Læger uden Grænser behandler COVID-19
© Clément Locquet/MSF
En patient får behandling for COVID-19 i Cusco, Peru.

COVID-19: Dør på gaden på grund af rige landes hamstring af vacciner

Under COVID-19’s rasen har de fleste rige lande fokuseret på at sikre vacciner til egne borgere. Så selv om vi står i en global sundhedskrise, har pandemien ramt vidt forskelligt rundt om i verden. Vores medarbejdere i de fattige lande er på nærmeste hold vidner til, hvordan både behovet for lægehjælp og uligheden i vaccinefordelingen stiger dag for dag.

Opdateret 21. september 2021

I Danmark er COVID-19 under kontrol. Sådan lyder det fra regeringen, der den 10. september ophævede samtlige restriktioner og fjernede virussens særstatus som samfundskritisk sygdom. Tre ud af fire er færdigvaccineret, og danskerne er vendt tilbage til hverdagen.

Men det er et privilegium for de få. Det meste af verdens befolkning har end ikke fået første stik og har heller ikke udsigt til det. Mens over 55 pct. i højindkomstlande er færdigvaccineret, har under 2 pct. i lavindkomstlande modtaget første stik (kilde: Our World in Data). Og konsekvenserne er vi vidner til hver dag, for vi har behandlet og bekæmpet COVID-19 i over 70 lande, siden pandemien indledte sin rasen. Adskillige steder står vi midt i kaotiske situationer, som desværre også ender fatalt for mange patienter.

Patienter mangler desperat ilt og dør på gaden

I Indien har vi oplevet syge dø på gaden, fordi der ikke var hospitalssenge til dem. På vores hospital har lægerne måttet prioritere, hvilke patienter der skulle i respirator, og hvilke der måtte undvære, fordi der var ikke nok til alle.

I både Amazonas og i Lesotho har der været så akut mangel på ilt, at patienter måtte deles om iltflasker, og familiemedlemmer blev sendt på det sorte marked for at købe ilt til overpris. Alene for at sikre, at deres kære havde en chance for at overleve.

Når virussen uhindret får lov at sprede sig, risikerer den at mutere, så vi får varianter, som vaccinerne ikke dækker. Og så er ingen sikre.

Julia Raavad, analysechef

På vores hospital i Homa Bay i Kenya har vi hen over sommeren oplevet mere end en fordobling af alvorlige COVID-indlæggelser og en dødsrate på 30 pct. i de værste perioder. Og en tredje bølge har ramt Myanmar så hårdt, at mellem 25 og 35 pct. af testede de seneste måneder har været positive, hospitalerne har langtfra senge nok, så syge dør i deres egne hjem, og krematorierne er fyldt med lig, der venter på at blive brændt.

”De ekstreme situationer, vi oplever i mange lande, skyldes først og fremmest mangel på vacciner mod COVID-19. Det er blandt andet et resultat af, at rige lande har hamstret – også langt flere, end de skal bruge. Det er helt uforståeligt, at de kun sikrer egne borgere,” siger vores analysechef, Julia Raavad.

46,5 millioner doser på vej til Danmark

I Danmark, hvor vi endda er tæt på målet, har vi eksempelvis ifølge Statens Serum Institut 46,5 millioner nye vaccinedoser på vej – altså nok til at vaccinere hele befolkningen forfra adskillige gange. 5,7 millioner af dem er fra Johnson & Johnson og 5,2 millioner fra AstraZeneca, der begge er udgået af det danske vaccineprogram. Fælles for alle vaccinerne er, at de ikke kan afbestilles, og at der ikke er nogen egentlig plan for, hvad der skal ske med dem.

“Det vil på lang sigt koste dyrt for sundheden, økonomien og samfundene som helhed,” siger Julia Raavad, som understreger, at de “enorme humanitære konsekvenser” i sidste ende kan ramme os selv.

“Når virussen uhindret får lov at sprede sig, risikerer den at mutere, så vi får varianter af COVID-19, som vaccinerne ikke dækker. Og så er ingen sikre. Så der er mange grunde til, at de rige lande er nødt til at se ud over egne grænser,” siger hun.

Lav en plan for overskudsvacciner

Derfor er vores opfordring klar:

”Danmark skal lave en plan for overskudsvaccinerne omgående. Lige nu aner vi ikke, hvad der skal ske med dem – og der er ingen tilgængelig information om det. Den bedste løsning er, at de bliver en del af det globale fordelingsinitiativ COVAX eller andre regionale mekanismer, som har til at opgave at sikre, at også de fattige lande får adgang til vacciner. Så kan doserne komme ud og redde liv i stedet for at ligge på et lager og gå til,” siger Julia Raavad.

Booster til alle er meningsløst

Oveni den store ulighed i fordelingen af vacciner er endnu en udfordring kommet til. Nemlig varigheden af vaccinernes virkning. Af frygt for, at effekten aftager er rige lande begyndt at lave planer for de såkaldte boostervacciner – et ekstra skud, der sikrer effekten.

Men ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA er der ikke grund til, at alle får en booster. Og ser man på den globale situation, er der da også langt større behov for vacciner i fattigere lande.

”Det giver ingen mening at begynde at tale om boosterdoser til alle i Danmark, USA eller andre velhavende lande. I mange af de lande, hvor vi kæmper mod COVID-19-pandemien side om side med nationale læger og sygeplejersker, kan hverken de eller de særligt sårbare få en vaccine. Hvorfor skal vi så til at give raske mennesker herhjemme et tredje stik,” spørger Julia Raavad.

Ingen patenter under COVID-19-pandemien

Skal der for alvor gang i vaccinationer i hele verden, er det nødvendigt, at der bliver skruet op for produktionen – vi skal have langt flere end i dag. Udfordringen er, at få medicinalvirksomheder sidder på teknologi og rettigheder til vaccinerne, og derfor bestemmer de, hvem der kan producere hvad. Vi har længe opfordret til, at den globale sundhedskrise kræver, at patenter bliver sat midlertidigt på pause, så vacciner kan produceres lokalt og komme alle til gode.

Forslaget er allerede på bordet i Verdenshandelsorganisationen (WTO), og der er opbakning fra flere end 100 lande – herunder USA. Men blandt få andre mangler EU at støtte den løsning.

”Vi opfordrer på det kraftigste Danmark til at presse på for, at EU skal støtte denne midlertidige suspendering af patenter. Det er på den måde, flere kan producere, og det er en vigtig del af løsningen for at overvinde COVID-19-pandemien i hele verden,” siger Julia Raavad.

Fra felten

Læger uden Grænser

Kathrine Holte

Den Centralafrikanske Republik

Kathrine hjalp 2-årig pige: “Det er et lille beløb, der skal til”

Læs mere

Kamma Skaarup

Sygeplejerske Kamma: “Her tæller hver donation”

Læs mere
Ukraine

Kærlighed i tuberkulosens tid: Vi hjælper udsatte patienter i Ukraine tilbage til livet

Læs mere
Afghanistan

Se billeder fra Afghanistan: Børnene betaler prisen for landets katastrofale situation

Læs mere
Underernæring

Klimakrisen er også en sundhedskrise

Læs mere

Cæcilie Borg Hjelt

Syrien

Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”

Læs mere

Vi har fået den medicinske nødhjælp frem i 50 år

Læs mere
Libyen

Libyen: Tusinder bliver tilbageholdt og udsat for vold

Læs mere

Danmark booster, mens vacciner er en mangelvare i store dele af verden

Læs mere
Udlevering af medicin i Syrien

Tina Holst Nielsen

Syrien

Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”

Læs mere
Underernæret barn Afghanistan
Afghanistan

Opdatering fra Afghanistan: Børnene er underernærede, der mangler medicin, og hospitalerne lukker

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Afghanistan
Afghanistan

Vores læge i Afghanistan: Drengen havde et gabende skudhul i armen

Læs mere
Flygtningelejr på Lesbos

Tine Heede

Vores psykolog på Lesbos: Jeg blev kaldt ud til en kvinde, der lå på jorden og rystede

Læs mere
Hjælp Afghanistan
Afghanistan

Status Afghanistan: Vi arbejder videre og behandler flere patienter

Læs mere
Jordskælv i Haiti
Haiti

Jordskælv i Haiti: Det er svært at få hjælpen frem, men vi fortsætter arbejdet

Læs mere