Mohammed Abed/Læger uden Grænser

Billedserie fra gaza: Børn bliver syge af manglen på rent vand

Tusindvis af mennesker er fordrevet af kampe og befinder sig i den sydlige del af Gazastriben. Men der er mangel på rent drikkevand, og sygdomme som diarré og hepatitis er begyndt at sprede sig.

16. februar 2024
Del til:

Køen er synlig på lang afstand. Hundredvis af mennesker står klar med de karakteristiske gule eller blå 40-liters dunke. De venter på bilen, der kommer med vand her til Rafah i den sydlige del af Gazastriben.

Nogle af dem har medbragt kørestole, indkøbsvogne eller klapvogne, så de kan transportere vandet med sig. En synshandicappet mand er kommet med sin datter – hun viser vej, mens han slæber vandet de to kilometer tilbage til kystområdet Al-Mawasi, hvor de bor.

Youssef Al-Khishawi, der arbejder med vand og sanitet for os, deler vand ud i området Tal Al-Sultan i Rafah.

Store dele af den infrastruktur, der normalt bruges til at skaffe vand i Gaza, er blevet smadret under den mere end fire måneder lange krig. Ifølge UNICEF ​​er mindst halvdelen af ​​vand- og sanitetsfaciliteterne i Gaza blevet ødelagt eller beskadiget, mens UNWRA rapporterer, at omkring 70 procent af befolkningen i Gaza nu er nødt til at drikke saltvand eller forurenet vand.

Influenza, hudsygdomme, diarré

Mange mennesker, der er flygtet fra kampene, er nu i Rafah. Tidligere boede der 300.000 mennesker i byen, i dag er tallet 1,5 million. Men der er hverken rent vand, toiletter, bad eller kloaker, der fungerer.

”Mange patienter lider af blandt andet tarmsygdomme og influenza på grund af manglen på adgang til rent vand,” siger vores sundhedsformidler Mohammad Abu Zayed.

”Vi ser også børn, der lider af hududslæt, fordi de mangler rent vand til at vaske sig i.”

To mænd går gennem klitterne i området Mawasi Rafah. Bag dem ses en af de lejre, hvor de fordrevne palæstinensere bor.

Samtidig er der risiko for dehydrering og spredning af hepatitis A.

”Manglen på rent vand kan føre til mange sygdomme, som diarré og hudsygdomme, men når der ikke er vand nok, kan det også føre til dehydrering,” siger vores medicinske rådgiver i Gaza, Marina Pomares.

”Madlavning og personlig hygiejne påvirkes, hvilket øger risikoen for infektion. Og konsekvenserne er størst hos børn, som i forvejen har et svagere immunforsvar end voksne og er mere udsatte for sygdomme og allergier,” fortæller hun.

Mohammad Abu Zayed
  • sundhedsformidler

Mange patienter lider af blandt andet tarmsygdomme og influenza på grund af manglen på adgang til rent vand.

En gruppe internt fordrevne palæstinensere venter på vand i Rafah. Vi startede med at dele vand ud i december 2023, og vi leverer i dag 110.000 liter drikkevand dagligt til omkring 20.000 mennesker.

Langt fra nok rent vand

I december 2023 startede vi et vanddistributionsprogram i Rafah, og i dag leverer vores hold dagligt omkring 110.000 liter rent drikkevand til cirka 20.000 mennesker i området. Det er dog langt fra nok til at dække behovet.

”Normalt har én person brug for to til tre liter drikkevand hver dag,” siger Youssef Al-Khishawi, der arbejder med vand og sanitet for os.

”Men lige nu får en familie på seks mennesker kun knap fire liter hver dag.”

”Vi er klar til at dele mere vand ud, så snart det er muligt,” siger Youssef Al-Khishawi.

Rafah ligger på grænsen til Egypten, og inden konflikten eskalerede, boede der 300.000 i byen. I dag er tallet 1.5 millioner mennesker, byen er overfyldt, og der er langt fra vand til alle.

“Den største udfordring, vi står over for lige nu, er manglen på brændstof, så vi kan pumpe vandet op og transportere det. Samtidig er vejene meget svære at komme frem på for vores lastbiler, der skal fordele vandet, for der er telte til de fordrevne mennesker overalt. Der mangler også steder, hvor vi kan dele vandet ud, for de er blevet ødelagt af luftangreb. Vandrør, gader og infrastruktur, det hele er ødelagt.”

De internt fordrevne palæstinensere bor blandt andet i teltlejre i Rafah.

Følg vores arbejde

Mere fra felten

Difteri er fuldt ud forebyggelig, men alligevel har Tchad været ramt af flere udbrud de senere år. Sammen med landets sundhedsmyndigheder har vi gennemført en vaccinationskampagne, der er nået ud til de mest ufremkommelige områder i landet.

Tchad: Motorcykler bruges til at bekæmpe difteri

“En stor lettelse at få skrevet testamente”

En 20 måneder gammel pige er på det lokale marked med sin mor, da en bombe eksploderer. Pigen bliver ramt af en granatsplint, som trænger gennem hendes kranie. Da lægerne forsigtigt overfører hende til røntgenscannerens bord, triller en del af hjerneskallen ud og lander på bordet.

“Et stykke af pigens kranie faldt af”

Billedserie: To års krig i Sudan har skabt verdens største humanitære krise

Burebeiye, Gambella, Ethiopia - Ethiopia

Sydsudan: ”Mangel på hjælp kan skabe en hidtil uset humanitær katastrofe”

Palæstina (Gaza/Vestbredden)