Læger uden Grænser bekæmper malaria i Niger
© Mario Fawaz/MSF
Et af vores hold bekæmper malariamyggelarver i Nigers sydlige Magaria-region. Området er kendt for sine rige vandressourcer, men oplever lige nu som følge af klimaforandringer ændrede nedbørsmønstre, der går hårdt ud over landbruget og dermed beboernes adgang til mad, ligesom det også ændrer rammerne for eksempelvis malariaudbrud.

Vores analysechef Julia: “Klimakrisen er en sundhedskatastrofe”

Den globale klimakrise er den største sundhedsmæssige trussel mod menneskeheden, hvor særligt de fattige og mest sårbare står for skud. Situationen er akut, og der skal tages hånd om den nu.

Konflikter, naturkatastrofer, sygdomsudbrud og fordrivelse. Som medicinsk nødhjælpsorganisation yder vi lægehjælp i flere end 70 lande, og vores medarbejdere oplever på første hånd de humanitære konsekvenser, der forårsages eller forværres af de klimaændringer, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lige nu betegner som “den største sundhedsmæssige trussel mod menneskeheden”.

“Klimakrisen er ganske enkelt en sundhedskatastrofe. I vores arbejde ser vi, hvordan menneskers sundhed og liv i stigende grad trues af ekstremt vejr, fødevareusikkerhed, dårligere vand- og luftkvalitet samt nye fremkomster af smitsomme sygdomme – på grund af klimaforandringerne,” siger vores danske analysechef, Julia Raavad.

Fattige rammes hårdest af klimaforandringer

Hun tilføjer, at katastrofens enorme globale konsekvenser ovenikøbet slår hårdest, der hvor det gør mest ondt.

“Vi bliver alle udsat for disse trusler, men de mennesker, der bliver allerhårdest ramt af klimaforandringernes alvorlige konsekvenser, er mennesker, der allerede er ramt af konflikt, fattigdom og ulighed,” siger Julia Raavad.

Blandt andet ser vi den ene katastrofale oversvømmelse efter den anden i eksempelvis Sydsudan, Pakistan og Niger. Og i de seneste år har vi rykket ud til adskillige voldsomme cykloner i Mozambique og Madagaskar og orkaner i Honduras. Somalia og de andre lande på Afrikas Horn står over for den værste tørke i 40 år.

(artiklen fortsættes under videoen)

Voksende underernæring

Klimakrisen er således også medskyldig i den udbredte fødevareusikkerhed i sårbare samfund – ikke mindst dem, der er afhængige af import af basisfødevarer. Blandt andet i det nordlige Nigeria, hvor titusindvis af børn er hårdt ramt af en hastigt voksende fødevarekrise.

Flere end halvdelen af de børn, vi i den seneste tid har screenet i delstaten Zamfara, var underernærede, mens vi i den nordøstlige delstat Borno i løbet af en periode på seks uger i maj og juni 2022 modtog flere underernærede patienter på vores ernæringscentre end på noget tidspunkt, siden vi åbnede projektetet i 2017. 

(artiklen fortsættes under billedet)

Et barn får undersøgt sin grad af underernæring i et af vores ernæringscentre i Nigeria, som er et af de mange sårbare lande, der blandt andet mærker klimakrisens konsekvenser i form af eskalerende fødevaremangel. Foto: Benoit Finck/Læger uden Grænser

Rige lande skal tage ansvar på COP27

Ifølge WHO ventes afledte klimaeffekter som underernæring, malaria, diarré og ekstrem hede hvert eneste år mellem 2030 og 2050 at koste 250.000 flere menneskeliv end normalt, hvis ikke der gøres noget. Og det noget skal ifølge Julia Raavad være lige så globalt som selve klimakrisen.

“Sundhed er alt for overset i de globale klimaindsatser. Det skal der laves akut om på, fordi klimaforandringerne er den største trussel mod den globale sundhed i dag. Lokale sundhedssystemer skal kunne håndtere nye sygdomsudfordringer og hyppigere humanitære kriser. Derfor skal sundhedssystemerne i hele verden tilpasses og styrkes. Og det er de rige lande, som jo også har bidraget mest til klimaforandringerne, der skal til lommerne. Nu. Og med nye midler, der ikke tages fra den eksisterende humanitære bistand,” siger Julia Raavad og sender en hilsen til klimatopmødet COP27, der løber af stablen fra den 6. til den 18. november, og hvor netop finansieringen af klimatilpasning og klimaerstatningspuljen – de såkaldte “tab og skader” – er på dagsordenen.

