Dansk krigskirurg opererede under angreb i Syrien

I Syrien giver vi lægehjælp til civile ofre for bomber, raketter og skud. En af de udsendte var vores danske krigskirurg Kathrine. Hun opererede i døgndrift, selvom bomberne faldt om ørerne på hende.

Dansk kirurg gav lægehjælp i Syrien
Vores danske kirurg Kathrine Holte opererede, mens bomberne faldt i Syrien. Foto: Arkiv. @ Læger uden Grænser

Bomberne faldt tit få kilometer fra den tomme villa i Syrien, hvor vores udsendte kirurg Kathrine Holte ydede lægehjælp. Huset rystede, og elektriciteten forsvandt, mens patienten lå på operationsbordet. Derfor foregik operationerne på børn og voksne ofte i lyset fra en lommelygte.

Næsten hver dag kom der ansatte på arbejde, som havde mistet en forælder eller en bror eller søster under bombardementet.

Kathrine, dansk kirurg i Syrien, udsendt af Læger uden Grænser

Det er svære omstændigheder at arbejde under, men det er vigtigt at yde lægehjælp i Syrien, hvor civile bliver ofre for bomber, raketter og skud.

Imponerende indsats

“En aften modtog vi en pige, som skulle have amputeret sit ben, fordi hun havde været udsat for et bombardement i sit hus. Hun havde mistet det meste af sin familie, men alligevel bevarede hun og den resterende familie optimismen,” fortæller Kathrine.

Det gjorde et stort indtryk.

“Næsten hver dag kom der ansatte på arbejde, som havde mistet en forælder eller en bror eller søster under bombardementet. At de formåede at komme på arbejde alligevel, det var dybt rørende at opleve, og det imponerede mig meget.”

Opererede i døgndrift

I de fire uger, Kathrine var i Syrien for Læger uden Grænser, opererede hun 80 patienter og måtte ofte arbejde døgnet rundt for at kunne følge med.

Når det var tættest på, faldt bomberne fem kilometer fra hospitalet.

Kathrine

Lægehjælpen blev ydet i et interimistisk hospital, som Kathrine var med til at etablere i en tom villa. Og selv når lyset gik, fordi bomberne ramte el-nettet, arbejdede hun videre i skæret fra en lommelygte. Udfordringerne var mange, men alle kæmpede videre.

“Vi stod og manglede blod og lancerede en appel i moskéen. Samme aften var der 50 – 100 fuldstændig fremmede borgere, der stillede op ude foran vores dør for at donere blod. Og det gentog sig flere gange,” fortæller hun.

I Syrien er krigen tæt på hospitalet

Solidariteten i krigszonen var noget af det, der imponerede Kathrine mest.

“Hver anden dag så vi syrere, der bragte mad og gaver til hospitalet og til, som de sagde, deres syriske brødre og søstre. Jeg var meget imponeret, det har jeg ikke set før.”

Tidligere har Kathrine Holte blandt andet været udsendt til Pakistan, Afghanistan og Yemen.

“Vi kom tættere på i Syrien. Tættere på befolkningen og på begivenhedernes centrum. Når det var tættest på, faldt bomberne fem kilometer fra hospitalet. Det var en usædvanlig intens oplevelse,” fortæller hun.

Sådan hjælper Læger uden Grænser netop nu i det nordvestlige Syrien

  • Læger uden Grænser driver blandt andet fire mobile klinikker, der kan dække mere end 15 formelle og uformelle flygtningelejre.
  • Halvdelen af patienterne er børn under 15
  • Her behandles patienter for kroniske sygdomme, gravide tilses, og der gives generel lægehjælp
  • Mobilklinikkerne uddeler også nødhjælp og rent drikkevand.
  • Et akutlager af medicinsk udstyr er klar til at udføre 50 operationer, give 300 akutbehandlinger og 1.000 konsultationer over de næste uger på de resterende sundhedsfaciliteter i området.
  • Støtte til sundhedsfaciliteter tæt på fronten i form af udstyr og medicin
  • Yder akut førstehjælp til patienter på fire hospitaler i området.

Fra felten

Læger uden Grænser

Rachel Coyle

Rachel hjælper mødre og babyer i det krigshærgede Yemen

Læs mere

Pressemeddelelse: Læger uden Grænser indgår treårigt partnerskab med Augustinus Fonden

Læs mere
Ukraine

Ukraine: ”Alle operationsstuer var fyldt op”

Læs mere

Jordskælv i Marokko: Vi er klar til at hjælpe

Læs mere

Børn på flugt fra Sudan er underernærede og får mæslinger

Læs mere

Sygeplejersker får stor international anerkendelse

Læs mere
Afghanistan

Billedserie: Afghanske kvinder får sundhedshjælp på vores nye centre

Læs mere
Sudan

Sudan: Hundredtusinder mennesker på flugt mødes af overfyldte lejre og sygdom

Læs mere
Venezuela

I regnskoven kommer den livsvigtige sundhedshjælp frem via floden

Læs mere

Det første halve år i billeder

Læs mere
Sudan

Sudan: Bureaukrati og usikkerhed forhindrer medicinsk nødhjælp

Læs mere
Nigeria

Noma: Infektionen, der æder knogler

Læs mere
Ukraine

Vi forbereder Ukraines hospitaler på angreb

Læs mere
Middelhavet

”Jeg ringer i morgen tidlig”

Læs mere
Haiti

Vores nye hospital i Haiti hjælper gravide og nyfødte

Læs mere
Frankrig

Billedserie fra Frankrig: Vi giver medicinsk nødhjælp til mennesker på flugt

Læs mere