Mohammad Ghannam

Billedserie fra Frankrig: Vi giver medicinsk nødhjælp til mennesker på flugt

Hundredvis af mennesker på flugt forsøger hver dag at komme til Storbritannien via Frankrig og den Engelske Kanal. Men i den franske grænseby Calais bliver de mødt af mure, pigtråd, overvågningskameraer og chikane fra politiet.

Store stenblokke, der skal holde dem væk fra offentlige parker, hegn med pigtråd og vilkårlig chikane fra politiet.

Det er virkeligheden for de mennesker på flugt, der lige nu er i den franske havneby Calais, hvorfra de forsøger at nå Storbritannien.

De er uønskede på begge sider af kanalen og lever under ekstreme forhold uden deres grundlæggende rettigheder. Inden de er nået til Calais, har de ofte rejst tusindvis af kilometer, hvor de undervejs har været udsat for vold og traumer, men hverken Frankrig eller Storbritannien vil hjælpe dem.

Derfor har vi igen valgt at starte aktiviteter op i Calais, så de får adgang til sundhedshjælp.

Vores teams besøger områderne, hvor de bor og opholder sig, og giver medicinsk og mental sundhedspleje.

Herunder kan du se en række billeder fra situationen i Calais.


Der bor i øjeblikket mellem 400 og 600 mennesker i Calais, der er på flugt, migrerer eller vil søge asyl. Tallet er lavt sammenlignet med tidligere år – blandt andet på grund af en stigning i krydsninger på havet.


Store stenblokke er en af de metoder, der bruges for at holde mennesker væk i Calais. Stenene er blandt andet blevet lagt dér, hvor grupperne af mennesker tidligere samlede sig.


”Politiet laver systematiske rydninger, hvor de nogle gange bruger vold og konfiskerer personlige ejendele. Det skaber marginalisering og usikkerhed og er med til at forværre helbredstilstanden hos disse mennesker,” siger Pauline Joyau, der er vores projektkoordinator i Calais.


Abu Ahmad er en af dem, der er fanget i Calais. Han er flygtet fra Sudan, hvor han som 15-årig blev smidt i fængsel, fordi han tilhørte en bestemt stamme.

“Jeg tilbragte 13 år i fængsel uden grund. Jeg blev slået med knipler og nogle gange med gummi- og jernrør. De brækkede min fod, og jeg har stadig smerter og tegn på tortur på mine fødder og ben. Det lykkedes mig at flygte fra fængslet og søge tilflugt i Tchad, hvor jeg arbejdede i en guldmine i Kouri, få kilometer fra den libyske grænse. Efter at have indsamlet 700 gram guld nægtede chefen at betale mig og truede mig på livet. Så jeg tog til Libyen, men en menneskesmugler stjal alle mine penge og solgte mig til slaveri. Jeg blev udnyttet i over et år. Det lykkedes mig endelig at flygte fra Libyen ad søvejen for at søge tilflugt i Europa. Jeg er gift med en kvinde i Sudan, men jeg ved, at jeg aldrig kommer til at se hende igen.”


Ifølge gruppen ‘Observatoire des migrants morts à Calais’ mistede mere end 350 mennesker livet i Frankrig, Belgien, Storbritannien eller til søs, mens de forsøgte at nå England mellem 1999 og 2023.


I Calais arbejder vores team med at forbedre sundhedshjælpen gennem opsøgende aktiviteter. Teamet består af en sygeplejerske, en psykolog, en socialrådgiver og to kulturelle formidlere. De arbejder blandt andet med at øge bevidstheden om psykiske problemer.

Frankrig

Indbyggere: 64,8 mio.

Forventet levealder m/k: 80/86 år

Børnedødelighed: 4 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2022: 38

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Frankrig i 1987.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO