ting er de samme i hele verden”
I løbet af en time er kvinden vågen nok til at snakke medos. Hun er fuldt udvidet, og vi opdager, at hun har fem fødsler bag sig. Lige i den her situation er begge dele en fordel for hende,for vi har ikke mulighed for at overføre patienter om natten.
Hun er tydeligvis udmattet, men vi overtaler hende til at gålidt og derefter presse igen. I løbet af en halv time har hun født en sund,skrigende og meget velkommen lille pige.
Da både mor og barn er stabile og sover, lister jeg tilbagei min seng for at sove en time mere.
Til overleveringen næste morgen er vi alle en smule klatøjede,men meget glade for det gode resultat.
Kvinden er med på vores tur tilbage til basen, som liggertre timer væk fra sundhedscentret. Hun skal observeres på hospitalet, men vi eralle sikre på, at hun nok skal klare den.
Jeg betragter hende, da vi kører afsted på vores lange turpå noget, der knapt nok kan karakteriseres som veje. Hun sidder allerede op,spiser og ammer sit barn. Igen – nogle ting er de samme i hele verden.
Og det er grunden til, at jeg arbejder for Læger uden Grænser. For alle kvinder i verden fortjener den bedste fødselshjælp og den bedste chance for, at det går godt.”