Kenya: 40 procent af diabetikere ved ikke, at de har diabetes
I dag er det World Diabetes Day. Over 460 millioner mennesker i verden lider af diabetes. Mange af dem finder man i de fattigere lande. Bl.a. i Kenya, hvor ca. en halv million lever med sygdommen. Og det forventes, at det antal tredobles over de kommende 25 år.
Diabetes er en sygdom, som flere og flere lider af verden over. Og antallet vokser hurtigt. Mens der i dag er ca. 463 millioner voksne med diabetes, vil der i 2045 være 700 millioner. Langt de fleste, 79 procent, bor i lav- og middelindkomstlande, og det er også her, at det forventes, at den største stigning sker.
Diabetes vokser hurtigt i Kenya
Kenya er et af de lande, hvor diabetikerbyrden bliver større. Hurtigt. Vores læge Marcus Bech er i Embu i den centrale del af Kenya, hvor han arbejder med diabetes og andre kroniske sygdomme.
”Mellem 3 og 5 procent af befolkningen i Kenya har diabetes. Det svarer meget godt til det billede, vi ser i hele Afrika syd for Sahara.
Desværre ser vi i Kenya en hastigt voksende patientgruppe med diabetes, og der er en kæmpe kløft i behandlingen. Jeg tror, at der er flere grunde til det.
Ved ikke, de har diabetes
For det første er ca. 40 procent af kenyanerne med diabetes slet ikke klar over, at de har sygdommen. Det gør det selvsagt svært at behandle de patienter. Og så kender mange ikke deres rettigheder i forhold til behandling. De har ret til at en få ordentlig behandling, men hvis man ikke ved det, er det svært at kræve.
For det andet mangler der viden og færdigheder hos det lokale sundhedspersonale. Derfor har de ikke de rette forudsætninger for at håndtere sygdommen korrekt. Det gælder særligt på klinikker langt ude på landet, hvor de fleste patienter kommer fra.
Og som det sidste mangler der ressourcer som medicin og laboratorieudstyr, så også klinikker i landområder kan behandle på samme måde som på hospitaler.
Oplysning er afgørende
Det, vi blandt andet forsøger at hjælpe med, er oplysning. Vi arbejder med at skabe en forståelse for diabetes og hjertekarsygdomme og en motivation til at behandle. Det er afgørende. Og det er oplysning til alle – fra bønderne ude på marken og helt op til de centrale folk i regeringen, som fordeler pengene.
Fx laver vi oplysning til patienter flere gange ugentligt på sundhedsklinikkerne i og omkring Embu for at sprede budskabet. Og vi taler med politikere både lokalt og nationalt for at give en forståelse af problemet.
Og så videreuddanner vi sygeplejersker og det øvrige sundhedspersonale på de lokale sundhedsklinikker. Vi træner dem og giver dem den nødvendige viden og de ressourcer som medicin og laboratorieudstyr, der skal til, så de selv er i stand til at behandle patienter og ikke er nødt til at sende dem til hospitalerne.
På de klinikker, vi støtter, har de nu tæt på 6.000 patienter, og ca. 1.800 af dem er diabetikere.
Ny epidemi
Det hjælper både hospitalerne, der får færre patienter og dermed mindre arbejdspres, og det hjælper patienterne, der får lettere adgang til behandlingen. De undgår den lange tur til hospitalet, og de undgår betaling for både turen og behandlingen. I de lokale klinikker er behandlingen nemlig gratis, mens de betaler på hospitalerne.
Men selv om der er stor villighed i Kenya til at gøre noget ved det voksende problem med diabetes og andre ikke-smitsomme sygdomme, så går det for langsomt.
Det er forventningen, at flere snart bliver syge og dør af diabetes og hjertekarsygdomme end af de smitsomme sygdomme som malaria og tuberkulose. Indtil nu har det været omvendt.
Man kan sige, at det er en ny epidemi af de her ikke-smitsomme sygdomme i lav- og middelindkomstlande.
Derfor er det afgørende, at vi som Læger uden Grænser er med til at skubbe på den udvikling, som regeringen også arbejder med, for at få den til at ske hurtigere.”