Vores psykolog Louise i Litauen:“Chokerende at opleve i EU”

Desperation og håbløshed præger de flygtninge, som vi støtter og behandler i Litauen. Her tilbageholder myndighederne dem på uvis tid under fængselslignende forhold. Det nedbryder disse i forvejen sårbare mennesker, der blot søger sikkerhed, fortæller vores psykolog Louise.

“Der må være en grænse for, hvor umenneskeligt man kan behandle mennesker – og jeg har bevidnet forhold, der er langt under den grænse.”

Sådan lyder det fra vores psykolog Louise Svendsen, som netop er hjemvendt fra Litauen, hvor hun har tilset og støttet nogle af de flygtninge, der er kommet i klemme i forsøget på at nå til Europa via Belarus. Mennesker på flugt fra krig, konflikt og forfølgelse. Mennesker, der blot søger sikkerheden, men som nu bliver tilbageholdt under fængselslignende forhold.

”Det er chokerende at opleve, hvordan vi inden for EU behandler flygtninge. Jeg har set flygtningelejre i andre lande, men jeg anede ikke, at de forhold, vi byder dem her, er så retsløse,” siger Louise.

Ingen hjælp til traumer i Litauen – tværtimod

Uden forklaring bliver deres tvungne ophold i kummerlige detentionscentre forlænget og forlænget, og de aner ikke, om de får lov til at blive, eller om de bliver sendt tilbage til det land, de er flygtet fra.

Dermed ødelægger man dem endnu mere mentalt, frem for at hjælpe dem med deres traumer fra flugten og hjemlandet, forklarer Louise.

”De lukkede centre er værre end fængsler. Flygtningene har ikke engang de rettigheder, som man har i et fængsel, og forholdene er forfærdelige. Mænd, kvinder og børn bliver berøvet deres frihed, deres selvstændighed og beskyttelse. De aner ikke, hvad der vil ske med dem, men frygter at blive tvunget tilbage til de farer, de er flygtet fra. De lider mere og mere for hver dag, der går,” fortæller Louise.

Tilbageholdt mand

Jeg er så desperat, at jeg har forsøgt at skade mig selv for at slippe ud af det her fængsel.

Desperation og selvmordstanker

Som en tilbageholdt mand har fortalt: ”Jeg er så desperat, at jeg har forsøgt at skade mig selv for at slippe ud af det her fængsel. Jeg har flere gange besluttet at tage mit eget liv. Man lider, er flov, bliver mishandlet. Men jeg kan ikke. Jeg er ikke helt ødelagt.”

Desværre gør andre tilbageholdte alvor af overvejelserne og forsøger at gøre en ende på livet. Uanset om et menneske skal blive i et EU-land eller ej, så skal de behandles anstændigt. Uanset om de skal have asyl eller ej, så skal de have hjælp til at forstå processen. Og så skal de naturligvis kunne få den lægehjælp, de skal bruge, når de har brug for den.

”De litauiske myndigheder burde skamme sig. Vi opfordrer på det kraftigste til, at de stopper forlængelser af tilbageholdelser her og nu og indfører et retfærdigt asylsystem, som respekterer værdighed, sundhed og menneskerettigheder for de mennesker, der søger sikkerhed i Litauen,” siger Louise.

Sådan hjælper vi i Litauen

Mellem januar og maj 2022 har vi givet psykologhjælp til 145 mennesker i to lukkede centre, hvor flygtninge tilbageholdes. De fleste angav forholdene ved detentionen som den primære årsag til, at de havde det dårligt.

fakta om litauen

  • I slutningen af august 2022 blev 184 mennesker tilbageholdt i Kybartai-centret. De to største grupper, som er ca. lige store, er irakere og nigerianere.
  • I sommeren 2021 krydsede over 4.000 flygtninge grænsen fra Belarus til Litauen, flest fra Irak, dernæst DR Congo, Syrien, Cameroun, Belarus og Afghanistan. I dag er der mellem 800 og 950 tilbage i detentionscentrene i landet.