Ond klimaspiral

Klimakrisen anslås også at spille en rolle i mange af verdens konflikter. Ofte med kampen om ressourcer som omdrejningspunkt. Faktisk gennemrystes størstedelen af de 25 lande, der lige nu er allermest sårbare over for klimaforandringerne, også af vold.

For eksempel kobles den nylige intensivering af volden fra væbnede grupper i Nordvestnigeria til netop kamp om adgangen til de fødevarer, som klimaændringer har begrænset. Volden har sendt anslået 500.000 mennesker på flugt og øget fødevareusikkerheden endnu mere end den var i forvejen. En ond spiral, der desværre udspiller sig mange steder i verden. 

Landbrug i knæ

En del af flygtningene fra Nigeria – og andre af regionens konfliktramte lande – søger tilflugt i nabolandet Niger. Her har klimaforandringer i blandt andet Magaria i den sydlige del af landet, der ellers har været kendt for sine rige vandressourcer, ført til omfattende tørke.

“Det her er yderst alarmerende,” siger vores lokale sundhedsrådgiver, Salissou Abdel Aziz. 
“Her lever folk af landbrug og husdyrhold, og disse to sektorer kan simpelthen ikke længere imødekomme befolkningens behov. Regnen er sparsom og ujævnt fordelt. Lige nu er al regn koncentreret i én måned.” 

Ændrede nedbørsmønstre, der ligesom i en lang række andre lande også ændrer rammerne for udbredelsen af sygdomme som malaria.

(artiklen fortsættes under billedet)

En mor passer sin malariaramte søn på tre år i et af vores malariatelte på Aweil State Hospital i Sydsudan. I 2021 søsatte vi vores såkaldte Malaria Anticipation Project (MAP), hvor klimadata indgår i planlægningen af vores indsats mod sygdommen i det afrikanske land, der som følge af klimakrisen blandt andet er hårdt ramt af oversvømmelser. Foto: Adrienne Surprenant/Læger uden Grænser

Klimaet er med i vores planlægning

Derfor har klimaforandringer også vundet indpas som faktor i  planlægningen af vores arbejde rundt omkring i verden. For eksempel søsatte vi i 2021 et såkaldt Malaria Anticipation Project (MAP) i Sydsudan, hvor klimadata indgår i det varslingssystem, vi planlægger vores indsats mod malaria efter.

Vejret har nemlig afgørende indflydelse på sygdommens udbredelse, da eksempelvis mængden af regn spiller en stor rolle for malariamyggens levevilkår og mulighed for udbredelse. Vi tester i øjeblikket systemet i Lankien i delstaten Jonglei, hvor vi hjælper flere steder.

Vi håber at kunne rulle systemet mere bredt ud og på den måde give vores folk og lokalt sundhedspersonale bedre mulighed for at kunne gøre sig klar til håndteringen af kommende malariaudbrud. 

Vores eget CO2-aftryk

Med over 60.000 ansatte i over 70 lande på verdensplan påvirker klimaændringer også måden, vi udfører vores arbejde på. For selv om vores hovedformål er at være til stede og hjælpe der, hvor der er allermest brug for det, har vi nemlig som organisation også et ansvar at løfte i forhold til den grønne omstilling, fortæller vores internationale præsident, Christos Christou.

“At skrue ned for CO2-udledningen fra vores medicinske arbejde over hele verden er ikke nogen lille opgave. Men vi er fast besluttet på at nå dertil, og vi arbejder fra alle vinkler på at finde løsninger. Hvis vi skal skåne fremtidige generationer for flere lidelser og katastrofer, er vi alle nødt til at tage ansvar,” siger han.

På den baggrund arbejder vi målrettet henimod, at vores CO2-aftryk skal være halveret i 2030 sammenlignet med 2019. 

