Sårede patienter vælter ind på et hospital i Yemen.

Sørens første dag i en krigszone: Jeg er allerede stoppet med at tælle skudsår

Vores anæstesi-læge Søren arbejder lige nu på et hospital i det borgerkrigsramte Yemen. Her giver han et ærligt indblik i sin første dag, hvor han må behandle sin første sønderskudte patient få minutter efter, at han er trukket i lægekitlen. Langt væk fra de trygge rammer på et dansk hospital.

”Da jeg ankom til hospitalet, blev jeg modtaget af min kollega fra Frankrig. Hun så træt ud.

Hun rakte mig straks min arbejdstelefon, og så ringede den. Lidt ligesom i 1. afsnit af tv-serien ”Scrubs” på lægen J.D.’s første vagt.

Jeg skulle venligst indfinde mig på intensivafdelingen for at se på et koldt ben.

Min franske kollega viste mig derhen. Jeg mistede overblikket på vejen. Døre gik op. Døre gik i. Indtil vi stod i et større, meget lyst og hvidt rum, hvor der var 10 senge lige op og ned af hinanden og en 11. i et isolationsrum.

Der var en monitor til hver patient og én respirator til brug for – ja – én patient ad gangen.

Et ekko af nød

Inde på intensivafdeligen var mange mennesker ved at debattere noget konkret om en patient. Jeg forstod ikke, hvad der blev sagt. Jeg kunne ikke høre noget som helst.

Alting var alt for højt. Der var voldsomt meget ekko, og patienternes monitorer stod alle og klagede deres nød over lavt blodtryk, høj puls eller lav iltmætning.

Hvorfor slukkede ingen dog for de monitorers konstante hylen? Hvordan kunne nogen arbejde i det inferno af støj?

Det dryppede med lyserødt blod

Min allerførste patient var blevet skudt i venstre side af brystkassen/skulderen – og i begge ben.

Der var lavet en del primær kirurgi på hans blodkar i armhulen. Det dryppede dog stadig rigeligt med lidt for lyserødt blod fra forbindingen (lyserødt blod kan antyde pulsåreblødning), og der var indsat et dræn i hans venstre brystkasse.

Man havde også forsøgt at lappe hans blodkar ned til benene. Lapning til højre ben bar præg af blodpropdannelse, og det eneste, de ville have mig til at gøre, var at sige god for, han kunne blive sendt tilbage til operationstuen med henblik på åbning af pulsåren.

Hans puls, blodtryk og iltmætning i blodet var dog inden for rimelige grænser, og hans fod var kold, så det lød ikke helt urimeligt med et forsøg på at fjerne den sandsynlige blodprop i benet.

Hjertestop

Han blev kørt på operationstuen. Men blot et par timer senere blev jeg kaldt til intensivafdelingen igen. Vores sønderskudte patient havde pludselig fået hjertestop.

De havde allerede været i gang i hvert fald syv minutter, før de ringede.

Jeg kunne bestemt ikke afvise, at det evt. var drænet på venstre side, der måske havde rykket sig eller var blevet klemt af under bedøvelsen, og at luft derfor kunne have ophobet sig inde i brystkassehulen. Det kunne være årsagen til et hjertestop.

Mangel på væske i blodbanen

Jeg prøvede med en tyk nål i brystkassen, men det havde desværre ikke en overbevisende effekt. Kun lidt mere blod, men ikke noget luft.

Så var det nok mangel på væske i blodbanen, der havde ført til et hjertestop.

Han havde jo flere steder, hvorfra det kunne bløde, uden vi rigtig kunne se det. Særligt hans brystkasse/skulder bekymrede mig.

Vi fyldte efter med væske, og efter noget tid fik vi faktisk liv i ham igen – men hans prognose var meget dårlig på grund af tiden og de store skader.

Så var jeg i den grad begyndt på hospitalet.

Han fik hjertestop igen nogle timer efter og døde. Der var gået under 24 timer siden afgang fra Kastrup, og jeg var træt.

Masser af skudsår

Det hospital, jeg arbejder på, er et rent traumehospital. Større skader på f.eks. brystkasse, bughule, kar etc. er der rigtig mange af i Yemen.

Vi ser masser af patienter, der er blevet såret af skud eller knivstik samt børn med fyrværkeriskader.

Jeg spørger mig selv om, hvem der dog leger med fyrværkeri i en by, hvor skudsalverne lyder flere gange dagligt, og lyssporsprojektilerne lyser den sorte himmel op om natten?

Jeg holdt allerede op med at tælle skudsår efter nogle timer den første dag.”

Søren er udsendt som anæstesi-læge på et hospital i Yemen. Af sikkerhedsmæssige årsager kan vi ikke fortælle, hvor han arbejder eller vise billeder af ham.

Historier fra vores udsendte

Australien sender mennesker på flugt, som forsøger at komme ind i landet, til Nauru – og tilbageholder dem der på ubestemt tid.

Tahir Bakhtiary

Nauru

Her sidder de fanget på femte år: ”Det er forfærdeligt at være vidne til”

Læs mere
Muhanad brækkede sin hofte. Han fik hjælp af Læger uden Grænser i Egypten.
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Egypten

”Han troede, at de ville sætte ild til ham”

Læs mere
Kamma til Middelhavet.png

Kamma Skaarup

Middelhavet

Kammas dramatiske nat på Middelhavet: “Pludselig hører vi skrig i mørket”

Læs mere
En kvinde græder over sin otte måneder gamle søn, som er alvorligt syg i Bangladesh

Anni Fjord

Bangladesh

Sygeplejerske i verdens største flygtningelejr: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Marie Louise er uddannet antropolog, men er nu udsendt for Læger uden Grænser i DR Congo
Læger uden Grænser

Marie Louise Wright

DR Congo

Marie Louise redder liv på motorcykel: ”Det er det hele værd”

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

Den nyfødte dreng får hjertestop: ”Jeg ser frygten i morens øjne”

Læs mere
Kjeld Kromand i Pibor, Sydsudan

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kjelds første kejsersnit i Sydsudan: “Pludselig gik lyset ud”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere
Heidi med pigen Lokoli, som blev angrebet af en krokodille i Sydsudan.

Heidi Strømsholt

Sydsudan

Heidis podcast fra Sydsudan: “Det her sted er for vanvittigt”

Læs mere
Et barn med vejrtrækningsproblemer får hjælp på et hospital i Yemen.
Læger uden Grænser

Josephine Obel

Yemen

Josephines podcast fra Yemen: ”Det lignede en eksplosion”

Læs mere
Tidligere var Moria-lejren et stoppested på vejen videre, men nu er lejren blevet en forfærdelig endestation, fortæller vores sygeplejerske Mie fra den græske ø Lesbos.

Mie Terkelsen

Grækenland

”Hun står bare og holder om mig og græder”

Læs mere

Pernille Miller

”Jeg tænkte, kan mennesker virkelig bo så tæt?

Læs mere

Mads Geisler

DR Congo

Lægen Mads fik ebola-vaccinen: ”Det føltes rart og sikkert”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Psykoterapi hjælper børnesoldater videre til et nyt liv

Læs mere

Anni Fjord

Bangladesh

“Der skulle foretages kejsersnit – ellers ville moren og babyen dø”

Læs mere

Kjeld Kromand

Sydsudan

Kejsersnit i mobillysets skær

Læs mere