En tredjedel af verdens befolkning mangler adgang til livsnødvendig medicin. I de fattigste dele af Afrika og Asien gælder det halvdelen af befolkningen.
Vi vil gøre op med de høje priser på medicin og den manglende adgang til behandling af de sygdomme, som rammer vores patienter.
Alt for ofte kan vi ikke behandle patienter, fordi medicinen er for dyr, eller fordi den ikke længere bliver produceret. I nogle tilfælde er den eneste medicin, vi har adgang til, meget giftig eller ineffektiv – og ingen forsøger at finde en bedre behandling.
Som medicinsk, humanitær organisation mener vi, at det er helt uacceptabelt, at det bliver mere og mere vanskeligt at få adgang til livsvigtig medicin – især for de mest almindelige smitsomme sygdomme i verden.
Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv
Med din støtte giver du os mulighed for at gøre livsvigtig medicin tilgængelig for alle.
Vi kæmper for adgang til livsvigtig medicin
Vi lancerede vores ”Access Campaign” i 1999 umiddelbart efter, at vi fik Nobels Fredpris. Der var brug for bedre behandling, vacciner og diagnosticering.
Målet med vores Access Campaign er:
- at presse på for at få sænket prisen på medicin, vacciner og diagnosticering ved at producere billigere, generiske produkter.
- at fungere som vagthund for at sikre, at kommercielle interesser ikke vinder over sundhedsbehov.
- at styre den medicinske forskning hen mod stærkt nødvendig medicin, vacciner og test, der endnu ikke eksisterer, eller som ikke er tilpasset behovet i udviklingslande.
- at undersøge, støtte og overvåge nye modeller til at finansiere medicinsk forskning, der fokuserer på medicinske frem for kommercielle behov, og som ikke kræver en tårnhøj pris på det endelige produkt for at finansiere forskningen.
Medicin til glemte sygdomme
I 2003 gik vi sammen med seks andre organisationer og grundlagde ”Drugs For Neglected Diseases Initiative” (DNDi)
Målet er at udvikle nye typer medicin eller nye former af eksisterende medicin til patienter, der lider af de mest oversete smitsomme sygdomme – for eksempel sovesyge, kala azar og chagas.
DNDi fokuserer på udækkede behov ved at iværksætte projekter, som andre ikke kan eller ikke vil forfølge.
Vi forsker i felten
Læger uden Grænser er velkendt for sit humanitære, medicinske arbejde, men vi har også lavet vigtig forskning baseret på vores erfaringer med sårbare befolkninger i felten.
Vi har samlet vores videnskabelige artikler og gjort dem tilgængelige i fuld længde – helt gratis.
Forskning i glemte sygdomme
Vi opfordrer også til mere forskning i forsømte sygdomme – for eksempel tuberkulose, malaria, sovesyge og kala azar (leishmaniasis) – gennem øget finansiering, investeringer i forskning og udvikling i udviklingslande samt støtte til alternative modeller for forskning og udvikling.
Læs rapporten “Viden og kapacitet om global sundhed risikerer at gå tabt”
Medicin ude af produktion
Nogle typer medicin bliver ikke længere produceret. Vi opfordrer virksomheder og regeringer til at finde løsninger, så medicin, der ikke giver en stor indtjening, men som er nødvendig, kommer tilbage i produktion.
Beskyt adgang til medicin
Vi støtter også udviklingslande i at implementere sikkerhedsforanstaltninger i lovgivningen, som er tilladte under reglerne for international handel, for at beskytte adgangen til medicin.