COVID-19: Dør på gaden på grund af rige landes hamstring af vacciner
Opdateret 21. september 2021
I Danmark er COVID-19 under kontrol. Sådan lyder det fra regeringen, der den 10. september ophævede samtlige restriktioner og fjernede virussens særstatus som samfundskritisk sygdom. Tre ud af fire er færdigvaccineret, og danskerne er vendt tilbage til hverdagen.
Men det er et privilegium for de få. Det meste af verdens befolkning har end ikke fået første stik og har heller ikke udsigt til det. Mens over 55 pct. i højindkomstlande er færdigvaccineret, har under 2 pct. i lavindkomstlande modtaget første stik (kilde: Our World in Data). Og konsekvenserne er vi vidner til hver dag, for vi har behandlet og bekæmpet COVID-19 i over 70 lande, siden pandemien indledte sin rasen. Adskillige steder står vi midt i kaotiske situationer, som desværre også ender fatalt for mange patienter.
Patienter mangler desperat ilt og dør på gaden
I Indien har vi oplevet syge dø på gaden, fordi der ikke var hospitalssenge til dem. På vores hospital har lægerne måttet prioritere, hvilke patienter der skulle i respirator, og hvilke der måtte undvære, fordi der var ikke nok til alle.
I både Amazonas og i Lesotho har der været så akut mangel på ilt, at patienter måtte deles om iltflasker, og familiemedlemmer blev sendt på det sorte marked for at købe ilt til overpris. Alene for at sikre, at deres kære havde en chance for at overleve.
Når virussen uhindret får lov at sprede sig, risikerer den at mutere, så vi får varianter, som vaccinerne ikke dækker. Og så er ingen sikre.
På vores hospital i Homa Bay i Kenya har vi hen over sommeren oplevet mere end en fordobling af alvorlige COVID-indlæggelser og en dødsrate på 30 pct. i de værste perioder. Og en tredje bølge har ramt Myanmar så hårdt, at mellem 25 og 35 pct. af testede de seneste måneder har været positive, hospitalerne har langtfra senge nok, så syge dør i deres egne hjem, og krematorierne er fyldt med lig, der venter på at blive brændt.
”De ekstreme situationer, vi oplever i mange lande, skyldes først og fremmest mangel på vacciner mod COVID-19. Det er blandt andet et resultat af, at rige lande har hamstret – også langt flere, end de skal bruge. Det er helt uforståeligt, at de kun sikrer egne borgere,” siger vores analysechef, Julia Raavad.
46,5 millioner doser på vej til Danmark
I Danmark, hvor vi endda er tæt på målet, har vi eksempelvis ifølge Statens Serum Institut 46,5 millioner nye vaccinedoser på vej – altså nok til at vaccinere hele befolkningen forfra adskillige gange. 5,7 millioner af dem er fra Johnson & Johnson og 5,2 millioner fra AstraZeneca, der begge er udgået af det danske vaccineprogram. Fælles for alle vaccinerne er, at de ikke kan afbestilles, og at der ikke er nogen egentlig plan for, hvad der skal ske med dem.
“Det vil på lang sigt koste dyrt for sundheden, økonomien og samfundene som helhed,” siger Julia Raavad, som understreger, at de “enorme humanitære konsekvenser” i sidste ende kan ramme os selv.
“Når virussen uhindret får lov at sprede sig, risikerer den at mutere, så vi får varianter af COVID-19, som vaccinerne ikke dækker. Og så er ingen sikre. Så der er mange grunde til, at de rige lande er nødt til at se ud over egne grænser,” siger hun.
Lav en plan for overskudsvacciner
Derfor er vores opfordring klar:
”Danmark skal lave en plan for overskudsvaccinerne omgående. Lige nu aner vi ikke, hvad der skal ske med dem – og der er ingen tilgængelig information om det. Den bedste løsning er, at de bliver en del af det globale fordelingsinitiativ COVAX eller andre regionale mekanismer, som har til at opgave at sikre, at også de fattige lande får adgang til vacciner. Så kan doserne komme ud og redde liv i stedet for at ligge på et lager og gå til,” siger Julia Raavad.
Booster til alle er meningsløst
Oveni den store ulighed i fordelingen af vacciner er endnu en udfordring kommet til. Nemlig varigheden af vaccinernes virkning. Af frygt for, at effekten aftager er rige lande begyndt at lave planer for de såkaldte boostervacciner – et ekstra skud, der sikrer effekten.
Men ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA er der ikke grund til, at alle får en booster. Og ser man på den globale situation, er der da også langt større behov for vacciner i fattigere lande.
”Det giver ingen mening at begynde at tale om boosterdoser til alle i Danmark, USA eller andre velhavende lande. I mange af de lande, hvor vi kæmper mod COVID-19-pandemien side om side med nationale læger og sygeplejersker, kan hverken de eller de særligt sårbare få en vaccine. Hvorfor skal vi så til at give raske mennesker herhjemme et tredje stik,” spørger Julia Raavad.
Ingen patenter under COVID-19-pandemien
Skal der for alvor gang i vaccinationer i hele verden, er det nødvendigt, at der bliver skruet op for produktionen – vi skal have langt flere end i dag. Udfordringen er, at få medicinalvirksomheder sidder på teknologi og rettigheder til vaccinerne, og derfor bestemmer de, hvem der kan producere hvad. Vi har længe opfordret til, at den globale sundhedskrise kræver, at patenter bliver sat midlertidigt på pause, så vacciner kan produceres lokalt og komme alle til gode.
Forslaget er allerede på bordet i Verdenshandelsorganisationen (WTO), og der er opbakning fra flere end 100 lande – herunder USA. Men blandt få andre mangler EU at støtte den løsning.
”Vi opfordrer på det kraftigste Danmark til at presse på for, at EU skal støtte denne midlertidige suspendering af patenter. Det er på den måde, flere kan producere, og det er en vigtig del af løsningen for at overvinde COVID-19-pandemien i hele verden,” siger Julia Raavad.