© I 2015 blev dette hospital i Idlib bombet.

Kampene raser i Syrien: 125.000 på flugt

I det nordvestlige Syrien har maj måned været præget af kampe. På bare én uge er 125.000 mennesker drevet på flugt. Nogle tror måske, at krigen er ovre. Men bomberegnen falder stadig.

Det regner bomber i Syrien. De øredøvende brag præger lydbilledet, og nattesøvnen i de små landsbyer forstyrres af granaternes pludselige eksplosioner. Det driver lige nu folk på flugt. En flugt fra truslen fra luften, der ikke diskriminerer, når bomberne rammer. Børn, kvinder, unge og gamle. Alle kan blive ramt. Derfor flygter flere hundredetusinder syrere lige nu fra deres hjem.

I løbet af de sidste par uger er flere tusinder ankommet til Idlib-provinsen. Det har fået Læger uden Grænser til at udvide vores tilstedeværelse i området, hvor vi i forvejen behandler patienter, der har brug for lægehjælp. Regionen er nemlig allerede hjem for flere hundrede tusinder af internt fordrevne syrere, der i en årrække har levet i et krigshærget land.

En uformel lejr i Idlib. Foto: Omar Haj Kadour

”Vi forlod vores landsby på grund af bomberne. Det var virkelig slemt. Vi gik fire-fem dage for at nå frem hertil,” fortæller Abu Enad, en af vores patienter. Abu Enad er ikke alene. Titusindvis af familier flygter lige nu fra voldsomme bombardementer.

Det er mennesker, der allerede bor i uformelle lejre, der mangler stort set alle basale faciliteter og er voldsomt overbefolkede.

Tegn på håb

Vores aktiviteter i området er indtil nu foregået i disse lejre, hvor vi har vaccineret, behandlet og hjulpet flygtninge, men med kampenes indtog udvider vi nu vores arbejde, så menneskerne på flugt kan få den hjælp, de har brug for.

”Mobilklinikken er et tegn på håb i de her lejre. Du kan se smilet på børnenes ansigt, når de siger: Lægerne er kommet,” fortæller Muhammad Qutib, der arbejder for Læger uden Grænser i Idlib.

En pige med bare tæer i en af de uformelle lejre i Idlib. Foto: Omar Hah Kadour.

Vi ser de horrible forhold, som folk lever under, og det bliver kun værre, efterhånden som overbefolkningen i lejrene i det nordvestlige Syrien tager til.

Lige nu, i dette øjeblik, har flere tusinder mennesker brug for hjælp. Alene i dag og i morgen deler vi nødhjælp ud til omkring 1.000 familier. Det handler ikke om politik. Det handler om nødhjælp.

Fra felten

Hvem hjælper dem, der hjælper andre?

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere

Heidi Christensen

Venezuela

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

Læs mere
Mozambique

Mistede sin mand og alene med tre børn: Jobbet som sygeplejerske hjælper mig gennem sorgen

Læs mere
Malawi

“Sexarbejde er den bedste mulighed, jeg har.”

Læs mere
Kenya

Kejsersnit i containere

Læs mere
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Libanon

Rasmus hjælper flygtninge i Shatila-lejren i Libanon: “Drengen ville dø uden behandling”

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Irak

Genåbning af hospital i nordirak: “Her er mennesker stadig mærket efter grusomme overgreb”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Kunne drengens liv være reddet?

Læs mere
DR Congo

Mæslinge-epidemien i DR Congo: ”Landets børn er seje, men de er sårbare”

Læs mere
Libyen

Jesper Brix: Tilbageholdte flygtninge er fanget i krydsilden i Libyen – det må vi ikke acceptere

Læs mere

Mads Geisler

Den Centralafrikanske Republik

Mads før sin 11. tur i felten: ”Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt”

Læs mere

“Jeg ville ikke turde krydse de veje med veer”

Læs mere
Den Centralafrikanske Republik

”Jeg har aldrig set noget lignende i min karriere”

Læs mere
Honduras

14-årige Cecilia blev misbrugt: ”Jeg ved ikke, om jeg er gravid”

Læs mere
Rwanda

Danske Dorit var i Rwanda: “Der var forladte børn over det hele”

Læs mere