Lige nu kæmper Læger uden Grænser for at afhjælpe konsekvenserne af COVID-19-pandemien over hele verden.
Samtidig kæmper vi for atopretholde vores andre indsatser. For pandemien har forværret andre humanitære kriser og påvirket muligheden for at få lægehjælp i mange af de lande, vi arbejder i.
Hvert minut tæller
Læger uden Grænser yder akut medicinsk nødhjælp der, hvor der er mest brug for det – f.eks. i væbnede konflikter, under epidemier eller naturkatastrofer. Det kræver hurtig udrykning med erfarne medicinske og logistiske medarbejdere. Men vi driver også mere langsigtede projekter, håndterer sundhedskriser og støtter sårbare mennesker der, hvor behovet er størst.
Et lille barn bliver undersøgt på vores klinik ved flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos. På grund af COVID-19 er vores medarbejder iført værnemidler. Lejren var notorisk for de kummerlige vilkår, flygtningene var tvunget til at leve under. Vores udsendte har siden 2015 råbt op om manglen på telte, rent vand, mad og toiletter.
Moria blev bygget til at huse omkring 3.000 mennesker, men da der var flest, boede omkring 20.000 mennesker i lejren. Natten mellem den 8. og 9. september 2020 brændte Moria ned til grunden. Men desværre har intet ændret sig. En ny lejr er blevet oprettet, hvor forholdene ifølge vores patienter er lige så dårlige som i Moria. Foto: Anna Pantelia/Læger uden Grænser
I efteråret 2020 udførte vi en stor mæslingevaccinationskampagne i Mali, der nåede ud til størstedelen af børn mellem seks måneder og 14 år. På billedet er vores medarbejdere er på vej ud til de mere afsidesliggende egne af landet for at oprette vaccinationsklinikker.Her foregår turen i kano for at komme gennem de oversvømmede områder omkring Nigerfloden.Foto: Mohamed Dayfour/Læger uden Grænser
Vi har akut behov for fast støtte
Som Feltpartner støtter du Læger uden Grænser fast hver måned. På den måde er du med til at redde liv sammen med vores læger og sygeplejersker over hele verden.
✔ Du bestemmer selv, hvilket beløb du vil støtte med
✔ Dit bidrag er fradragsberettiget
✔ Du hjælper os med at redde liv hver dag
Vi har akut behov for fast støtte. Derfor giver vi dig et Læger uden Grænser mundbind i OEKO-TEX® certificeret bomuld, hvis du tilmelder dig som Feltpartner (gælder så længe lager haves).👇
Om læger uden grænser
Læger uden Grænser (MSF) er en privat, uafhængig humanitær organisation, der yder akut medicinsk nødhjælp til ofre for katastrofer, krige, epidemier og fattigdom i hele verden. Omkring 65.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Og vi kæmper for adgang til livsvigtig medicin og behandling. Læger uden Grænser bruger dine penge ansvarligt. En læge, som udsendes for første gang, får kun 14.105 kr. om måneden. Baggrunden for vores lønpolitik er respekt for de midler, vi modtager fra dig og andre, der støtter vores arbejde.