© Laurie Bonnaud/MSF

Her dør hvert 22. spædbarn

Herhjemme bliver de fleste børn født i trygge rammer med hjælp fra en jordemoder. Men sådan er det ikke i Pakistan. Her bliver mange børn født hjemme under uhygiejniske forhold – og det kan være livsfarligt for både mor og barn.

I Danmark dør et ud af 312 spædbørn inden for den første måned.

I Pakistan er det et ud af 22 spædbørn. Landet har dermed verdens højeste dødelighed blandt spædbørn.

”Dødeligheden blandt spædbørn i Pakistan skyldes primært for tidlige fødsler, komplikationer under graviditeten og fødslen eller infektioner,” fortæller vores læge Khadija, der arbejder på neonatal-klinikken på Peshawar Women Hospital i Pakistan.

Læger uden Grænser har siden 2011 ydet hjælp til mødre og børn i Peshawar i Khyber-provinsen. I den periode har over 25.000 kvinder født på vores hospital.

Mange af de gravide kvinder har både sociale og kulturelle udfordringer. De fleste af vores patienter kommer fra områder, hvor der ikke er adgang til sundhedspleje. Andre kvinder er flygtet – oftest fra Afghanistan – eller er internt fordrevne.

Fælles for kvinderne er, at de alle bor under barske og uhygiejniske forhold, som påvirker deres helbred og graviditet.

“Moderen skal have et godt helbred for at føde et sundt barn. Hvis moderens næring ikke er tilfredsstillende, vil hun ikke være i stand til at give den næring, barnet har brug for. Hun vil for eksempel ikke være i stand til at producere nok mælk, og det vil påvirke barnets helbred,” uddyber vores læge Khadija.

Kender ikke deres alder

Mange af kvinderne har aldrig gået i skole og er heller ikke blevet oplært i sundhed.

”Ingen af os her ved egentlig, hvor gamle vi er. Det har vi aldrig spurgt om. De fleste af os har aldrig gået i skole, så vores alder er ikke væsentlig, forklarer Shaheen, der tror, at hun er 25 år.

Hun har netop født sit fjerde barn ved et kejsersnit. På hospitalet lærer de nybagte mødre også, hvor vigtig amning, vaccinationer, omsorg og hud-til-hud kontakt er lige efter fødslen. Altsammen afgørende for, at barnet overlever.

Livsfarlige hormoner

I Pakistan er det almindeligt, at kvinder føder hjemme – under dårlige forhold og uden professionel fødselshjælp.

“Der sker tit uden medicin, rent vand eller elektricitet,” fortæller Khadija.

Samtidig tager flere af de gravide kvinder hormonet oxytocin, der stimulerer veerne og fremskynder fødslen. I Pakistan kan det købes for mindre end det, der svarer til 45 danske ører. Det kan være ekstremt farligt for både mor og barn, hvis hormonet bliver administreret af en person, der ikke er uddannet til det.

Desværre ender mange kvinder med alvorlige blødninger og en bristet livmoder, og deres børn kan få vejrtrækningsproblemer og dø.

På vores hospital møder vi mange fødende kvinder, der har taget hormoner. En af dem er 48-årige Shakeela.

Det var 17. gang, hun var gravid. Fire af hendes børn døde. Da hun kom til vores hospital, var hendes blodtryk meget højt. Hun havde fået en indsprøjtning for at fremskynde fødslen.

48-årige Shakeela har været gravid 17 gange. Hun fødte sit første barn, da hun var 13 år gammel. 
© Laurie Bonnaud/MSF

Hun fødte en søn, der havde meningitis. Shakeela og den lille dreng blev indlagt, så han kunne blive behandlet med antibiotika. To uger senere kunne hun endelig tage sin nyfødte søn med hjem, og han fik navnet Muza Milshah.

”Jeg er meget glad for, at min søn blev født et sikkert sted.”

Vil føde på hospitalet

Det er bevist, at chancen for at overleve er betydeligt større, når fødslen sker på et medicinsk center, hvor der er en professionel fødselshjælper til stede. På vores hospital har vi et hold på næsten 100 medicinske medarbejdere, der arbejder på at tilbyde mødre og spædbørn den bedste behandling.

På vores neonatal-afdeling har vi kuvøser, hjerte-kar-behandling, respiratorer, udstyr til lysbehandling og intravenøse løsninger – men hospitalet er stadig usædvanligt i Pakistan.

Vi rådgiver de kvinder, der kommer på hospitalet, og besøger lokalsamfund, hvor vi opfordrer til, at gravide bliver undersøgt samt vælger at føde på klinikker, der har det nødvendige udstyr.

Razmina, der er gravid med sit fjerde barn, er ikke i tvivl. De første tre gange fødte hun hjemme, men det vil hun ikke denne gang.

”Der er bedre hygiejne her, og vores børn kan blive vaccineret.”

Bag om tallene

  • UNICEF offentliggjorde i 2018 rapporten ‘Every Child Alive: The urgent need to end newborn deaths’.
  • Her har man målt dødeligheden blandt spædbørns første levemåned i verdens lande.
  • Ud af 1000 dør 45,6 spædbørn indenfor den første måned i Pakistan, mens det i Danmark kun er 3,2 spædbørn.  

Fra felten

Middelhavet

”Jeg ringer i morgen tidlig”

Læs mere
Haiti

Vores nye hospital i Haiti hjælper gravide og nyfødte

Læs mere
Frankrig

Billedserie fra Frankrig: Vi giver medicinsk nødhjælp til mennesker på flugt

Læs mere

Vores Mini-Labs tager kampen op mod resistente bakterier

Læs mere
Sudan

Kaos i Sudan: Vi skruer op for hjælpen

Læs mere
Læger uden Grænsers hospital i Khost Afghanistan
Afghanistan

“På fødegangen kan man høre kvinder græde, når de får en pige”

Læs mere
Serbien

”EU-lande prioriterer at beskytte deres grænser frem for at beskytte mennesker”

Læs mere
Ukraine

Maria i Ukraine: Pigen blev ramt under missilnedslag

Læs mere
En patient behandles af vores læge
Sydsudan

Vores læge Isaac: ” Første gang jeg så Abdo, var han for svag til at gå”

Læs mere
Mexico

Terapihunden Onnie hjælper mennesker med traumer

Læs mere
Syrien

Lene oplevede jordskælvet: ”Det føltes som en evighed”

Læs mere
Læger uden Grænser i Donetsk Ukraine
Ukraine

Ukraine: Smadrede hospitaler efterlader tusinder uden lægehjælp

Læs mere

Vores jordemoder Elin: ”Jeg har set kvinder med forbrændinger i underlivet”

Læs mere
Haiti

Haiti: ”Volden kommer tættere og tættere på

Læs mere
Middelhavet

Middelhavet: Fortællinger fra kvinder på flugt

Læs mere
Bangladesh

Mindre mad skaber håbløshed og sygdom i verdens største flygtningelejr

Læs mere