Opdatering fra Afghanistan: Børnene er underernærede, der mangler medicin, og hospitalerne lukker
Offentlige hospitaler og klinikker mangler personale og medicin, og mange af dem må lukke, fordi den internationale bistand er stoppet. Vores hospitaler og klinikker oversvømmes af sårede, syge og underernærede patienter, der ikke kan få hjælp andre steder.
Opdateret den 8. oktober efter eksplosionen i Kunduz. Se nederst i artiklen.
Lige nu arbejder vores personale i Herat i Afghanistan på højtryk for at følge med indlæggelserne af underernærede børn. Der er dobbelt så mange indlagte, som der er sengepladser, og hver dag indlægger vi mellem 90 og 100 yderligere børn.
Vi har været nødt til at oprette midlertidige sengepladser i telte uden for hospitalet for at følge med.
Børnene får ikke mad nok, både fordi der er tørke i Afghanistan, men også fordi økonomien er i frit fald efter Talibans magtovertagelse, så både arbejdsløsheden og madpriserne stiger.
Ifølge FN risikerer næsten halvdelen af landets børn at blive underernærede. Kun fem procent af husholdningerne i Afghanistan får nok at spise hver dag.
Vi er nogle af de eneste tilbage
Samtidig er det svært for befolkningen at få lægehjælp andre steder end hos os. Fordi det offentlige sundhedssystem længe har været afhængigt af den internationale økonomiske bistand, der nu er stoppet efter magtovertagelsen, mangler der medicin, og personalet har ikke fået løn i månedsvis.
Det har også været svært at få leverancer som medicin og fødevarer ind i landet. Både kommercielle og humanitære flyvninger ind i og over Afghanistan har været afbrudt.
Derfor må flere offentlige hospitaler og klinikker lukke eller køre på kraftigt nedsat kapacitet.
Kun 17 procent af over 2.300 sundhedsfaciliteter, som Verdensbanken tidligere støttede, er fuldt funktionelle, konkluderer FN.
Der findes private hospitaler og klinikker, men jo værre den økonomiske situation i landet bliver, jo mindre har folk råd til at betale for lægehjælp.
Derfor ser på vi alle vores hospitaler og klinikker i Afghanistan langt flere patienter end for få måneder siden. Der er nogle steder mere eller mindre kun os tilbage til at hjælpe den nødlidende befolkningen.
Vi kan fortsætte med at hjælpe, fordi vi er uafhængige
Læger uden Grænsers arbejde i Afghanistan bliver gjort muligt af private donorer, og vi kan derfor fortsætte vores indsats på trods af suspenderingen af bistand fra individuelle donorlande og fra internationale organisationer.
Men vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser suspenderingen vil få for sundheds- og ernæringssituationen i landet.
Situationen var i forvejen kritisk i nogle områder, hvor offentligt ansat personale ikke får løn, udstyr og medicin mangler, og hospitaler og klinikker har måttet lukke. Humanitære organisationer alene kan dårligt drive landets hospitaler og klinikker og dække befolkningens behov for hjælp. Hvis bistanden ikke bliver genoptaget, vil resterne af Afghanistans sundhedssystem hurtigt og uundgåeligt kollapse – og afghanerne vil lide under det.
Vi har ingen intentioner om at forlade Afghanistan, da behovet for hjælp er enormt. Lige nu er vi blevet lovet, at vi kan fortsætte vores arbejde uden hindringer. Vores personale kan komme på arbejde, og de kan behandle patienter hver dag.
Vi vurderer løbende situationen, men så længe vi kan få medicinsk nødhjælp frem til vores patienter og garantere vores personales sikkerhed, så bliver vi i Afghanistan.
Læger uden Grænsers arbejde i Afghanistan lige nu
Under kampene behandlede vi mange, der var såret af skud eller i eksplosioner, men mange ventede også med at tage på hospitalet af frygt for at blive fanget i kampene udenfor. Derfor fik vi pludselig flere patienter, da kampene sluttede, og befolkningen fik nemmere ved at komme frem til vores hospitaler og klinikker. Det betyder, at vi nu behandler færre krigsskadede og flere almindelige sygdomme. For eksempel i Lashkar Gah i Helmand ser vi flere end 750 patienter hver dag på vores skadestue, og alle 300 sengepladser er fyldt.
Støt vores arbejde i Afghanistan
Du kan hjælpe mennesker i Afghanistan, der har behov for læger, sygeplejersker og jordemødre.
Siden kampene og regeringens fald den 15. august har vi i Helmand behandlet 13.270 patienter på skadestuen, inklusiv 300 for krigsskader, 240 underernærede børn, assisteret ved 1.070 fødsler og stået for 440 større operationer.
I Herat indlægger vi mellem 90 – 100 børn for underernæring hver dag. Vi fortsætter med at behandle sygdomme som diabetes og tilbyde reproduktive sundhedsydelser.
I Kandahar har vi testet 13.060 mennesker for tuberkulose.
Vores fødselshospital i Khost plejede at koncentrere sig om komplicerede fødsler, men har siden kampene taget imod næsten alle fødende kvinder for at sikre, at så mange som muligt kan føde sikkert. Hver uge stiger antallet af patienter og fødsler. I Khost har vi hjulpet ved 1.460 fødsler og har indlagt 140 nyfødte på vores neonatal-afdeling.
Det offentlige sundhedssystem i Kunduz er fortsat under pres, da der mangler medicinsk personale i provinsen. Sundhedspersonalet har ikke fået løn i flere måneder og kommer derfor ofte kun på arbejde i et par timer om dagen. På vores hospital i Kunduz har vi behandlet omkring 620 patienter for krigsskader, inklusiv 275 kirurgiske indgreb på vores traumecenter.
En stor eksplosion ramte Kunduz den 8. oktober. Vores traumehospital i Kunduz modtog i løbet af dagen omkring 90 sårede og 20 døde. Vores ansatte arbejder lige nu på højtryk for at behandle alle sårede.