Sol i stedet for diesel

Blandt andet er vi i fuld gang med at skære ned på al ikke-nødvendig transport samt vores afhængighed af medicinske engangsartikler og dieselslugende brændstofgeneratorer. Et eksempel på det er vores hospital i byen Hangha i Sierra Leones Kenema-distrikt.

Hospitalet, som vi åbnede i 2019, har 182 sengepladser og drives via en holistisk energiløsning, der i videst muligt omfang styrer udenom brugen af netop dieselgeneratorer.

Det sker ved hjælp af eksempelvis solpaneler, batterier og en mulighed for tilslutte os den lokale bystrøm. På denne måde udleder vi i forbindelse med driften af hospitalet 173 ton CO2 mindre om året end et tilsvarende hospital på traditionelle dieselgeneratorer. Eller hvad der svarer til den årlige udledning fra 37 benzinbiler.

Aktuelt kører hospitalet 50-60 procent på vedvarende energi. Men det er meningen, at andelen skal stige, og at modellen skal udbredes til andre projekter. Nødhjælpsorganisationer som os kæmper hver dag, alt hvad vi kan, for at hjælpe der, hvor behovet er størst – uanset årsagen.

Men vores indsats alene kan ikke opveje manglende handling fra de politiske beslutningstagere. Selvfølgelig tager vi udfordringen op, ligesom vi også arbejder på selv at blive mere miljø- og klimamæssigt ansvarlige i vores arbejde.

Vi har alle en vigtig rolle at spille. Men det er først og fremmest konkret politisk handling, der skal til, hvis vi for alvor skal dæmme op for klimakrisens katastrofale sundhedskonsekvenser.

To af vores medarbejdere tjekker op på solpanelerne på vores hospital i Hangha i Sierra Leone. Lige nu er 50-60 % af hospitalets drift baseret på grøn energi, men med tiden skal det gælde for hele dette og andre af vores hospitaler. Foto: Mohammed Sanabani/Læger uden Grænser

Fra felten

Koleraudbrud spreder sig hastigt i verden

Læs mere
Læger uden Grænser i Nigeria

Mie Terkelsen

Nigeria

Mie i Nigeria: “Jeg har aldrig set så syge børn”

Læs mere
Lægehjælp i Al-Hol i Syrien
Syrien

Syrien: Næsten 80 børn døde i Al-Hol sidste år

Læs mere
Læger uden Grænser behandler patient i Nauru
Tahir taler med mennesker på flugt i Serbien

Tahir Bakhtiary

Vores tolk fra flygtningeøen: ”Rwanda-plan løber mig koldt ned ad ryggen”

Læs mere
Læger uden Grænser i Yemen

Vores gynækolog i Yemen: “Vi fik en baby ud, som var næsten død”

Læs mere

Sult koster flere og flere børneliv over hele verden: ”Alle alarmklokker ringer”

Læs mere
Oversvømmelser i Pakistan
Pakistan

Shahid i oversvømmede Pakistan: “Det er hjerteskærende at se”

Læs mere
Læger uden Grænser i Litauen

Louise Svendsen

Vores psykolog Louise i Litauen:“Chokerende at opleve i EU”

Læs mere

Akut hjælp til katastrofen i Pakistan

Læs mere
Læger uden Grænser i Yemen

Anni Fjord

Yemen

Anni i krigsramte Yemen: Jeg kunne allerede mærke tårerne

Læs mere
Læger uden Grænser i Afghanistan

Billedserie: Et hårdt år for børnene i Afghanistan

Læs mere
Underernæring

Camilla Midtgaard Eriksen

Sydsudan

Camilla i Sydsudan: ”Den lille pige var for udmattet til at spise”

Læs mere

Marcus Bech

Kenya

Marcus i Kenya: Den her krise har været overset alt for længe

Læs mere

Hun blev hastet ind i ”den røde zone”: Smitsom sygdom spreder sig blandt små børn i Afghanistan

Læs mere

Kamma Skaarup

Kamma ved Europas grænse: ”Moren ligner nærmest ét stort blåt mærke”

Læs mere
Læger uden Grænser

Maja Rymer

Maja i Afghanistan: Fødende kvinde fik hjertestop

Læs mere