Glemte kriser 2021

Både sygdomme og konflikter topper listen over de kriser, som medierne har overset eller helt glemt i 2021. Det viser en rundspørge, som vi har fået lavet.

I år er det diabetes, meningitis og Burkina Faso, der er de mest glemte kriser. Listen over de glemte kriser laver vi baggrund af en undersøgelse lavet af Voxmeter blandt danskerne.

Listen indeholder i år både sygdomme og konflikter. Alvorlige situationer, der hvert år koster millioner af menneskeliv. Og situationer, som danskerne ikke ved ret meget om.

Det kan der være mange grunde til, men ligesom i 2020 har verdens kriser stået i skyggen af COVID-19.

”Her ved udgangen af 2021 er corona ikke længere noget nyt og ukendt, men til gengæld en fast, utilregnelig og bekymrende del af den globale hverdag. En bekymring, vi alle deler – også medierne. Derfor er der ikke noget at sige til, at pandemien nok dukker frem som noget af det første, når folk tænker tilbage på årets kriser. Men det har altså ikke sat resten af verdens sygdomme og humanitære kriser på pause. Tværtimod fortsætter de ufortrødent i ly af coronaens skygge og risikerer dermed at koste endnu flere liv. Derfor er det vigtigt, at vi får sat fokus på netop de oversete kriser – både i medierne og i sundhedssystemet,” siger vores formand Heidi Christensen.   

Det er en del af vores helt grundlæggende principper som organisation, at vi fortæller, hvad vi ser på vores projekter.

”Når flygtninge og migranter er fanget i kulden ved den polske grænse, kommer det – bogstaveligt talt – helt tæt på. Derfor har deres i øvrigt helt uacceptable trængsler også lettere adgang til danske mediers spalter og sendeflader end for eksempel situationen for de flygtninge, der sidder fanget i kummerlige lejre i Libyen eller i verdens største flygtningelejr Cox’s Bazar i Bangladesh. Som humanitær aktør har vi adgang til steder og mennesker, som journalister og offentligheden generelt har svært ved at nå. Derfor har vi også en forpligtelse til at fortælle om det, vi oplever, på vegne af dem, vi behandler,” siger Heidi Christensen.

De 5 mest glemte kriser i 2021:

Diabetes

Medicinen, der holder diabetes i skak, insulin, så dagens lys for 100 år siden. Og den kan ændre diabetikeres liv. Men desværre har langtfra alle mennesker med diabetes adgang til insulinen.

Ifølge International Diabetes Federation lever 537 mio. mennesker over 20 år i dag med diabetes. Og i løbet af det seneste år er 6,7 mio. døde af diabetes. Omkring halvdelen af dem, der har brug for insulin, har ikke adgang til den. Mange lever med diagnosen, men med begrænset behandling – pga. dårlig adgang til sundhedsydelser, fattigdom, konflikt eller fordi de har måttet flygte fra deres hjem.

3 ud af 4 af dem, der i dag lever med diabetes, bor i et lav- eller mellemindkomstland. Det er også her, at der sker den hurtigste stigning i antallet af diabetikere.

Meningitis

Meningitis er en alvorlig sygdom, der skyldes infektion af hjerne- og rygmarvshinderne. Infektionen forårsages af bakterier, vira, svampe eller parasitter.

Det er svært at finde præcise tal for, hvor mange der smittes med meningitis på verdensplan, men ifølge Meningitis Research Foundation var der ca. 2,5 mio. tilfælde i 2019.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at ca. 250.000 døde af sygdommen i 2019. I nogle tilfælde er sygdommen så farlig, at den kan dræbe inden for få timer. 1 af 10 dør af bakteriel meningitis, mens 1 af 5 får svære komplikationer eller skader. Trods hurtig behandling kan sygdommen forårsage døvhed, epilepsi, hjerneskade og lammelse.

De fleste udbrud sker i Afrika syd for Sahara i det såkaldte meningitis-bælte, der strækker sig fra Senegal i vest til Etiopien i øst. Her er risikoen for udbrud særligt stor i tørketiden mellem december og juni.

I år udbrød en epidemi af meningitis i DR Congo. Flere end 2.000 mennesker er blevet smittet i Tshopo-provinsen, og mellem maj og oktober døde næsten 200 mennesker af sygdommen.

Burkina Faso

I august 2021 var flere end 1,4 mio. mennesker i Burkina Faso tvunget på flugt fra deres hjem. På flugt fra det, der betegnes som verdens hurtigst eskalerende krise, og som siden 2015 har forværret forholdene for befolkningen i landet drastisk.

Store dele af landet har de seneste år været domineret af intense, vedvarende angreb og kampe mellem forskellige bevæbnede grupper og Burkina Fasos hær og allierede styrker.

I juni i år oplevede Burkina Faso det mest dødbringende angreb i landets nyere historie. Det fandt sted en nat i landsbyen Solhan, hvor flere end 130 mennesker mistede livet.

Vi behandler hver uge mennesker med skudsår, mens der også kommer flere og flere patienter, der har været udsat for seksuelle overgreb i konfliktområderne.

I de samme områder er mange sundhedscentre lukket, fordi personalet er bange for at blive. Andre kan ikke komme frem til de centre, der er åbne, da der ikke længere er transport tilgængelig. Samtidig stiger antallet af underernærede børn, fordi der ikke er mad nok. Og fordi så mange må flygte fra deres hjem, er der heller ikke tilstrækkelig adgang til vand.

DR Congo

Endeløs borgerkrig, nådesløs vold og sygdomsudbrud. I Afrikas næststørste land, Den Demokratiske Republik Congo, tager den ene humanitære krise den anden. Og befolkningen betaler prisen. Civile bliver ofte angrebet, voldtaget eller kidnappet, som da en væbnet gruppe den 31. maj angreb landsbyerne Boga og Tchabi og dræbte mindst 50 mænd, kvinder og børn, nedbrændte faciliteter for internt fordrevne og kidnappede adskillige mennesker.

Også seksuel vold er en del af dagligdagen i DRC. Blandt andet i byen Boga i den nordøstlige ituri-provins, hvor vi i januar og februar 2021 havde 67 overlevende fra sådanne angreb under behandling.

Hvert år opstår epidemier af smitsomme sygdomme som mæslinger og kolera. Ofte bliver de hverken bekæmpet eller forebygget på baggrund af manglende infrastruktur og et nærmest ikke-eksisterende sundhedsvæsen.

Vi har været til stede i DR Congo siden 1977. Landet er i dag blandt vores største projektlande.

Libanon

Snart halvandet år efter den altødelæggende eksplosion, som gennemrystede Beirut den 4. august 2020, er Libanon stadig i knæ. Behovet for humanitær hjælp stiger dag for dag. Halvdelen af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. Mange har ikke råd til mad eller medicin, og den massive brændstofkrise har været med til at sende sundhedssystemet til tælling.

Eksplosionen dræbte flere end 200 mennesker og kvæstede over 6.000, men sammen med COVID-19-pandemien cementerede ulykken også den undtagelsestilstand, det lille middelhavsland har været i siden slutningen af 2019.

Libanon, der nu har stået uden regering i et år, kæmper med en af verdens værste økonomiske kriser, der ikke kun har ført til hidtil uset inflation, men også har lukket for importen af brændstof.

Det har blandt andet fatale konsekvenser for landets sundhedssystem. Vi oplever konsekvenserne fra første parket: Manglende medicin og hospitalers daglige strømafbrydelser, der varer i timevis på grund af nedskæringer i det nationale el-net, og mangel på diesel til hospitalernes backup-generatorer.