Mpox-epidemi i DR Congo:
”Antallet af syge kan eksplodere”
Den smitsomme mpox-virus spreder sig lige nu med hidtil uset hastighed i Den Demokratiske Republik Congo, hvor der i år er registreret 14.000 smittede og over 500 døde. Hvis ikke epidemien kommer under kontrol, risikerer den at sprede sig til områdets mange flygtningelejre.
Mpox – der tidligere hed abekopper – spreder sig med hidtil uset fart i Den Demokratiske Republik Congo. Alene i de første syv måneder af 2024 har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) registreret over 14.000 tilfælde af sygdommen og mere end 500 mennesker er døde. Til sammenligning døde 89 mennesker af sygdommen i hele verden i 2022.
”Den hastighed, som epidemien spreder sig med, er meget bekymrende, især fordi man har fundet en genetisk mutation i Sydkivu-provinsen, som smitter mellem mennesker, og som har fået lov til at udvikle sig i månedsvis,” fortæller Louis Albert Massing, læge og vores medicinske koordinator i DR Congo.
”Samtidig er sygdommen blevet registreret i lejre for internt fordrevne i området omkring Goma i det nordlige Kivu, hvor den store befolkningstæthed gør situationen kritisk. Det er en helt reel risiko for, at antallet af syge kan eksplodere.”
Vi kan kun håbe på, at der hurtigst muligt kommer vacciner hertil, og at de kommer i så store mængder, at vi kan beskytte lokalsamfundene i de mest berørte områder.
Spredte sig til hele verden
Mennesker, der rammes af mpox, får små blærer over hele kroppen, som medfører smerter og feber. Med den rette behandling er sygdommen dog ikke livstruende, og de fleste patienter bliver raske efter mindre end en måned. Uden behandling kan sygdommen være dødelig.
Mpox skyldes abekoppervirusset, og sygdommen smitter ved nærkontakt mellem inficerede dyr eller mennesker. Sygdommen har været endemisk – med et par tilfælde om måneden – i Centralafrika og Vestafrika siden 1970erne, men spredte sig med stor hast over hele verden i 2022-23. Titusinder af tilfældene, som stammede fra den vestafrikanske variant af sygdommen, spredte sig dengang til mere end 110 lande verden over. Udbruddet af mpox blev erklæret som en epidemi af myndighederne i december 2022, og i 2023 var der en tredobling af smittede, med over 14.600 tilfælde og 654 døde.
Den mutation af mpox, som vi i dag ser i DR Congo, er langt mere smitsom end den, der tidligere har været i området. Det skyldes, at den kan smitte fra menneske til menneske – ligesom den vestafrikanske variant, der skabte den globale epidemi i 2022.
Dansk læge arbejdede med mpox
På sine udsendelser for Læger uden Grænser har Mads Geisler flere gange behandlet patienter med mpox – eller abekopper, som det tidligere blev kaldt.
”Jeg har mødt sygdommen både i DR Congo og Den Centralafrikanske Republik, hvor vi nogle gange fik patienter ind med sygdommen. Det var endemisk, det vil sige, at der var et par isolerede tilfælde med måneders mellemrum,” fortæller Mads Geisler, der til daglig arbejder som afdelingslæge i Hovedstadens Psykiatri.
”Det er en meget visuelt dramatisk virussygdom, og patienterne får blærer over hele kroppen. Men langt de fleste kommer sig efter et par dage med pleje. Vi gav dem mad og vand og smertestillende, og det virker. Det var kun, hvis de var svækkede af andre sygdomme, at det blev anset for at være livstruende.”
Den mutation, vi ser lige nu i DR Congo, har Mads Geisler ikke selv behandlet, men der er ingen tvivl om, at den er langt mere smitsom og dødelig.
”Det vi ser nu, er langt mere voldsomt. Sygdommen er blevet til en epidemi i udbrud. Hvis ikke der kommer hjælp, så vil vi se en eksponentiel stigning i sygdomstilfælde. Det vil blive sværere og sværere at hjælpe, og det vil koste liv,” siger Mads Geisler.
”Udbruddet rammer en befolkning der i forvejen er meget udsatte, for eksempel i flygtningelejre. Det her gør kun det hele værre.”
Venter på vacciner
Vi giver lægehjælp i de ramte områder og har startet flere tiltag for at slå sygdomsudbruddet ned. Vi er blandt andet med til at behandle patienter, der er indlagt med mpox, vi laver opsøgende sundhedsarbejde og er med til at isolere mistænkte tilfælde. Samtidig underviser vi lokalt sundhedspersonale i at håndtere sygdommen, ligesom vi informerer befolkningen og arbejder med infektionsforebyggelse og -kontrol.
Desværre er der ikke nok ressourcer til at finde alle smittede og monitorere indlagte patienter, ligesom der er mangel på vacciner, som ellers vil kunne stoppe sygdommens spredning.
”Vi kan kun håbe på, at der hurtigst muligt kommer vacciner hertil, og at de kommer i så store mængder, at vi kan beskytte lokalsamfundene i de mest berørte områder. Det gælder især de mest udsatte, som de congolesiske sundhedsarbejdere, der arbejder i frontlinjen, og sexarbejdere og de internt fordrevne i lejrene,” siger Louis Albert Massing
